Salling-direktør: Vi er overvældede

Med 30.000 gæster på tre dage har Salling Rooftop været festugens hidtil største attraktion. Direktør Peer H. Kristensen, Visitaarhus, vurderer, at tagterrassen også vil blive populær for turister.

Artiklens øverste billede
På rampen over strøget kan man få sig et gys, hvis man ellers tør kigge ned.

Sallings nye tagterrasse, Rooftop, har været Aarhus Festuges ubetinget største attraktion. Fra fredag formiddag til søndag aften har 30.000 gæster været oppe at nyde udsigten over byen.

»Vi er overvældede over, at folk har taget så godt imod vores nye tagterrasse. 10 minutter efter åbningen fredag stod der allerede et par hundrede personer oppe på taget, og senere måtte vi midlertidigt stoppe for adgangen, fordi der højst må være 700 deroppe på en gang,« fortæller direktør Marianne Bedsted.

Interessen har ifølge hende langt overgået, hvad Salling selv havde forventet.

Folk vil gerne op og se ud.

Peer H. Kristensen, direktør for VisitAarhus

»Jeg har talt med flere udlændinge hen over weekenden, som mente, at der ikke findes noget tilsvarende andre steder, og det vil da være fantastisk, hvis vi her i Aarhus har skabt noget unikt. I denne uge kommer et tysk tv-hold på besøg, så udlandet er også begyndt at røre på sig,« siger hun.

Ifølge direktør Peer H. Kristensen, Visitaarhus, har Salling Rooftop ikke alene potentialet til at blive et populært udflugtsmål for østjyder, men en decideret turistattraktion.

Fortællingen om Aarhus

»Rooftop har kvaliteten til at blive et must-see. Vi agter at bruge det i vores markedsføring af byen, og vi har da også allerede rundsendt nyheden om tagterrassen til vores internationale netværk af journalister, som med interesse følger udviklingen i Aarhus,« fortæller han.

Og så kan man på rampen over strøget få sig et gys, hvis man tør kigge ned.

Rooftop føjer sig ifølge turistdirektøren til den igangværende fortælling om den i udlandets øjne lille danske by, som insisterer på at være storby ved konstant at tænke stort og anderledes.

»Niveauet for attraktionerne i Aarhus er efterhånden så højt, at hvis man ikke er villig til at lægge rigtig mange ressourcer i det og tænke det ind i en international skala, så man også gad besøge det i Berlin og London, kan man lige så godt lade være. Men jeg blev ærlig talt blæst bagover, da jeg var med til åbningen i torsdags. Det oser langt væk af kvalitet i materialer og arkitektur,« siger Peer H. Kristensen. Flere elementer gør ifølge ham Sallings tagterrasse til et oplagt mål, når man besøger Aarhus.

Efterspørgsel på højde

»Der er stor efterspørgsel på oplevelser, som går i højden. Folk vil gerne op og se ud, og Aarhus har med Rooftop fået et nyt udsigtspunkt. Terrassen er spektakulær i sig selv, og samtidig får man set byen fra en ny vinkel. Læg dertil, at det er et gratis alternativ til mange af byens andre attraktioner,« siger han.

I den kommende tid vil der være dj’s om fredagen og live-musik lørdag middag. Ifølge turistdirektøren vil disse initiativer og f. eks. planerne om et julemarked på taget tilføre oplevelsen merværdi og forlænge sæsonen.

»Jeg tror, at folk også til vinter vil sidde deroppe på taget med en varm drik og hygge sig. Der er så mange lækroge, og med terrassevarmere vil det stadig være attraktivt,« mener han.

Mange forventes at besøge Rooftop for at opleve de mange musikalske tilbud med koncerter og dj’s.

Stadsarkitekt Stephen Willacy mener, at Rooftop føjer sig til de nye tredimensionelle oplevelser i Aarhus.

»Borgerne har ikke umiddelbart adgang til mange af de gode udsigter i byen, men taget af Moesgaard Museum og ”Rainbow Panorama” har åbnet op for at opleve nye dimensioner af byen. Salling har nu skabt et nyt fantastisk byrum, hvor man midt på shoppingturen kan få sig en gratis pause og spise og drikke med en fantastisk udsigt,« siger stadsarkitekten, som vurderer, at Rooftop bliver et sted, folk vil besøge igen og igen.

Et samlingspunkt

»Det bliver et samlingspunkt, hvor man mødes og også invitere sine gæster med op, fordi man gerne vil vise dem byen fra den bedste side. Terrassen er for folk i alle aldre, og så kan man jo også få sig et gys, hvis man tør gå ud over rampen til strøget,« siger Stephen Willacy.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.