Aarhus Universitetshospital fjerner et ledelseslag

Den 1. oktober er det slut med centerledelse på Aarhus Universitetshospital, som dermed fjerner 11 stillinger.

Artiklens øverste billede
»Centrene har fungeret godt, men vi har vurderet, at de nuværende udfordringer kræver større handlekraft på tværs af hospitalet og en styrkelse af den øverste ledelse,« siger hospitalsdirektør Ole Thomsen om ændringerne i ledelsesstrukturen på Aarhus Universitetshospital. Arkivfoto: Benjamin Nørskov

Aarhus Universitetshospital (AUH) nedlægger 11 chefstillinger, men opretter to nye hospitalsdirektørposter. Samlet sparer det AUH 5-6 mio. kr. af de 220 mio. kr., som hospitalet skal finde på budgettet på grund af uforudsete udgifter til driften af Det Nye Universitetshospital, som samler AUH i Skejby fra 2019.

I dag har AUH en hospitalsledelse på tre personer, herunder 11 centerchefer. Når de 11 centerchefer fjernes, vil den øverste hospitalsledelse blive udvidet til samlet fem hospitalsdirektører og tre såkaldte programchefer på AUH.

»Region Midtjylland har brug for et universitetshospital, som skal være endnu hurtigere til at tage nye ting op til gavn for patienter og borgere. Centrene har fungeret godt, men vi har vurderet, at de nuværende udfordringer kræver større handlekraft på tværs af hospitalet og en styrkelse af den øverste ledelse,« siger Ole Thomsen, som er koncerndirektør i Region Midtjylland med henvisning til, at AUH ikke længere skal være opdelt i fem centre.

Større råderum

Fremover skal de lokale afdelingschefer referere direkte til hospitalsledelsen, der i dag består af hospitalsdirektør Poul Blaabjerg, lægefaglig direktør Claus Thomsen og sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen. De fortsætter alle i den nye hospitalsledelse, som altså udvides med to direktører, hvoraf den ene direktør skal have sundhedsfaglig baggrund.

»Dermed kommer der otte chefstillinger, som kan blive en enorm styrke for hospitalet,« siger Ole Thomsen, der derfor ikke er nervøs for, at det nuværende centerledelseslag skæres væk.

I den nye ledelsesstruktur lægges der op til, at afdelingsledelserne får et større råderum og et øget ledelsesansvar. Afdelingsledelserne får direkte reference til den samlede hospitalsledelse, og alle afdelinger får en kontaktdirektør i hospitalsledelsen, der skal følge afdelingens faglige og organisatoriske udvikling samt økonomien.

Sparer 20 mio. kr.

I alt forventer AUH at kunne spare omkring 20 mio. kr. på ændringer i administrations- og afdelingsledelser. I løbet af de kommende år vil AUH også samle alle administrative medarbejdere i centrene med hospitalets centrale administration, så der etableres én central administration på hospitalet.

Medarbejderorganisationerne på AUH blev orienteret om den nye ledelsesstruktur på et møde torsdag.

»Det er en model, som stiller store krav til ledelsen. Både hospitals- og afdelingsledelsen. Derfor er vi bekymrede for om afdelingerne kan blive for store til eksempelvis én afdelingssygeplejerske-stilling. Den nye ledelsesstruktur vil kræve stor understøttelse til den lokale ledelse,« siger Jacob Gøtzsche, FTR suppleant for sygeplejersker og radiografer på AUH.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.