10.000 liter vand åbnede festugen

Aarhus Festuge blev officielt åbnet, da vandfaldet på Vesterbro Torv fredag blev tændt. Med brobygning som årets tema skal vandfaldet bygge bro mellem by og natur.

Artiklens øverste billede
Et otte meter højt og otte meter bredt stillads er fundament for vandfaldet, som kan nydes både inde- og udefra. Foto: Claus Bonnerup/Polfoto

Et tryk på en grøn knap og så nogle sekunders ventetid mens fem sorte slanger sugede vand fra bassinet op i næsten otte meters højde midt på Vesterbro Torv. Det markerede den officielle åbning af årets festuge.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) havde fået æren af at trykke på knappen, der tændte for maskineriet, som driver ”Vesterbrofaldet”, som vandfaldet hedder.

Inden vandet blev sluppet løs var der andre dråber til gæsterne ved indvielsen af ”Vesterbrofaldet”.

Det handler om at få mere natur i byen, et sted hvor naturen ikke har været før. Samtidig kan det løfte det sociale samvær.

Stig L. Andersson designdirektør i SLA-arkitekter

Mange havde lagt vejen forbi det centrale torv, hvor de fik et glas bobler, inden vandsprøjtet gav et kølende element i det ganske lune og solrige vejr.

Skov fra Silkeborg

Et bassin med 10.000 liter vand, der strømmer gennem vandfaldet 25 gange i timen, samt et otte meter højt, ditto bredt og 29 meter langt stillads udgør basen for vandfaldet. Her kan man på bagsiden sidde og nyde både vådt og tørt, eller man kan klatre helt til tops, hvor der er 64 kvm skov hentet fra omegnen af Silkeborg, og kigge ud over både by og vandfald.

Fokdal Springvand har stået for at levere og installere vandfaldet, mens pladsen er tegnet af SLA-arkitekter. Her var designdirektør Stig L. Andersson meget tilfreds med resultatet.

»Vi kalder det ”city-nature.” Det handler om at få mere natur i byen et sted, hvor naturen ikke har været før. Samtidig kan det løfte det sociale samvær,« sagde han.

Brobygning

Netop mere natur i byen var også et vigtigt fokuspunkt for Aarhus Festuges direktør, Rikke Øxner. Temaet for årets festuge er nemlig brobygning, og værket skal ifølge Rikke Øxner være med til at bygge bro mellem byen og naturen.

Torsdag klippede en tilfældig borger snoren ved indvielsen af havnepladsen, men fredag var det business as usual: Borg mester Jacob Bundsgaard satte vandfaldet i gang.

Hvis man frygter for sin nattesøvn på grund af støj fra vandfaldet, så kunne Rikke Øxner også berolige med, at det vil være slukket i nattetimerne.

Jacob Bundsgaard opfordrede i stedet aarhusianerne til at bruge vandfaldet som en mulighed for at påvirke byens udvikling.

»Jeg håber, at det at få lavet et vandfald på denne normalt vigtige, men noget triste parkeringsplads, kan få aarhusianerne til at bidrage til diskussionen om, hvordan vi bruger naturen i vores byrum,« lød det fra borgmesteren, da han talte til forsamlingen på Vesterbro Torv.

Festugen officielt i gang

Allerede torsdag blev der taget uofficielt hul på festugen, da de to nye havnepladser – Hack Kampmanns Plads og Havnepladsen – blev indviet efter 10 års arbejde.

Med åbningen af ”Vesterbrofaldet” blev festugen så officielt sat i gang. Frem til og med søndag den 3. september vil der være en lang række aktiviteter i byen.

Udover vandfaldet på Vesterbro Torv vil der i festugen bl.a. være mulighed for at opleve arkitektprojektet ”Harbour Magnets”, hvor man har indrettet nye opholdssteder omkring gamle havneelementer ved både den gamle havnepromenade og det nye Aarhus Ø.

Hvis man hellere vil være aktiv på vandet end at sidde og nyde udsigten, kan man igen i år sejle på Aarhus Å, enten selv i en kano, eller med en kanalbåd som sejler på to ruter – Mølleparken til Dokk1 og Ceres Byen til Brabrand Sø.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.