Odderen er historien om en succes

Odderen var på vej til at uddø i Danmark. Nu er den allevegne.

Artiklens øverste billede
Så snart man kommer lidt uden for Aarhus, møder man odderspor overalt langs vandløbene, og hvis man stiller sig ved en af de store søer, kan man sagtens være heldig at se en odder svømme rundt. Foto: Naturhistorisk Museum

Ingen ville have troet det? At der pludselig ville være hundreder af ynglende traner i Danmark.

At vi snart nærmer os 100 ynglepar af havørn og mere end 300 par røde glenter. At der ville være en snes vandrefalkepar, en håndfuld kongeørne og nu også ynglende ulv.

De store pattedyr og fugle, som i bund og grund blot kræver fred og ro, er vendt tilbage, så det nærmest virker påfaldende.

Efter århundreder med målrettet bekæmpelse og udryddelse går det endelig den rigtige vej – i hvert fald for de store dyr. Og det hele begyndte med odderen.

Tilbage i 1980’erne, hvor ulve og havørne havde været udryddet umindelige tider, var der stadig oddere i Jylland, men de var på vej til at tabe.

Selv om odderen er et rovdyr, har den altså nogle særheder, som på det tidspunkt kostede den dyrt. For det første er den meget målrettet, når den først har låst sig fast på sit bytte.

Hvis byttet befandt sig i en åleruse, blev odderen derfor ved med at lede efter en indgang, indtil den var fundet. Pludselig var ålerusen også en odderruse, og når det kommer til at slippe ud, er oddere ikke meget klogere end ål. Da det blev obligatorisk med stopriste i åleruserne, var det imidlertid slut med denne dødsfælde.

Et andet problem var dog, at odderen ikke svømmer under en bro. Guderne må vide hvorfor, men der skal åbenbart helst være frit udsyn til himlen, når man er til vands!

Derfor vadede odderne op på land, når de kom til broen – og derfra videre op over landevejen.

Det kostede virkelig mange oddere livet, hvilket vi i gamle dage mærkede meget til på Naturhistorisk Museum, hvortil en del trafikdræbte oddere blev bragt. Først i 1980’erne var den danske odderbestand derfor akut truet. Der var kun få hundrede dyr tilbage i det nordvestlige Jylland.

Hvad dødsfaldene i trafikken angår, blev de dramatisk reduceret, da man begyndte at lave odderstier under broerne. I samme øjeblik odderne kunne gå på en spang, var der nemlig ingen problemer. Selvfølgelig bliver oddere stadig kørt over, men det handler mere om, at de begiver sig på langfart. Oddere har ligesom mange andre dyr et hjemområde, hvor de normalt færdes, men en gang imellem bliver tætheden for stor, to hanner kan ikke komme overens osv.

Så vandrer odderne mod nye vandsystemer, og her kan de sagtens risikere at komme til at gå adskillige kilometer væk fra vandløbene.

Nu har odderne for længst bredt sig over hele Jylland, og enkelte dyr er ligefrem svømmet til Fyn, fordi de fleste territorier for længst er fyldt op.

Selv midt inde i Aarhus er odderen iagttaget talrige gange, når de svømmer fra Brabrand Sø gennem Aarhus Å og ud i havnen. Eller den modsatte vej.

Så snart man kommer lidt uden for Aarhus, møder man odderspor overalt langs vandløbene, og hvis man stiller sig ved en af de store søer, hvor der er overblik over vandfladen, kan man sagtens være heldig at se en odder svømme rundt. Der er altså succeser for biodiversiteten ude i den danske natur, iøjnefaldende succeser endda. Bare man giver arterne et levested. Det ville vore sommerfugle sikkert gerne have, at vi lærte lidt af.

Morten D.D. er naturvejleder og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.