Brabrand-anfører om utrolig start: Vi har hele tiden troet på os selv

Jesper Brinck har ud over en foreløbig andenplads i 1. division også været med til at sikre en ny hovedsponsor til Brabrand IF.

Artiklens øverste billede
Jesper Brinck fra Brabrand kæmper om bolden, da holdet sidste år spillede mod Marienlyst i 2. division. Arkivfoto: Kenneth Lystrup Koustrup

Succesen vil åbenbart ingen ende tage i den på mange måder lille fodboldklub Brabrand IF, som er braget op i 1. division med to sejre og en uafgjort og ny hovedsponsor.

I søndags var det træner John ”Faxe” Jensens Fremad Amager, der måtte rejse tilbage til Sjælland med et nederlag på 1-0, et mål scoret af Kenan Hajdarevic i slutningen af første halvleg.

Selvom Brabrand IF, der har været nødsaget til at få dispensation for at få lov til at spille sine hjemmekampe på Brabrand Stadion, med sin start har overrasket mange, kommer de gode resultater ikke bag på anfører i klubben, Jesper Brinck.

»Vi skal stadig huske, at det netop er meget imponerede, at vi er startet sådan. Det er også overraskende. Men samtidig har der internt været en stor tro på holdet. Vi har nogle spillere, vi troede kunne begå sig på 1. divisions-niveau. Dermed ikke sagt, at vi forventede at være ubesejrede nu. Men vi følte, at vi har en flok spillere, som har et vist talent og et vist potentiale, men som ikke har fået chancen de steder, de har været før,« siger Jesper Brinck.

Manden med dirigentstokken og taktikbrættet, cheftræner Tom Søjberg, lægger da heller ikke skjul på, at hans tro på sine spillere er stor, men starten kommer alligevel bag på ham.

Budgettet er småt i Aarhus’ næstbedste fodboldklub, og selvom det blev til en oprykning, er Tom Søjbjergs transfer- og lønbudget uændret.

Det betyder også, at det netop er nødvendigt med en stor tro på egne evner og koncept, siger cheftræneren.

»Vi har slet ikke de samme midler at arbejde med som resten af holdene i 1. division. Så det er da meget overraskende, at vi er startet sådan her. Jeg havde regnet med en indkørselsfase på fem til seks kampe. Vi havde problemer i sommer, hvor vi tabte klart i vores træningskampe, og vi lignede ikke nogen, som var klar til 1. division. Vi lignede nogen, der var mætte af endelig at nå det mål, vi havde kæmpet så hårdt for, nemlig oprykning. Så at vi allerede nu laver point, overrasker mig,« siger Tom Søjberg.

Ny hovedsponsor

I Brabrand IF har man heller ikke lige en mand ansat i organisationen til at stå for at skaffe nye sponsorer mm. til den blomstrende klub.

Derfor har anfører Jesper Brinck valgt at tage den stafet i hånden, og i sidste uge kunne han og Brabrand IF så præsentere Aura Energy som hovedsponsor for klubben.

»Det har været en kamp at få det hele til at falde på plads. En kamp, fordi der har været mange ting at tage hensyn til. Jeg har et job fra otte til 16, 1. divisionsfodbold og så lige sponsormøder ud over det. På den måde har det været lidt stressende, men det er superfedt, at det er lykkedes at finde en hovedsponsor,« siger Jesper Brinck.

Midlerne, som Aura Energy nu putter i Brabrand IF’s kassebeholdning, kommer dog ikke til at gå til, at Tom Søjberg kan hente større navne ind i truppen. I stedet skal det hele gå til at forsøde tilværelsen for de nuværende spillere i klubben.

»Vi har aftalt, at sponsorarbejdet tilfalder truppen. Det er for at skabe bedre rammer for spillerne, som er omkring førsteholdet. Vi ser på, hvordan vi kan bruge pengene bedst muligt. Det kan være en træningslejr, som vi spillere ikke selv skal betale for. Det skulle vi f.eks. i sidste sæson. Så vi vurderer, hvor det gavner mest, så spillerne får bedre rammer. Så må Tom (Søjberg, red.) selv slås med sit transferbudget,« siger Jesper Brinck.

Mangler stadig profiler

Tom Søjbjerg har dog hentet nogle prominente spillere til klubben allerede denne sommer, selvom han ifølge ham selv har små midler at arbejde med.

F.eks. har han hentet Mads Schäfer Bak denne sommer. Midtbanespilleren kommer fra Hobro, hvor han også tager Superliga-erfaring med sig. Oven i det har Oskar Buur været en del af holdet i opstarten. Den unge højre back kommer fra AGF, men da Oskar Buur har gjort det så godt i starten af sæsonen, tog engelske Wolverhampton kontakt.

Vi mangler stadig to til tre profiler, som kan løfte os, når de svære tider kommer.

Tom Søjberg, cheftræner

Der er Oskar Buur lige nu til prøvetræning, og ifølge Tom Søjbjerg ender det formentlig med en kontrakt til ham i det engelske.

Derudover har Tom Søjberg hentet nogle helt unge spillere ind til bredden på holdet, og deriblandt hans egen søn, Anton Søjberg. Men cheftræneren håber stadig at kunne tilknytte deciderede profiler, inden transfervinduet lukker.

»Vi mangler stadig to til tre profiler, som kan løfte os, når de svære tider kommer. De spillere, vi har hentet ind nu, gør det rigtig godt, men vi skal have nogle ind, som har erfaring på højt niveau. Men den slags spillere er vant til at få mere i løn, end vi kan tilbyde. Men vi kan tilbyde spilletid og en god kultur. Derfra kan man spille sig i gang og videre, hvis man har ambitioner om det,« siger Tom Søjberg.

Brabrand møder søndag Vendsyssel på udebane.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.