Byrådet skrottede oprindelig løsning

De udskældte letbanemaster langs Randersvej var ikke en del af planen, da byrådet godkendte letbanens første etape i 2011.

Artiklens øverste billede
Anlægsarbejde ved stoppe- stedet på Skolebakken. Foto: Joachim Ladefoged

Skulle master til letbanen være i midten eller i siden af Randersvej? Det var et af spørgsmålene, da byrådet godkendte byggeriet i juni 2011. I en landskabsæstetisk rapport fra letbanens miljøredegørelse i 2009, anbefalede forvaltningen, at der af hensyn til gademiljøet »tænkes køreledninger ophængt i wirer fastgjort i bygningsfacade eller i master placeret bag fortov«.

Midterstillede master blev derfor fravalgt, da de spærrede for udsigten til Aarhus Bugt og virkede for dominerende i det brede vejrum og opdelte det i to. Men da miljøtilladelsen blev udstedt halvandet år senere i 2012, var vurderingen en anden. Nu skulle masterne alligevel placeres i midten af vejen, da de med tilladelsens formulering »bedre opretholder udsigten til bugten og genopretter og understreger vejens aksiale karakter«.

Kun gamle visualiseringer

Kovendingen bekræfter Søren Sloth Lave, der er miljø- og infrastrukturplanlægger i Aarhus Kommune og sagsbehandlede tilladelsen.

»Da man lavede miljøundersøgelsen, var planen at hænge strømmen op i nogle enkelte wirer på tværs med en enkelt wire på langs. Da man kom længere ind i projekteringen, fandt man ud af, at hvis man skulle have et spænd, der dækkede bredden af Randersvej, kunne man ikke nøjes med en enkelt tråd, så skulle man også have ”bæretov” til wirerne på tværs. Man skønnede derfor, at skoven af wirer vil forstyrre udsigten til bugten. I stedet valgte man at placere masterne i midten, dels for en bedre udsigt, men også for at få en retning på aksen. Det var tankegangen bag vurderingen,« siger Søren Sloth Lave.

Med miljøtilladelsen fulgte der aldrig opdaterede visualiseringer med de midterstillede master. Det ærgrer DF, der mener, at byrådet derfor ikke har haft et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere det endelige visuelle udtryk.

»Jeg har ikke set en eneste visualisering, hvor de midterstillede master fremgår, og jeg har endda haft med letbanen at gøre gennem handicaprådet. Det var selvfølgelig nævnt, at der skulle trækkes kørestrøm på strækningen, men vi har aldrig set de endelige billeder,« siger byrådsmedlem Knud Mathiesen (DF).

Tilretninger

Ifølge Søren Sloth Lave blev der aldrig lavet nye visualiseringer, da byggeplanen var blevet vedtaget, og den efterfølgende tilladelse blot var en administrativ sag i forvaltningen. Han understreger, at byrådet havde muligheden for at påvirke udtrykket, da man vedtog ændringen i kommuneplanen.

Men miljøtilladelsen med masterne blev først givet i 2012?

»Det var en administrativ tilladelse inden for rammerne af kommuneplanen, der tilsigtede, at man tilpassede letbanen til det eksisterende byrum. Der bliver givet en tilladelse, hvorefter der skete nogle tilretninger af projektet,« siger Søren Slot Lave.

»Havde vi vidst, at det var sådan kørestrømmen ville blive etableret, havde vi protesteret kraftigt i 2011. Vi synes, det er hæsligt,« siger Knud Mathiesen.

I SF stemte Jan Ravn Christensen for byggeriet i 2011. Han mener ikke, at nye visualiseringer med midterstillede master ville have ændret hans oprindelige beslutning.

»Jeg havde da sikkert været ærgerlig over, at det ikke kunne lade sig gøre uden master, men selvfølgelig skulle vi da have letbanen op ad Randersvej, ingen tvivl om det. I så fald skulle vi selv have været vågne og bedt om visualiseringerne allerede dengang.«

Ifølge Jørgen Hansen, der er anlægschef i Aarhus Letbane, var beslutningen om midterstillede master aldrig et spørgsmål om penge. Han har dog svært ved at sige, hvorvidt sidestillede master havde været billigere eller dyrere end den nuværende løsning.

»Vi har ikke regnet på at lave de sidestillede master. Færdiggørelsen på udbudsmaterialet skete efter miljøtilladelsen. Men beslutningen om midterstillede master er sket ud fra æstetiske hensyn og ikke økonomiske,« fastholder Jørgen Hansen.

Bünyamin Simsek (V) ser ikke desto mindre økonomi som et vigtigt parameter i letbanens samlede udtryk.

»Masterne kunne godt have haft et smukkere og mere unikt design, men det kræver, at der er flere penge til rådighed. Til dem, der ønsker andre løsninger, er spørgsmålet, hvor pengene skal komme fra,« siger Bünyamin Simsek.

Den betragtning deler rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz (S).

»Jeg synes faktisk, at det er en ret god løsning, der er valgt, hvis vi samlet kigger på økonomi og drift.«

Kunne nye visualiseringer have undgået mastekritikken med udtryk som »øjebæ« og »hæsligt«?

»Jeg er ikke enig. Jeg synes faktisk, det er en glimrende løsning. I miljøtilladelsen og i byrådets materiale var midterplacerede master også nævnt som en mulighed, så byrådets beslutningsgrundlag har været ganske udmærket.«

Men byrådet er aldrig præsenteret for nye visualiseringer?

»Jeg ved, at man har diskuteret det meget dengang. Man har haft den æstetiske diskussion for fuld skrue, men jeg har ikke siddet i de diskussioner.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.