En larmende gæst fra sydøst

Drosselrørsangeren ved Egå Engsø synger højt.

Artiklens øverste billede
Drosselrørsangeren er et sjældent syn. Til gengæld kan den forvoksede rørsanger ofte høres. Foto: Morten D.D. Hansen

Egå Engsø. Den ligger lige der, når man ræser forbi på motorvejen. Et skævt blik, naturligvis med behørig hensyntagen til trafiksikkerheden, og der er krik-, pibe- og skeænder på dagens artsliste, der er hjejler, knopsvaner og grågæs, der en vandre- eller en tårnfalk.

Og når havørnen er på plads ved søen, kan den ikke overses, med mindre man ikke ved, at der er noget, der hedder en havørn, og derfor kører forbi, som om intet var hændt.

Forleden lå søen igen derude til højre, forjættende som altid, da jeg pludselig tog en rask beslutning, drejede af ved Lystrup, smed bilen ind på en af vigepladserne, åbnede døren og ... skrat, skrat, skrat, skrium-skrat, skrat, skrat, skrat, lød det ude fra rørskoven, og et stort smil bredte sig i mit ansigt, for det er mange år siden, at jeg sidst har hørt drosselrørsangeren.

Det er sådan en, der sidder i østenden af Egå Engsø i disse dage, og det går ikke stille af sig.

Måske har du hørt om rørsangere, om end sandsynligheden er lille, men en klassisk rørsanger er en fugl på størrelse med en musvit, og dens uendelige, skrattende sang kan høres fra næsten alle rørskove sommeren igennem.

Drosselrørsangeren er imidlertid rørsangernes chef. Den har taget hormoner og er vokset til en længde på små 20 cm, og dens sang er så grov og vidtlydende, at den er helt umiskendelig.

Selvom vi stod med kikkerter og kameraer, var der ingen af de mange cyklister og motionsløbere, der stoppede op; de havde jo travlt med at komme væk.

Ligesom mange andre fugle, der er set ved Egå Engsø gennem tiden, er drosselrørsangeren sjælden i Danmark.

Årligt ses (eller snarere høres) et sted mellem 15 og 30 individer, og i år ser det ud til, at vi kommer op i den høje ende.

Det er en art, hvis hovedudbredelse skal findes mod sydøst og øst, langt ind i Asien, og den er et godt eksempel på, hvordan fuglene konstant ændrer udbredelse. Hvis man havde flyttet mit yngre ornitologiske jeg frem til i dag, ville jeg således nægte at tro på, hvor mange ting der var ændret i løbet af blot 30 år.

De insektædende fugle er blevet langt færre, men til gengæld er de store, planteædende fugle samt visse rovfugle eksploderet i antal.

Der er traner overalt, og om vinteren ses grågæs, blisgæs og bramgæs mange steder i landskabet.

Vandrefalk, rød glente og havørn har indtaget landet igen efter århundreders bekæmpelse, og ude i det vestjyske hygger man sig med sølvhejrer og skestorke, mens den hvide stork til gengæld har forladt landet.

Vores biodiversitet ændrer sig konstant, og det gode ved ændringerne er, at de helt uden spin afspejler ændringerne i landskabet.

Når de insektædende fugle forsvinder, er det, fordi de mangler mad. Når de store rovfugle går frem, handler det om, at vi er holdt op med at bekæmpe dem. Og når gæs og rådyr stortrives i landskabet, skyldes det, at de kan finde rigelig føde på de vintergrønne marker.

Drosselrørsangeren ved Egå Engsø er måske fløjet lidt for langt mod nordvest, men en dag kan den måske blive lige så regelmæssig som de almindelige rørsangere.

I så fald bliver det en larmende fest.

Morten D.D. Hansen er naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.