»Jeg ville hellere være nr. 13 på Socialdemokratiets liste end nr. 7«

Valgforsker Jørgen Elklit og kolleger fastslår, at det er en fordel at stå øverst i anden spalte på stemmesedlen.

Artiklens øverste billede

Efter at byens partier har afgjort, hvor på stemmesedlen deres byrådskandidater skal stå ved valget til november, føler flere kandidater givetvis, at de ikke figurerer så højt på listen som fortjent.

Men er de endt helt nede som listens nr. 10-13, kan det faktisk vise sig at være langt bedre placeringer end placeringerne nr. 7-9.

Ifølge ”KV13. Analyser af kommunalvalget 2013”, som bl.a. Jørgen Elklit, valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har lavet, er det nemlig en fordel at stå øverst i den anden spalte på stemmesedlen.

Det er forskerne kommet frem til ved at analysere de i alt 10.231 kandidater, der stillede op ved det seneste kommune- og regionsvalg, og se på deres stemmetal, placering på listen m.m.

Således konkluderer de i kapitlet ”Placering på stemmesedlen og valgresultatet: Hvor er det godt at stå?”, at i de kommuner, som opdeler stemmesedlen i spalter – det gør ca. halvdelen af landets 98 kommuner – høster kandidater med en topplacering i den anden spalte ca. 33 pct. flere personlige stemmer end den gennemsnitlige kandidat.

»Vores beregninger viser, at det er en klar fordel. Det er helt stensikkert. Det at stå øverst i den anden spalte er ikke altid nok til at blive valgt og naturligvis ikke lige så godt som at stå nummer et. Men det er alligevel ganske godt og i hvert fald bedre end at stå på en af de nederste pladser i første spalte,« siger Jørgen Elklit.

Tre spalter i Aarhus

F.eks. var kandidaterne for hvert enkelt parti eller liste opstillet i tre spalter på stemmesedlen i Aarhus i 2013.

Ud fra analysen havde bl.a. Hüsyein Arac (S), Thomas Wernberg (R), Birgitte Houen-Tholstrup (K) m.fl. således særlige gunstige kår, i og med at de stod øverst i den anden spalte på stemmesedlen ud for deres respektive partier.

Valgsekretariatet hos Aarhus Kommune oplyser, at stemmesedlen formodentlig også ved valget i år bliver opdelt i tre spalter.

Hvis Socialdemokratiet får fyldt sin opstillingsliste helt op med de 35 kandidater, der er loftet, vil kandidaten Anders Winnerskjold Konradsen med sin placering som nr. 13 på listen stå øverst i anden spalte og dermed få en fordel.

»Jeg ville hellere være nr. 13 på Socialdemokratiets liste end nr. 7,« fastslår professoren.

Han konstaterer, at hans og kollegaernes forskning siger, at det naturligvis altid er bedst at være spidskandidat og således figurere øverst i den første spalte på stemmesedlen, lige som de næste pladser også er attraktive med aftagende virkning.

Mens den øverste kandidat i anden spalte altså også har en klar fordel, giver topplaceringen i den tredje spalte ikke ret meget, oplyser professoren.

Godt at stå øverst

Som beskrevet i artiklen om de unges op- og nedture har partiernes opstillingsmøder og urafstemninger betydet, at ni af de nuværende byrådsmedlemmer står længere nede på deres partis opstillingslister end ved valget i 2013, mens otte er rykket opad.

Disse ændringer skal dog ikke tillægges den store værdi, mener Jørgen Elklit.

Han finder det mere interessant, at inddelingen i kolonner ændrer på synligheden af kandidaterne på stemmesedlen, og at det altså giver flere personlige stemmer at stå øverst i en spalte.

Jørgen Elklit vil dog ikke gå så langt som til at sige, at partiernes afstemninger om, hvor højt kandidaterne skal stå på listerne er uden betydning.

»Det betyder noget, og det sender et klart signal: at medlemmerne har peget på dem. Der er også en velkendt psykologisk mekanisme, der siger, at det er godt at stå øverst, og hvis jeg skulle vælge mellem nogen, jeg i øvrigt ikke kendte, ville jeg da også hellere stemme på nr. 4 end på nr. 6.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.