En bibelsk fortælling i nye rammer

Det klassiske musikværk "Skabelsen" fra 1798 er genskabt i en moderne udgave.

Artiklens øverste billede
Den klassiske musik møder rappen i forestillingen ”Skabelsen 2.0”. PR-foto

En af verdens ældste og måske største fortællinger bliver musikalsk fortolket i musikhuset i weekenden.

Det sker, når det klassiske værk ”Skabelsen” fra 1798 af wienerkomponisten Joseph Haydn bliver opført i en opdateret udgave.

Det oprindelige værk er et oratorium, der kan beskrives som et dramatisk musikværk med solosang, kor og orkester, og som har religiøst indhold.

I den nye version er solosangen erstattet af rap, og mellemstykkerne har fået selskab af elektroniske beats, keyboard og elguitar. Forestillingen har derfor fået navnet ”Skabelsen 2.0”.

»Det er et klassisk værk, og 90 pct. af koncerten står stadig, som Haydn har komponeret den, men vi har tilladt os at genfortolke mellemstykkerne. ”Skabelsen” er et helstøbt værk i sig selv, men der er blevet tilføjet moderne elementer, så det fremstår bedre i en nutidig kontekst,« siger rapperen og ordekvilibristen Per Vers, der står bag genfortolkningen af de gamle tekster sammen med dirigenten Christian Baltzer.

Ikke bogstavelig fortolkning

”Skabelsen” er faktisk skabelsesberetningen, som vi kender den fra biblen, hvor den østrigske komponist har sat musik til de hellige tekster og ladet operasangere, der skulle forestille ærkeengle, synge fortællingen.

Per Vers har ikke taget skabelsesberetningen bogstaveligt som Haydn, da han skulle nyfortolke den religiøse fortælling.

Men han forstår værdien af beretningen.

»Vi kan stadig blive rørt og undres af et verdensbillede, fra før videnskaben gjorde sit indtog. Det, synes jeg, er fascinerende,« siger han.

Rapperen er ikke selv troende, og han mener, at det har været en fordel i udformningen af stykket.

»Jeg er en kætter, der er konfirmeret, men ikke kristen, så jeg betragter ikke teksten som hellig. Det gjorde det muligt for mig at tilføje noget nyt til fortællingen,« siger Per Vers.

Rapperen satte sig grundigt ind i fortællingen og gjorde sig overvejelser om, hvorledes budskabet kunne give mening for et moderne publikum.

»Jeg begyndte at tolke teksten, som var det en beskrivelse af menneskets skabelse, og ikke jordens,« siger Per Vers.

En metafor

»Det er svært for et moderne, oplyst menneske at tage skabelsesberetningen for pålydende. Du finder ikke særlig mange danskere, der vil mene, at teksten er sand. De fleste vil sige, at det er en forklaring eller en metafor. Jeg har så tolket metaforen som værende dannelsen af mennesket,« siger Per Vers.

”Skabelsen 2.0” opføres fredag kl. 19.30.

En af verdens ældste og måske største fortællinger bliver musikalsk fortolket i Musikhuset i weekenden. Det sker, når det klassiske værk ”Skabelsen” fra 1798 af wienerkomponisten Joseph Haydn bliver opført i en opdateret udgave.

Den oprindelig værk er et oratorium, der kan beskrives som et dramatisk musikværk med solosang, kor og orkester, og som har religiøst indhold. I den nye version er solosangen erstattet af rap, og mellemstykkerne har fået selskab af elektroniske beats, keyboard og elguitar. Forestillingen har derfor fået navnet ”Skabelsen 2.0”.

»Det er et klassisk værk, og 90 pct. af koncerten står stadig, som Haydn har komponeret den, men vi har tilladt os at genfortolke mellemstykkerne. ”Skabelsen” er et helstøbt værk i sig selv, men der er blevet tilføjet moderne elementer, så det fremstår bedre i en nutidig kontekst,« siger rapperen og ordekvilibristen Per Vers, der står bag genfortolkningen af de gamle tekster sammen med dirigenten Christian Baltzer.

Ikke bogstavlig fortolkning

”Skabelsen” er faktisk skabelsesberetningen, som vi kender den fra biblen, hvor den østrigske komponist har sat musik til de hellige tekster, og ladet operasangere, der skulle forestille ærkeengle, synge fortællingen.

Per Vers har ikke taget skabelsesberetningen bogstaveligt som Haydn, da han skulle nyfortolke den religiøse fortælling. Men han forstår værdien af beretningen.

»Vi kan stadig blive rørt og undres af et verdensbillede, fra før videnskaben gjorde sit indtog. Det, synes jeg, er fasinerende,« siger han.

Rapperen er ikke selv troende, og han mener, at det har været en fordel i udformningen af stykket.

»Jeg er en kætter, der er konfirmeret men ikke kristen, så jeg betragter ikke teksten som hellig. Det gjorde det muligt for mig at tilføje noget nyt til fortællingen,« siger Per Vers.

Menneskets skabelse

Rapperen satte sig grundigt ind i fortællingen og gjorde sig overvejelser om, hvorledes budskabet kunne give mening for et moderne publikum.

»Jeg begyndte at tolke teksten, som var det en beskrivelse af menneskets skabelse, og ikke jorden« siger Per Vers. I rapperens fortolkning blev de bibelske fraser som ”Først kom vandet” til fostervandet og ”så kom dyrene” til de menneskelige celler.

»Det er svært for et moderne oplyst menneske at tage skabelsesberetningen for pålydende. Du finder ikke særlig mange danskere, der vil mene, at teksten er sand. De fleste vil sige, at det er en forklaring eller en metafor. Jeg har så tolket metaforen, som værende dannelsen af mennesket,« siger Per Vers.

”Skabelsen 2.0” opføres fredag kl. 19.30.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.