Kendt Aarhus-kro søger ubetalte medarbejdere

Sjette Frederiks Kro i Aarhus søger frivillige medarbejdere. 3F stiller sig kritisk for jobopslaget.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

»Frivillige søges. Bliv en del af Casablanca Familien. 2-5 timer pr. uge til lettere arbejdsopgaver: Sammenlægning af håndklæder, oprydning mm. Ikke fysisk krævende opgaver. Mange fordele!«

Sådan lyder et stillingsopslag hos det historiske Sjette Frederiks Kro i Risskov. Kroen søger i disse dage medarbejdere til at udføre arbejdsopgaver i et par timer om ugen. Medarbejderne skal dog ikke forvente betaling. Det vækker opsigt hos 3F Rymarken, der er faglig organisation for medarbejdere på bl.a. hoteller, restauranter og caféer.

»Det er noget skidt. Det går udover dem, som skal leve af faget, og det er ikke i orden. Jeg har den holdning, at der ikke er nogen i Danmark, som skal arbejde gratis,« siger Anja Rasmussen, faglig sekretær i Privat Service, Hotel og Restauration hos 3F Rymarken.

Ifølge Anja Rasmussen, faglig sekretær hos 3F, er det ikke normalt for restauranter og caféer at efterlyse ulønnet arbejdskraft til den type opgaver.

Stillingsopslaget på Sjette Frederiks Kros opslagstavle i Riis Skov. Artiklen fortsætter under billedet.

Sjette Frederiks Kro søger frivillige til at lægge håndklæder sammen og rydde op. Foto: JP

Hun oplyser dog også, at kroen ikke er under en overenskomst, og derfor kender hun ikke de nærmere detaljer om de ansattes arbejdsforhold.

Jørgen Danielsen, der ejer Sjette Frederiks Kro, ønsker ikke at udtale sig om stillingsopslaget eller komme nærmere ind på detaljer om opslaget.

I 2013 blev Sjette Frederiks Kro solgt af Aarhus Kommune til Jørgen Danielsen, der også ejer Café Casablanca og Mor Anna på Mejlgade.

Vil du have seneste nyt om Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste nyheder fra JP Aarhus én gang i døgnet - klik her, sæt flueben ved Aarhus og indtast din mailadresse. Følg også JP Aarhus på Facebook

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen