Rip, Rap og Rup skal have modspil

Artiklens øverste billede
Mænd vælger ofte mænd, når bestyrelsesposter skal besættes. Men mændene skal have modspil, og det kan kvinder give dem, mener Mie Krog, indehaver af konsulentvirksomheden Vimavima og en del af ledelsen i organisationen Kvinder i Bestyrelser. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Søges: Kvindeligt bestyrelsesmedlem.

Haves: Kvalificeret mandlig ansøger.

Et utal af danske virksomhedsbestyrelser oplyser officielt, at de søger kvinder, men vælger alligevel mænd, når bestyrelsesposterne skal besættes.

Det vil organisationen Kvinder i Bestyrelser gøre noget ved.

Der er ingen tvivl om, at det er nemmere at have tillid til nogle, som ligner dig selv, eller som du har kendt en årrække.

Mie Krog, nyt medlem af formandskabet i Kvinder i Bestyrelser

»Vi skal af med vanetænkningen, eller det, vi kalder Rip, Rap og Rup-effekten, hvor man vælger nogle, der ligner en selv,« fastslår Mie Krog, nyvalgt medlem af formandskabet i den private organisation Kvinder i Bestyrelser / ExecutiveWomens.Net, der står bag lederudviklings- og bestyrelsesprogrammet ”Top 100 mod Top 1000”.

Mie Krog driver konsulentvirksomheden Vimavima, der beskæftiger sig med strategisk markedsudvikling og digitaliseret marketing. Hun er bestyrelsesformand i Y-connection Group og derudover medlem af otte bestyrelser.

Organisationen har ganske vist kontor i København, men formandskabet er aarhusiansk med direktør Gitte Maya Elsing, formand i virksomheden design-people, og Susanne Hoeck, der er leder af Women's Board Award i Danmark, og nu også Mie Krog.

Ufarligt med mænd

En af årsagerne til, at mænd ofte vælger mænd, er ifølge Mie Krog, at det er »ufarligt«.

»Men hvorfor ikke søge kompetence, indsigt og viden, som ligger lidt ved siden af det, man ellers ville finde. Det er jo der, at nye tanker og kreativitet gerne skulle komme fra.«

Grundlaget for øget kvindelig rekruttering er synlighed. Et første skridt er at få flere kvinder ind i konkrete virksomheders advisory boards, fordi de her henter den nødvendige indledende erfaring.

»Sideløbende har jeg forsøgt at samle et netværk af kvinder, som har taget bestyrelsesuddannelsen, har dygtiggjort sig, har ledelseserfaring og egentlig er klar til at træde ind i bestyrelser. Nogle af dem har måske allerede den første bestyrelsespost eller har snuset til det, men savner måske en platform at komme videre fra,« fortæller Mie Krog.

Hvor mange kvinder er i den situation?

»Der er flere, end man regner med. Alene her i Aarhus fandt jeg ved at lave et enkelt opslag på Facebook og Linkedin 30 til 50 kvinder, som i et eller andet omfang signalerer, at de er interesseret.«

Hvorfor er det så, at de ikke kommer i betragtning?

»Uanset hvilken strategi, man vælger, er udfordringen stadig, at rigtig mange bestyrelsesposter bliver besat via netværk, så hvis man ikke færdes i det rigtige netværk og kender de rigtige advokater, revisorer og bestyrelsesformænd, er det op ad bakke. Og mænd færdes i højere grad i de cirkler, hvor der sker en naturlig udvælgelse,« vurderer Mie Krog.

Skal kvinder så ind i de cirkler, eller skal mænd være bedre til at kigge uden for cirklerne?

»Jeg tror, det er det sidste. Det er et spørgsmål om lige at få bredt perspektivet ud, og så skal man sikre sig, at man hele tiden har et felt at kigge på, når man skal have besat bestyrelsesposter i stedet for at tage den første, den bedste, der lige dukker op.«

Når du så hurtigt kan finde 30-50 kvinder, hvorfor kan virksomheder, der erklæret gerne vil have kvinder i bestyrelsen, så ikke finde dem?

»Det er mig også en gåde. Spørgsmålet er, om man leder længe og aktivt nok, eller om det er de forhåndenværende søms princip,« siger Mie Krog.

»For rigtig mange ejerledere er arbejdet i bestyrelsen et kæmpestort tillidsspørgsmål. Og der er ingen tvivl om, at det er nemmere at have tillid til nogle, som ligner dig selv, eller som du har kendt en årrække. Det er da en ekstra hurdle at invitere et nyt ansigt ind, som du først skal til at skabe en relation til, men det er jo ikke anderledes, end når man skal søge en ny medarbejder eller en ny adm. direktør,« fastslår hun.

Udfordrer status quo

Hvilke kønsrelaterede kompetencer bringer kvinder ind i en bestyrelse?

»Den klassiske er, at vi er gode til at udfordre status quo ved at stille spørgsmål. Det ligger i kvinders natur at udfordre vanetænkning og søge bredere efter løsninger end lige nødvendigvis den slagne vej.«

Mie Krog er ny formand for organisationen Kvinder i bestyrelser, og vi interviewer hende om, hvad kvinder kan, og hvorfor der er så få kvinder i bestyrelser. Hun mener, at mænd vælger mænd, men nu skal de have modspil for at skabe vækst i virksomhederne. Foto: Mikkel Berg Pedersen

»Mænd er enormt fokuserede på at nå målet og har nok et klassisk tunnelsyn, hvor det bare handler om at komme fra A til B. Der har kvinder en bedre evne til at se bredere på helheden og kan måske foreslå at tage vejen via C for at stå stærkere på vejen til B.«

Så det handler ikke om at tilføre en mandsdomineret bestyrelse nogle bløde værdier?

»Det er der nogle, der vil argumentere for, men der er bløde kvinder, og der er bløde mænd, og hårde kvinder og hårde mænd. Efter min mening er den diskussion lidt fortærsket, og jeg synes, vi er kommet forbi det punkt. Jeg tror mere, det handler om, at vi er problemløsende på en anden måde.«

Ene høne i haneflokken

Ifølge Mie Krog oplever kvindelige bestyrelsesmedlemmer ofte at være ene høne i haneflokken, og sådan er situationen også i de fleste bestyrelser, hun selv sidder i – bl.a. hos Plantorama, hvor det ifølge hende selv er helt oplagt med kvinder i bestyrelsen.

»Plantoramas kunder er overvejende kvinder, så jeg kender markedet. Der har jeg kunnet bidrage med, hvordan de kunne få folk ind i butikken gennem de sociale medier. Men det er ikke kun derfor, at jeg blev valgt, men også på grund af min faglighed. Jeg har arbejdet med e-handel, og man ønskede at udbygge forretningen med nethandel,« fortæller hun og understreger, at hun ikke føler, at hun på noget tidspunkt er blevet valgt alene på grund af sit køn.

»Jeg sidder ikke i de bestyrelser, jeg sidder i, fordi jeg er kvinde, men fordi jeg kommer med nogle kompetencer. Og det er også det budskab, som er vigtigt at få formidlet ud: Sørg nu for at få kvinderne med i opløbet, for I vil indse, at de er skidedygtige, og de kan sagtens hamle op med de mandlige kolleger.«

Mens mænd, der skal udpege medlemmer til bestyrelser, skal tænke i nye baner, erkender Mie Krog også, at kvinderne har noget at arbejde med.

»En del handler også om, at kvinder selv skal springe ud i det og tro på sig selv. Hvor mænd føler sig fuldt kompetente til jobbet, hvis bare de kan vinge af ved 80 pct. af jobindholdet, ligger det til den kvindelige natur at tvivle på, om man overhovedet kan klare 50 pct. af det,« siger hun.

»Der er min ambition at vise kvinder, at de godt kan. Jeg har gjort det, og det vil jeg gerne stå frem med. Og jeg tror, at vi står foran en udvikling, hvor vi fremover kommer til at se markant flere kvinder i bestyrelser.«

Mens det dog er muligt at udpege lokale bestyrelser, som har fået hul på bylden, er professionelle bestyrelseskvinder med mange bestyrelsesposter stadig et særsyn.

10 gange så mange mænd

»Der er højst en håndfuld kvinder i Aarhus, der har det ligesom mig, mens der er betydeligt flere mænd. Sandsynligvis 10 gange så mange.«

I første omgang handler det dog mange steder stadig om at få den første kvinde ind i bestyrelseslokalet.

»Der er mange mindre virksomheder, hvor der kun sidder revisoren, advokaten, den tidligere ejer og en enkelt investor. Hvem skal repræsentere kunderne og markedet, og hvem skal komme med bud på, hvordan virksomheden skal udvikle sig fremadrettet. Det medlem mangler tit og ofte, og her har mange kvinder de rette kvalifikationer,« mener Mie Krog, der er overbevist om, at kvinder også er vejen til vækst.

»Rigtig mange virksomheder har sandsynligvis et stort uudnyttet potentiale, fordi man tænker for traditionelt. De trænger til at blive rystet igennem, og Rip, Rap og Rup trænger til at udfordre sig selv.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.