Parterapi med punchline

Tilværelsen er også til at grine ad, mener Farshad Kholghi og tre af hans gode venner, der lørdag underholder med deres nye show i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Gordon Kennedy (fra venstre), Farshad Kholghi, Mikkel Schrøder og Joachim Knop er lørdag er på scenen i musikhuset. Foto: Lars E. Andreasen

»Jeg kunne blive en lykkelig mand i Aarhus.«

Skuespilleren Farshad Kholghi griner højt, mens han sidder i sin bil på vej fra et foredrag i Vejle til et show i Randers.

Faktisk er han allerede en lykkelig mand i hovedstadsområdet med »en utrolig dejlig kæreste og to små piger«, men der er bare det med Aarhus, at den vitterlig er smilets by, et dansk stykke Thailand, som han siger.

Så han flytter ikke til Aarhus, men kommer i det mindste på besøg sammen med tre af sine gode venner, Gordon Kennedy, Joachim Knop og Mikkel Schrøder, også kendt som Den Nøgne Sandhed – fire gutter fra forskellige verdensdele i underholdningsbranchen, som han siger.

Lørdag aften er de i musikhuset med deres nye show, ”Klædt af til skindet”.

Skindet og sindet

Titlen skal muligvis tages meget alvorligt, siger Farshad Kholghi.

»Det handler om, at vi bliver klædt af til skindet og ind til sindet. Og ja, vi kommer under bæltestedet. Jeg ved ikke, hvorfor vi altid ryger helt derned, men det gør vi altså, når vi er sammen.«

”Klædt af til skindet” havde premiere på Bremen Teater i København den 9. februar, og siden har de fire turneret med forestillingen.

De har gjort det før, dengang med showet ”Nu skal sandheden frem”.

»Vores nye show handler om det, vi selv har oplevet,« siger Farshad Kholghi.

»Mænd i 40’erne, f.eks. én som mig på 45 år, der for blot få år siden sagde, at jeg ikke ville have børn, men pludselig blev forelsket og slet ikke kunne forestille mig ikke at skulle have børn. Så vi tager fat på hverdagens trivialiteter og prøver at sætte dem i et andet perspektiv, vender dem på hovedet, så at sige.«

Meningen er, at det bliver en slags parterapi med punchline, siger han.

»Det er skæg og ballade, og der er mange platheder, men der er også den alvor i det: at man somme tider glemmer at sætte pris på det, som man har.«

”Mand & Monopolet”

Mænd og kvinder er på mange måder ligestillede, bare ikke på måden at kommunikere på, siger han.

»Det illustrerer vi ved selv at spille vores fiktive koner og kærester på en film, en form for karikeret billede af, hvad de synes. Vi tager også fat på vores egne erfaringer, f.eks. angsten for at miste, den panik, man også føler, når man pludselig står med et barn, og det med, at man kan glemme glæden. Der er mange konkrete selvoplevelser. Og så parodierer vi kendte mænd i ”Mand & Monopolet”, som ringer til os med et dilemma, så vi kan komme med gode råd.«

Målet er, at publikum skal have en god aften med deres partnere, og at de kan se på det hele, at det nok skal gå alt sammen.

»Vi viser, at man ikke er alene med de problemer, man kan have, og at man skal vende sig om mod hinanden og grine af det, der sker på scenen. Man skal gå derfra med et smil på læben og mod på livet,« siger Farshad Kholghi.

Lige så meget, som de håber, at publikum hygger sig, hygger de sig selv.

»Vi har arbejdet sammen i så mange år. Vi er fire drengerøve, fire gode venner, som glæder os så meget over at lege med hinanden,« siger han.

»Jeg laver mange soloting og rejser meget rundt alene. Så det er godt at være sammen med de andre.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.