Valgkampen: Velfærd, integration og infrastruktur kommer til debat

Byrådsmedlemmer i Aarhus spår om en valgkamp med klassiske temaer.

Artiklens øverste billede
Socialdemokratiets politiske ordfører Peder Udengaard er enig med partiets gruppeformand i byrådet, Camilla Fabricius, i, at forholdene for byens børn og unge skal være blandt de tre væsentligste mærkesager i deres valgkamp. Arkivfoto.

Kommunalvalg 2017 i Aarhus bliver et kommunalvalg med klassiske valgkamptemaer.

Det spår en stor del af de siddende byrådsmedlemmer i Aarhus Byråd, som JP Aarhus har bedt om at komme med et bud på, hvad de i dag mener, bliver valgkampens tre mest centrale emner.

Forholdene for kommunens børn, unge og ældre vil ifølge mange byrådsmedlemmer dukke op som temaer i valgkampen, vurderes det.

Blandt andet er veje og lokaltransport lokalpolitisk store emner, som også er områder, der afgøres på rådhuset og noget, som vælgerne kan forholde sig til i hverdagen.

Rune Stubager, , valgforsker, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

En stor del af lokalpolitikerne spår også, at integration, miljø og infrastruktur bliver blandt de mest omdiskuterede emner frem til valget den 21. november.

For mange af byrådsmedlemmerne er netop de samme områder blandt deres personlige mærkesager i den kommende valgkamp.

Blandt andet vil SF’s Thomas Medom, som i dag er rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, bruge sin valgkamp på at diskutere velfærdsydelser.

»Men besparelse og ulighed presser medarbejderne og forringer servicen. Derfor vil vi hæve skatten med 1 promille og bruge pengene på velfærd,« siger Thomas Medom, som også vil satse på integration af flygtninge og miljøet i sin valgkamp.

Vækst og tryghed

Venstres Gert Bjerregaard har også integration og kommunens ældre blandt sine vigtigste valgkamptemaer.

»Vi skal stille langt større krav til alle vores medborgere. Jeg vil tage værdidebatten op, hver gang jeg ser integrationen trækker i den forkerte retning,« siger Gert Bjerregaard, der også vil holde sig til en anden af sit partis velkendte mærkesager i valgkampen, nemlig infrastruktur.

»Vækst og udvikling i forstæderne til Aarhus skal gå hånd i hånd med udvikling af Midtbyen – herunder udvikling af infrastrukturen. Bilen er kommet for at blive, og det skal vores infrastruktur tage højde for,« mener Gert Bjerregaard.

Også den radikale rådmand for kultur og borgerservice Rabih Azad-Ahmad vil gøre en by i vækst og bedre infrastruktur til et af sine centrale valgkamptemaer sammen med målet om bedre rammer for børn og unge samt bedre vilkår for de svageste i samfundet.

Socialdemokratiets politiske ordfører Peder Udengaard er enig med partiets gruppeformand i byrådet, Camilla Fabricius, i, at forholdene for byens børn og unge skal være blandt de tre væsentligste mærkesager i deres valgkamp.

For Peder Udengaard skal tryghed også på hans valgprogram.

»Der er ingen i vores by, der skal leve i utryghed eller være utrygge ved at færdes i byen. Derfor skal vi styrke trygheden i byen,« mener han.

Det konservative byrådsmedlem Steen Stavnsbo vil i sin valgkamp satse på at debattere byudvikling/infrastruktur, erhvervsfremme samt miljø og klimaindsats. Også Enhedslistens Peter Hegner Bonfils vil diskutere miljø – nærmere betegnet den grønne omstilling.

»Vi skal skabe et folkeligt demokrati. Vi må se i øjnene, at det nuværende system er i krise, og løsningen skal vi skabe sammen med folket. Vi skal skabe øget lighed og retfærdighed. Og sidst men ikke mindst skal vi have sat seriøst skub i den grønne omstilling,« mener Peter Hegner Bonfils.

Flere politikere, herunder bl.a. Socialdemokratiets Ali Nuur, vil gå til valg på at markere Aarhus yderligere som kulturby.

Typiske emner

Ifølge valgforsker Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er bl.a. velfærd og infrastruktur typiske lokalpolitiske emner i en kommunal-valgkamp.

»Blandt andet er veje og lokaltransport lokalpolitisk store emner, som også er områder, der afgøres på rådhuset og noget, som vælgerne kan forholde sig til i hverdagen,« siger Rune Stubager, som vurderer, at integration er blevet et fokusemne i mange kommuner.

»Og de seneste flygtningestrømme har betydet øget fokus på det emne, så det fylder i den kommunale hverdag. Det er et område, som optager vælgerne, og derfor kan det meget vel optage kommunalpolitikerne også,« siger Rune Stubager, der som eksempel peger på det aarhusianske byrådsflertals nylige beslutning om at forbyde kønsopdelt svømning i den offentlige åbningstid i kommunens svømmehaller.

For og imod

Det er dog ikke alle byrådsmedlemmer, som har deres mærkesager klar endnu. Det er heller ikke alle byrådsmedlemmer, som har besluttet sig for, hvorvidt de stiller op til byrådet eller ej.

For Venstres byrådsmedlem Henrik Arens er det pt. et »måske«.

»Det er en beslutning, jeg skal have taget i løbet af de næste par uger. Der er mange ting, der taler både for og imod. Og den klassiske grund til ikke at genopstille er helt klart tiden. Efter sigende er vi også det byråd med flest og de længste møder, så ikke overraskende,« siger Henrik Arens, som kom i byrådet i september 2015 som suppleant for partifællen Christian Budde, der udtrådte fra byrådet af familiemæssige årsager.

Men Henrik Arens har også en anden overvejelse.

Han synes, at den politiske proces trænger til nytænkning.

»Vi skal blive bedre til at politikudvikle i udvalg. Vise at alle i de enkelte partier ikke altid er enige. Og være lidt mere direkte i, om man er for eller imod et forslag. Altså mindre fnidder og alle de forbehold osv. Det er dog samtidig også noget, der motiverer mig. Specielt efter mine første år, som for en stor dels skyld har være en læringsperiode. Det kunne virkelig være fedt at være med til at ændre ”sådan har vi altid gjort”- kulturen. Hvilket jeg faktisk tror, ville være noget, borgerne ville kunne mærke positivt,« mener Henrik Arens.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.