Vandløbenes karismatiske fugle

Der er altid liv ved åen.

Artiklens øverste billede
På trods af sit navn er isfuglen ikke specielt begejstret for is. Foto: Morten D.D.

Dengang jeg var studerende og havde al tid i hele verden, kunne jeg sagtens finde på at hoppe på cyklen og drøne ud til en af de større østjyske åer som f.eks. Grejs Å ved Vejle, Lystrup Å ved Bryrup eller Aarhus Å. Her kunne jeg så tilbringe en hel dag med at vandre langs åen, ikke med fiskestang, men derimod med kikkert og notesbog.

Notesbogen var vigtig, for vi havde ingen mobiltelefoner og dermed heller ingen app, hvorpå man kunne indtaste sin observationer. Så jeg skrev side op og side ned, hvor arter som vandstær og isfugl havde hæderspladserne. For det var dem, jeg var på jagt efter ved vandløbene. Og det er det stadig.

Selv om termometret viser minus 4 grader, og der falder en let sne over landskabet, som efterhånden har akkumuleret til adskillige centimeter, og selv om vinden er bister, skydækket er tæt, og fødderne efterhånden er blevet godt kolde, er der masser af liv ved og i vandløbet. Om vinteren er der nemlig mere ilt i vandet end om sommeren, og når man er indrettet sådan, at man skal trække vejret under vandet, er det derfor praktisk at lægge årets fysisk krævende aktiviteter om vinteren. Fisk og smådyr er derfor i fuld aktivitet, og vandrer man langs vandløbet, opdager man pludselig en sort fugl, der i lav flugt flyver væk.

Rygterne siger, at man med en ghettoblaster, der afspiller vandløbs lyde, kan lokke vandstærene til. Foto: Morten D.D.

En vandstær! I Norge kaldet fossekarl og en skattet nationalfugl, mens den i Danmark nøjes med at være vintergæst, selv om vi har enkelte ynglepar. De kommer hertil fra Skandinavien i slutningen af oktober, når sne og is melder sig i fjeldet. De trækker om natten, ofte i et langt stræk, og når morgenen nærmer sig, forsøger de at lytte sig frem til rindende vand. Rygterne siger, at man med en ghettoblaster, der afspiller vandløbslyde, kan lokke vandstærene til at lande ved det lokale havebassin – hvis det er det, man vil.

Vandstæren er en temperamentsfuld lille fætter. Den er sort med hvidt bryst, men minder ellers på mange punkter om en gærdesmutte i stort format. Vandstære hader synet af hinanden, så man ser normalt kun fuglene enkeltvis. Normalt står den på stenene langs vandløbet, mens den konstant knikser med benene. I ét nu kaster den sig ud i åen og dykker ned mod strømmen. Nede ved bunden kaster den sten og grus til side, mens den leder efter vårfluer, tanglopper, døgnfluer og alle de andre småkravl, som findes i et vandløb om vinteren. Snart efter popper den op igen, sidder lige og ryster sig en smule, blinker med øjnene, hvorefter den igen drøner ud i vandet.

Mens vandstæren er kendt af de fleste, er isfuglen anderledes populær. Det bliver man, når man er knaldblå og rød. Men på trods af sit navn er den faktisk ikke specielt begejstret for is. Den er således helt afhængig af isfrie forhold, hvor den kan fange sine småfisk, hvad enten det er ørredyngel, småskaller eller hundestejler.

I den hårde vinter 2009-10 døde næsten hele den overvintrende bestand, og i den følgende sommer var der usædvanligt få isfugle i den danske natur. Arten kom dog hurtigt på vingerne igen, og med mindre februar og marts fortsætter de sidste dages bistre kulde, skal isfuglene nok klare skærene i år.

Kig efter ved Egåen eller ved Aarhus Å – det er der, chancerne er størst.

Morten D.D. er cand.scient. og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.