Ældre borgere skal tilbydes hjælpemidler fra dag til dag

Der er politisk opbakning til et forslag om hurtigere visitation af mindre hjælpemidler til aarhusianere med varig funktionsnedsættelse.

Artiklens øverste billede
På Vikærgården har man afprøvet de nyeste former for velfærdsteknologi. Nu vil byrådet gøre ældres adgang til hjælpemidler hurtigere og mere fleksibel. Arkivfoto: Ida Munch

Borgere med behov for mindre hjælpemidler kan fremover få adgang til f.eks. en gribetang, en badebænk eller strømpeaftagere langt hurtigere.

Det vil være effekten af et forslag stillet af SF om hurtigere visitation af mindre hjælpemidler, som på onsdagens byrådsmøde mødte opbakning fra flere partier.

»Venstre synes, at det er et sympatisk forslag, som egentlig burde være sund fornuft. Vi vil foreslå, at man kigger på, hvordan man gør i andre kommuner, og lærer af deres erfaringer,« sagde Theresa Blegvad (V), medlem af sundhed- og omsorgsudvalget, som gerne ønskede mere viden om Aarhus Kommunes visitation i en udvalgsbehandling af SF’s forslag.

SF skriver i sit forslag, at man i Esbjerg og Aabenraa har nedsat administrationsudgifterne og haft stor succes med projekter, hvor borgerene på én og samme dag ansøger og kommer hjem med et mindre hjælpemiddel. Det er lykkedes, da der er både en visitator og en terapeut til stede under møder med borgerne.

Ældrerådmand Jette Skive (DF) glædede sig over forslaget og ser frem til en udvalgs-behandling.

»Jeg vil gerne rose initiativtageren for at kigge på området. Der bliver allerede arbejdet på, hvordan man kan styrke visitationen på ældreområdet. Vi har bl.a. planer om en bus, der kører rundt, hvor borgerne kan afprøve og låne hjælpemidler på stedet. Det er én måde at styrke visitationen på, en anden er at tilføre flere midler til hjælpemiddelcenteret, så det kan holde mere åbent og øge lagret for hjælpemidler. Jeg vil anbefale SF at tage forslaget med til budgetforhandlingerne til efteråret,« sagde hun.

SF’s Jan Ravn Christensen var glad for opbakningen og roste idéen om at tilbyde hjælpemidler fra en bus.

»Det lyder som en fin idé at arbejde med busser. Det vil vi gerne have mere at vide om under behandlingen i udvalget. For os er det vigtigst, at borgerne har en nem og hurtig adgang til hjælpemidler, der kan hjælpe fra dag ét og ikke er så dyre,« sagde han.

Også Enhedslistens Jette Jensen talte varmt om forslaget på byrådsmødet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.