Politi og brandvæsen søger i å og havn efter forsvunden 24-årig

Udløbet af åen, havnebassinet og videoovervågninger bliver gransket, når Østjyllands Politi og Aarhus Brandvæsen i dag leder efter Nick Langkjær Hansen, som forsvandt efter en bytur i weekenden.

Artiklens øverste billede
Østjyllands Politi og Aarhus Brandvæsen leder onsdag efter Nick Langkjær Hansen, som forsvandt efter en bytur i weekenden.

Østjyllands Politi og Østjyllands Brandvæsen intensiverede onsdag indsatsen for at finde den forsvundne 24-årige Nick Langkjær Hansen.

Brandvæsenet har gennemsøgt havnebassinerne, og i samarbejde med Østjyllands Politi, ledte brandvæsenet efter den 24-årige i det yderste udløb af åen mod havnebassinnet. Desuden gennemgik politiet onsdag endnu engang videoovervågninger af byrummet for at forsøge at klarlægge Nick Langkjær Hansens færden søndag morgen.

Men onsdagens eftersøgning var forgæves og blev sidst på eftermiddagen indstillet, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

Også tirsdag formiddag søgte politi og brandvæsen i og omkring åen, hvor politiets hundefolk ligeledes ledte efter spor.

»I går har vi taget en del af åen, og det vi gør i dag er at vi tager den yderste del ud mod havnebassinet for at udelukke, at han kan være der. Derudover så tager vi havet med Østjyllands Brandvæsen og kigger i havnebassin 1, 2 og 3, om man kan se noget her,« siger Marianne Morgen, pressekoordinator hos Østjyllands Politi til Jyllands-Posten.

Hun tilføjer, at politiet allerede har gennemset videoovervågning f.eks. ved barer.

»Nu prøver vi at kigge på, om der nogle steder vi ikke har set. Om der kunne være nogle optagelser i byrummet, der kunne give os noget og få mere om, hvor han sidst er set.«

Den 24-årige forsvandt efter en bytur natten til søndag. Ifølge politiet var han lørdag aften i byen med nogle venner fra Aarhus, og de var rundt forskellige steder i byen.

Ifølge Marianne Morgen blev Nick Langkjær Hansen sidst set lige før kl. 05 søndag morgen på baren Meetpackers  i Skolegade op mod Kannikegade. Han var forinden set kl. 04.47 på baren Hekkenfeldt Århus i Skolegade og kl. 04.40 på Bar Smil  Bar Smil  i Sankt Clemens Stræde.

»Hans mobiltelefon er sidste gang gået på en mast på Åboulevarden kl. 04.45. Han havde en aftale om at sove hos en kammerat i Aarhus, men han dukkede ikke op,« skrev Østjyllands Politi tirsdag i en efterlysning af den 24-årige mand.

Når onsdagens søgen i å og havnebassiner er slut, har politiet ikke umiddelbart tænkt sig at kigge mere her.

»Så tænker jeg, at så skal der nok komme nogle yderligere indikatorer, der siger, at det er lige her, vi skal undersøge,« konstaterer Marianne Morgen.

Politiet beskriver den 24-årige som 180 cm høj, normal af bygning med mørkt, kort hår med et modermærke ved højre øje. Ved sin forsvinden var Nick Langkjær Hansen iført mørkeblå/sort skjorte, sorte jeans fra Just Junkies, sorte Adidas-sko med hvid bund og en lang, sort vinterjakke fra Fat Moose.

Folk, der har oplysninger om Nick Langkjær Hansen, eller var i kontakt med ham lørdag aften, kan kontakte Østjyllands Politi på 114.

Siden efterlysningen tirsdag har politiet ikke fået en eneste henvendelse i sagen, oplyser Marianne Morgen, der siger, at politiet tidligere har talt med nogle af dem, den 24-årige var i kontakt med i løbet af aftenen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.