Roser til forslag om beboerparkering overalt i midtbyen

På Facebook skriver flere, at de ser frem til, at beboere kan få lettere adgang til en p-plads i midtbyen med udbredelsen af beboerparkering.

Artiklens øverste billede
Rådmand Kristian Würtz (S) præsenterede i går oplægget til en ny parkeringspolitik for Aarhus. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Tomlen bliver vendt opad til teknisk rådmand Kristian Würtz (S) nye forslag om at gøre op med parkeringskaos og frustrerende forgæves søgen, når beboerne i midtbyen skal finde en parkeringsplads i deres nabolag.

Som beskrevet i JP Aarhus vil han have udvidet ordningen med beboerparkering fra syv områder i midtbyen til overalt inden for ringgaden – og muligvis et endnu større område.

Denne udvidelse af ordningen, som betyder, at beboere mod et mindre årligt beløb kan parkere på betalings-p-pladser, eller så længe de vil på p-pladser med tidsbegrænsning i deres nabolag, får en god medfart på JP Aarhus' og  Kristian Würtzs Facebooksider.

»Sådan den bedste nyhed længe,« skriver Rene Rafn i kommentarfeltet til JP Aarhus' link til artiklen med nyheden. Og samme sted kvitterer Martin Sunesen med »Stærkt :) Det glæder mig.«

På rådmandens Facebookside  konstaterer Lasse Tim Marvig Sørensen: »Det ser ud til, at hr. Würtz har fået en fremragende god idé!«, og Lone Rasmussen stemmer i: »God ide :)«

Det er dog ikke alle, som falder på halen over forslaget.

»Hvis du vil have byen for dig selv, så er det vejen at gå . Synes du måske skal tænke på dårligt gående - ikke alle kan få handicapskilt,« skriver Mette Krogh blandt andet i en kommentar til Kristian Würtz.

Han får også en svada fra Morten Bowman:

»Kommer an på om man skal betale 1.000 kr. pr. måned for en parkeringsplads? Det har jeg ikke råd til. Og når man ser rundt omkring, hvor mange p-pladser, der kunne skaffes ved at tænke sig om, og som er langt billigere, så er det ikke godt nok.«

I de nuværende syv områder i midtbyen - bl.a. dele af Frederiksbjerg, Mølleengen og området ved musikhuset - med beboerparkering koster det beboerne 265 kr. om året at være med i ordningen.

Forslaget om beboerparkering er en del af oplægget til en ny mobilitetsplan for midtbyen, som rådmanden  er ved at lægge sidste hånd på for at få de trafikale forhold til at følge med byens udvikling. Et andet værktøj til opgaven med at skaffe bedre p-muligheder for midtbybeboerne er øget brug af betalingsparkering for udefrakommende gæster. Det kan bl.a. tvinge flere bilister til at vælge p-husene frem for gaderne i midtbykvartererne. Det værktøj vil rådmanden bruge i stigende grad bl.a. for at give mulighed for flere vejtræer og et grønnere islæt i byens gader.

Netop det grønne, hæfter Bullit Bille Lundholm sig ved:

»Jeg er glad for, hvis der blev plads til et lille træ eller en grøn plads, som du nævner. Bare klemt inde et sted imellem de parkerede og kørende biler. Så kan man jo stille dig på ad træet og trække vejret, helt uden at bekymre sig om den øvrige forurening,« lyder hendes kommentar til rådmanden.

Af Ole Christiansen, der bor lige på uden for ringgaden, får Kristian Würtz en opfordring til at udvide beboerparkeringen endnu mere.

»Carl Bertelsens Gade, husk Carl Bertelsens Gade, ellers parkerer alle de forviste der, hvor jeg bor, skriver Ole Christiansen. Og denne opfordring bliver noteret af Kristian Würtz:

»Godt at høre fra dig, Ole :) Jeg rejser netop spørgsmålet, om der er områder uden for ringgaden, der skal med. Det bliver et tema i høringen af forslaget,« svarer rådmanden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.