Politikere ser positivt på rigmands opkøb i Latinerkvarteret

Medlemmer af Aarhus Byråd ser gode muligheder i Bestseller-rigmanden Anders Holch Povlsens renoveringsplaner i Volden.

Artiklens øverste billede
De forretningsdrivende er bekymret fror rigmanden Anders Holch Povlsens opkøb i Latinerkvarteret, men den bekymring deler lokalpolitikerne ikke. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

En stærk investor kan være med til at sikre, at en af Aarhus’ ældste gader bevares for eftertiden.

Det mener en række politikere om tøjmilliardæren Anders Holch Povlsens opkøb af indtil videre 15 ejendomme og lejligheder i Volden. Hans plan er gennem opkøb at sætte hele gaden i stand i det han kalder »en gennemgribende bybevaring«.

Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

»Jeg synes, man skal glæde sig over, at nogen vil renovere den boligmasse, som forfalder i vores by. Der er ejendomme indimellem, som trænger til et løft, men det er for mig at se en rigtig god mulighed for hele området,« siger Venstres ordfører, Gert Bjerregaard.

Han ser ikke noget problem i, at en hel gade i Aarhus kan ende på en enkelt investors hænder.

»Jeg tror ikke, man skal være så bekymret. Det er helt frie markedskræfter, og jeg har det sådan, at hvad journalister, politikere og andre måtte mene om den her sag, bliver styret ud fra udbud og efterspørgsel. Det skal vi ikke blande os i,« siger Gert Bjerregaard.

Flere butiksejere har udtrykt bekymring for, at Bestseller-ejeren vil hæve huslejen efter en gennemgribende renovering, så eksistensgrundlaget for de små, unikke forretninger forsvinder. Det forstår SF’s gruppeformand, Jan Ravn Christensen.

»Jeg forstår udmærket den frygt for huslejestigninger, som nogle af de erhvervsdrivende i kvarteret har. Man kan godt være nervøs for de lidt sjove og skæve butikker, der gør, at vi alle nyder at komme i kvarteret,« siger han.

»Omvendt er jeg også overbevist om, at det er fuldstændig ærligt, når Anders Holch Povlsen siger, at det er ud fra et ønske om at fastholde de bevaringsværdige dele af Latinerkvarteret. Når man kender lidt til, hvad han ellers har lavet, så tror jeg på, at det er ud fra en hel genuin interesse, og en opgave, vi som kommune alligevel ikke kan påtage os,« siger Jan Ravn Christensen.

Klare rammer

Han mener, at rammerne for, hvad en investor kan lave i bevaringsværdige og fredede bygninger og kvarterer er klare nok.

»Politisk kan og skal vi ikke blande os i, at en investor vælger at opkøbe nogle ejendomme. Derimod skal vi som byråd sikre, at området bevarer sine kvaliteter og den identitet, der er, og det har vi gjort gennem den bevarende lokalplan for området, som vi vedtog for flere år siden,« siger SF-gruppeformanden.

Enhedslistens Peter Hegner Bonfils vil dog have sagen bragt op i byrådet. Han er bekymret for, at kunstnermiljøet og de små specialbutikker bliver erstattet af internationale koncepter.

»Det, som gør netop Latinerkvarteret interessant, er, at det er unikt. Det er kun Latinerkvarteret, som ser sådan ud,« siger Peter Hegner Bonfils.

»Groft sagt må rådmanden finde en model, som sikrer, at der bliver et mangfoldigt butiks- og erhvervsliv i Latinerkvarteret, og at det ikke ender uniformt, så det bliver ligesom at gå rundt i en lufthavn. Man kan ikke skelne den ene fra den anden,« mener han.

Peter Hegner Bonfils henviser til, at byrådet lavede en lokalplan for Sydhavnen med det formål at forhindre en udradering af iværksætter-, butiks- og kunstnermiljøerne ved at holde huslejerne nede på et rimeligt niveau.

»Her skrottede man en bulldozerplan, hvor der intet ville være tilbage og erstattede med en, som handler om at bevare og udvikle iværksætter-, butiks- og kunstnermiljøerne,« siger han.

Rådmand for Aarhus Kommunes teknik- og miljøafdeling Kristian Würtz (S) forstår bekymringerne.

»Det fede ved Latinerkvarteret er både de smalle gader, det bebyggede miljø og den diversitet, der er i området med spisesteder med Michelin-stjerner, Badstuerock og andre små butikker, man ikke finder andre steder,« siger rådmanden.

»Når det er sagt, så har Anders Holch Povlsen vist et højt kvalitetsniveau i andre midtbyejendomme, og det borger for, at der også i Volden bliver en høj standard.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.