Domkirken åbner sig mod byen

Med et nyt indgangsparti håber menighedsrådet ved Aarhus Domkirke, at kirken får et mere indbydende indtryk,som vil signalere mere åbenhed over for borgerne.

Artiklens øverste billede
Aarhus Domkirke har fået et nyt og lysere indgangsparti i kraft af en donation på 353.000 kr. fra Sallingfondene. Fotos: Benjamin Nørskov

Mørkt og lukket. Det er det indtryk, som kirkegængere og andre besøgende i Aarhus Domkirke er blevet mødt af tidligere, når de trådte ind gennem de tunge døre i den gamle kirke. Men det skal et nyt indgangsparti nu ændre på.

Nye døre har længe stået øverst på menighedsrådets ønskeseddel. Det ønske er nu blevet opfyldt af Sallingfondene, der med en donation på 353.000 kr. har skænket kirken et mere indbydende indgangsparti, idet de gamle massive døre i vindfanget er blevet erstattet af døre med glas.

Fra mørke til lys

Domkirkeværge i Aarhus Domkirke Søren Bo Jensen mener, at indgangspartiet har stor betydning for det førstehåndsindtryk, besøgende får af kirken.

»Det signalerer mere åbenhed. Tidligere kom man ind i et mørkt rum, men nu kan man allerede i vindfanget opleve og fornemme kirkens storhed,« siger han.

Står yderdørene til domkirken åbne, vil det med de nye glasdøre være muligt at se ind i kirkerummet ude fra Store Torv. Det mere direkte udsyn til kirkerummet får domkirkeværgen til at håbe på, at flere mennesker vil tage et kig ind i Aarhus Domkirke.

»Når man kommer forbi og kan se, hvad der er i vente, vil det være mere oplagt, at folk går ind i forhold til tidligere, hvor folk bare kom ind i et mørkt lokale. Nu kan man allerede udefra få en del af den oplevelse, som man også vil få, hvis man går helt ind i kirken,« siger Søren Bo Jensen.

Nye dørgreb med symboler

Et stort ønske fra menighedsrådet i forbindelse udskiftningen af dørene var at få integreret nogle af domkirkens hovedsymboler i det nye indgangsparti. Det er sket i form af dørgrebene, som hver er udsmykket med et symbol.

Grebene på domkirkens nye dør er designet af den aarhusianske billedhugger Jette Vohlert og er støbt i bronze.

På det ene dørgreb ses tre roser, der er biskop Jens Iversen Langes våbenskjold.

Ifølge Søren Bo Jensen blev hans symbol valgt, da Jens Iversen Lange har været en af de biskopper, der rent bygningsmæssigt har sat sit største præg på kirken.

Skt. Clemens anker er det andet symbol, der pryder de nye dørgreb. Skt. Clemen er domkirkens skytshelgen, og i virkeligheden hedder kirken Skt. Clemens kirke.

Med tiden er de to symboler blevet et kendetegn for Aarhus Domkirke, forklarer domkirkeværgen. De går igen flere steder i kirken.

»Det er de to symboler, som man også ser, hvis man kigger op på tårnet, når man kommer fra Store Torv,« siger han og forklarer, at de sidder på tårnet som udsmykning af kirken.

Kirkens nye og mere lyse indtryk har kunnet opleves fra den 13. januar.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.