Hævnen er grusom

Historien om Medea, der slår sine børn ihjel for at ramme sin svigefulde mand, er 2.500 år gammel, men bliver nu gjort aktuel igen på Aarhus Teater.

Artiklens øverste billede
Medea er en interessant rolle. Det er en voldsom, voldsom historie, samtidig med at den egentlig er ret enkel. Det er jo ikke en krimi, men et jalousidrama, baseret på en myte,« siger skuespilleren Mette Døssing, der har hovedrollen i Aarhus Teaters opsætning af det græske drama ”Medea”.

Mette Døssing må være skuespilleren med de reneste negle i Aarhus.

I flere uger har hun siddet nærmest i blød i det store bassin, som fyldt med 9.000 liter vand er scenografien på Scala. Aarhus Teater har taget Euripides’ stykke fra 431 fvt. op.

Det er den ultimative hævnhistorie om en kvinde, Medea, spillet af Mette Døssing, der kort fortalt ofrer alt, også sin egen familie, for sin mand, Jason, og flygter sammen med ham og deres to børn til Korinth. Her svigter han hende til fordel for mere magt og et ægteskab med en ung prinsesse. Hun tager en mildt sagt grufuld hævn ved at dræbe både deres to børn og hans nye kærlighed, prinsessen.

Det er her, bassinet med de mange liter vand kommer ind. Det symboliserer de mange tårer, som Medea har grædt efter Jasons svigt.

»Det er Medeas hjem, som er blevet oversvømmet. Vores scenograf Franciska Zahle har ladet sig inspirere af sangen ”Jeg ville eje millioner, hvis tårer var guld”. »For det er Medeas tårer – hele hendes hjem, ja, hele hendes liv er oversvømmet med ulykke,« fortæller Mette Døssing.

»Når folk kommer hjem til hende, bliver de også våde og søbet ind i den sump, hun sidder i. De kan ikke undgå at blive påvirket af hendes ulykke, selv om mange forsøger at holde sig ude af den.«

Det er en meget kraftfuld hovedrolle, den 35-årige skuespiller, der sidste år fik en Reumert-pris for sit portræt af Kristin i Aarhus Teaters opsætning af Strindberg-forestillingen ”Frk. Julie”. Hun blev uddannet skuespiller i Aarhus i 2007 og gik i øvrigt på hold med Jacob Madsen Kvols, som spiller Jason.

Fascineret af skuespillet

Så længe hun kan huske, har teater fascineret hende, men det var først, da hun kom på dramalinjen på Testrup Højskole i Mårslet, at det gik rigtigt op for hende, at det var en vej, hun kunne gå.

»Jeg elsker for det første atfortælle historier og sætte mig ind i andre personer og deres tankegange. Det er spændende at undersøge en anden karakter. Desuden ligger der altid en udfordring i mødet med publikum – hvor ligger timingen, hvor er det musikalske,« forklarer hun.

»Medea er en interessant rolle. Det er en voldsom, voldsom historie, samtidig med at den egentlig er ret enkel. Det er jo ikke en krimi, men et jalousidrama, baseret på en myte.«

Myten er blevet fortolket i utallige versioner, både før og – ikke mindst – efter at Euripides kom med sin udgave, hvor, som det hedder i Gyldendals Den Store Danske, Jason »svigter sin kampfælle og elskede Medea. Noget kontroversielt tegnes Jason som en moralsk svag mand, mens Medea taler med stor kraft mod kvindeundertrykkelsen«.

Billedkunst, litteratur, opera, ballet, film og teater – ”Medea” er undersøgt af nærmest alle kunstens arter. Alene i denne danske teatersæson er den opført på to teatre i København, dels på Betty Nansen Teatret med den svenske Livia Millhagen som Medea, dels på Husets Teater med Marina Bouras som Medea i Jens Albinus’ frie fortolkning, ”Ren”. Og nu altså også på Aarhus Teater, hvor det er teatrets eget ensemble samt to skuespillerelever fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, der har rollerne.

Stærke ord

Mette Døssing forstår godt ”Medea”s popularitet.

»Det er stærke ord, skrevet af en mand. Der har været en masse udlægninger af myten, og Euripides har så skrevet sin. Det er svært at undgå at blive fanget af den, men nu syntes jeg også, at oldtidskundskab var spændende i gymnasiet. Når man så læser ”Medea”, bliver der nævnt andre små historier, som man får lyst til at bevæge sig ind i. Men nu koncentrerer at jeg mig om det manuskript, som vi har fået. Man nødt til at sige: Dette er vores version.«

Det er Inger Christensens oversættelse af ”Medea” fra 1973, som instruktøren Rune David Grue har valgt at bruge.

»Hendes sprog er så moderne. Det ligger godt i munden, er meget præcist. Det er dejligt at stå med,« siger Mette Døssing og må lige finde frem til manuskriptet i sin rygsæk, fordi hun vil recitere fra Medeas første tale.

»Det er den, hvor hun siger, at vi kvinder sælger os for dyrt til manden. Det er så nøjagtigt: ”Af alle skabninger er kvinden nok den mest ynkværdige. Først køber vi en mand til en alt for stor pris, og så betragter vi ham straks som vores herre. Føjer altså spot til skade.”«

Hun lader ordene hænge lidt, før hun fortsætter:

»Det er en stor kvindelig hovedrolle. Jeg føler mig vildt privilegeret – det er også specielt at spille en klassiker. Den er desværre stadig aktuel – Medea dræber sine to børn for at ramme sin mand, og det sker jo stadig, at forældre myrder deres børn. Det er det mest uforståelige, man kan gøre,« mener Mette Døssing, der selv er mor til Vera på tre år, som hun har sammen med sin kæreste, musikeren og komponisten Hans Hansen.

»Medea handler ikke bare i affekt, hun er ikke et svagt offer. Hun er den, der har drevet det ægteskab, hun er den, der styrer. I mine øjne falder noget af det, som Jason siger, til jorden, hvorimod hun er dygtig til at formulere sig. Hun er ikke tabt bag af en vogn. Hun er klog – hun lyver ikke, men hun manipulerer, har på sin vis et vindende væsen og har evnen til at få folk med sig.«

Styrke og klogskab

Trods den barske historie nyder Mette Døssing at portrættere en kvinde med styrke og klogskab.

»Hun snører mændene, er klogere end dem. Hun ved godt, at hun er en kvinde, og hun ved godt, hvordan hun skal bruge sig selv. Hun bruger alle midler. Det er også det, der gør det så hårdt, for hun begår disse mord bevidst. Hævn er jo en vildt forbudt følelse. Men hun er hævngerrig, føler sig så trådt på, at hun må reagere,« siger hun.

Forestillingen begynder der, hvor Medea, fuld af sorg, udråber en hel masse trusler mod landet Korinth, dets konge og prinsessen, som hendes mand Jason vil gifte sig med.

Det er okay at komme i vandet, det er mere det med at komme op af det og spille videre.

Mette Døssing, skuespiller, Aarhus Teater

»Han siger selv, at det ikke er, fordi hun er yngre end Medea. Det er en væsentlig præmis, at hun har hjulpet ham. Hun er ikke bare fulgt med, men har hjulpet ham frem med alle midler. Nu ligger hun derhjemme og har bare grædt, har ikke villet se eller tale med nogen,« fortæller skuespilleren.

Som hun sidder der på Café Hack med en kop varm kaffe mellem hænderne, indrømmer Mette Døssing gerne, at hun er noget af en frossenpind, så hun skulle lige synke en ekstra gang, da hun hørte, at hun skulle sidde i vand under hele forestillingen.

»Vi har nogle seje sceneteknikere, der har styr på tingene. Vandet er godt 30 grader, når forestillingen begynder, og så bliver det langsomt lidt koldere. Temperaturen i rummet er også lidt højere, så når man kommer op af vandet, føles det koldt, helt ligesom når man er i en svømmehal,« siger hun.

»Det er okay at komme i vandet, det er mere det med at komme op af det og spille videre. Men det fysiske hjælper mig med at fortælle historien – det bliver meget ægte. Og så har jeg altid rene negle.«

I det meste af prøveperioden har Mette Døssing haft våddragt på.

»Vi har jo øvet i seks timer om dagen. Uden våddragt og sko ville jeg jo blive opløst. I forestillingen skifter jeg tøj undervejs, så indimellem får jeg noget tørt tøj på. Men der er da måtter overalt – og morgenkåber, håndklæder og gummistøvler. Det er specielt tænkt med sådan et bassin som scenografi, men det er ret logisk, når man spiller i det.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.