»Aarhus er inde i en kreativ guldalder«

Modige politikere og kommunale medarbejdere har sammen en konstruktiv græsrodsbevægelse skabt et sundt miljø for aarhusianske iværksættere, mener en professor på AU og en leder af et kreativt knudepunkt i byen.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Mads Peter Laursen svinger sig næsten helt op i skyerne. Sammenlignet med København og endda det europæiske knude -punkt Berlin, er forholdene for unge iværksættere og kreative mennesker rigtig gode i Aarhus.

Fra et fugleperspektiv kan man se, at tilbuddene i Aarhus til iværksættere på forskellige stadier hænger rigtig godt sammen.

Adriënne Heijnen, , professor Aarhus Universitet

Troværdigheden af Mads Peter Laursens ord skal måles ved, at han i syv år har stået i spidsen for det kreative samlingssted Institut for X på godsbanearealet med ca. 80 cvr-numre tilknyttet og efter eget udsang har været en del af den kreative industri i 15 år.

»Jeg mener, at Aarhus er inde i en kreativ guldalder. I hovedstaden har nystartede iværksættere og aktører på de kreative områder ganske enkelt svært ved at finde plads, som er til at betale. Det er en stor trussel mod iværksætteriet. I Aarhus er der rigtig meget spark og billig plads at udfolde sig på,« siger Mads Peter Laursen.

Han giver modige lokalpolitikere og embedsmænd i kommunen en stor del af æren for den positive udvikling.

»Fra kommunens side har man stillet arealer til rådighed for iværksættere på bl.a. Sydhavnen og godsbanearealet, hvor ledig plads bliver udlejet billigt,« siger han.

På Aarhus Universitet er professor Adriënne Heijnen enig i, at Aarhus oplever en kreativ guldalder.

Mere stabile virksomheder

Hun har i flere år arbejdet på at skabe samarbejder mellem de forskellige iværksættermiljøer i Aarhus og mener, at der især de seneste fem år er sket en positiv udvikling.

»Fra et fugleperspektiv kan man se, at tilbuddene i Aarhus til iværksættere på forskellige stadier hænger rigtig godt sammen. Hvis en flok fra arkitektskolen eller Aarhus Universitet vil i gang, kan de leje sig billigt ind hos Godsbanen og etablere sig med et cvr-nummer. Er man mere håndværksmæssigt orienteret, kan man komme på Institut for X, og er man en mere veletableret iværksætter, er der tilbud som Culture Workspace på havnen, eller Lynfabrikken. Miljøerne henvender sig til bestemte fag og til forskellige virksomhedsniveauer,« siger Adriënne Heijnen.

En ny opgørelse over iværksætteri lavet af E-statistik for Aarhus Kommune viser, at iværksætterlysten i byen er ved at være den samme som før finanskrisen. Således steg antallet af nystartede iværksættervirksomheder i kommunen fra 970 i 2009 til 1.300 i 2015 – blot 108 færre end i 2008.

Opgørelsen viser dog, at antallet af beskæftigede i virksomhederne har ligget nogenlunde stabilt på ca. 1.600 i 2012-2014. Til gengæld er antallet af årsværker i virksomhederne i perioden steget fra 837 til 1.014.

Kent Nielsen, tidligere lektor på Handelshøjskolen i Aarhus og stifter af E-statistik, mener, at udviklingen tyder på mere stabile og økonomisk sunde iværksættervirksomheder.

»Man kan have en masse beskæftigede på deltid eller i studiejob, mens årsværket er lavt. Et stigende årsværk betyder, at de samme virksomheder kaster mere lønnet arbejde af sig,« siger han.

En ny aktivisme

Ligesom Mads Peter Laursen tildeler Adriënne Heijnen Aarhus Kommune en del af æren for det stigende antal virksomheder. Men rosen tilfalder også de kreative iværksættermiljøer og græsrodsbevægelser. Professoren mener, at f.eks. brugerne på Institut for X for 20 år siden ville have haft et aktivistisk islæt, hvor fokus ville være en form for modstand til det etablerede system.

»Nu hersker der en medborgerskabstankegang. Græsrodsbevægelsen har satset på en dialog med kommunen, og så har kommunen givet dem fysiske rammer og en stemme ind i systemet. Så i dag har vi en anden slags aktivisme, som frigiver energi, der kan gå til kreativiteten,« siger

Adriënne Heijnen.

Billig plads forsvinder

Fra Mads Peter Laursen lyder dog en advarsel. I takt med byudviklingen på byens centrale områder, risikerer man at udrydde iværksætternes adgang til billig plads.

»Institut for X er placeret på godsbanearealet, hvor der snart skal bygges en ny arkitektskole og boliger. Vi vil rigtig gerne fastholde bydelens kreativitet, men det er svært at gøre uden 200 mio. kr. på bankbogen. Det kreative vækstlag er ikke økonomisk gearet til at indgå i byudviklingen,« siger han, og opfordrer kommunen til at udarbejde en bevidst strategi for at bibeholde det kreative vækstlags adgang til bynære arealer.

»Pris og central beliggenhed er ofte afgørende for de nystartede og unge iværksættere. I 1980’erne, da musikscenen boomede i Aarhus, lavede man ikke en strategi for at bevare den kreative guldalder. Vi skal passe på ikke at begå samme fejl igen,« siger han.

Tomme bygninger

Jesper Christensen arbejder som udviklingskonsulent i Borgmesterens Afdeling med at styrke iværksætteri i Aarhus. Han forklarer, at man i kommunen er opmærksom på at skabe rum til kreative iværksættermiljøer i forbindelse med byudvikling.

»Vi har et projekt, hvor vi ser på, hvordan man fortsat sikrer plads til miljøerne i forbindelse med udviklingen af visse bydele, som er i opbrud. Et eksempel er udviklingen af Sydhavns-området. Men i sidste ende er det politisk valg og prioritering, hvor meget og hvorhenne fokus skal være,« siger han.

Udviklingskonsulenten forklarer videre, at Aarhus Kommune afsøger mulighederne for at skabe midlertidige iværksættermiljøer i tomme kommunale bygninger, ligesom man forsøger at gøre private ejendomsbesiddere opmærksom på, at der er stor efterspørgsel på kontorfællesskaber.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.