Overlæger frygter, at besparelser får alvorlige konsekvenser for forskningen

Forskning går tabt, når økonomien på Aarhus Universitetshospital er presset, mener overlægerne på hospitalet.

Artiklens øverste billede
Aarhus Universitetshospital er for anden gang i år i gang med en sparerunde. Denne gang skal der findes 75 mio. kr. på budgettene fra 2017.

Der skal produceres mere. Behandlingen af de syge skal være i verdensklasse. Operationer må ikke aflyses, og den patientnære omsorg må ikke gå fløjten.

Kravene til Aarhus Universitetshospital (AUH), som har et årligt budget på ca. 6,2 mia. kr., er mange. Men overlægerne frygter, at de stigende krav og de seneste sparerunder betyder, at forskningen på universitetshospitalet er på vej til at komme yderligere under pres. Det skriver overlægerådene på hhv. afdelingerne i Skejby og på Nørrebrogade/ Tage-Hansens Gade sammen til regionsrådet i et brev, der indtil nu ikke har været offentliggjort.

Overlægerne frygter, at besparelserne vil få konsekvenser for arbejdspresset og dermed i sidste ende for arbejdsmiljøet.

»Under pres«

»Dermed vil også forskning og udvikling – en af universitetshospitalets kerneopgaver – komme yderligere under pres. Vi har måttet konstatere, at vores overlægekolleger gennem længere tid har oplevet, at tid og rum til forskning og udvikling er blevet begrænset. Vi frygter, at yderligere indskrænkning heri vil få alvorlige konsekvenser for denne kerneopgave på AUH. De op til 20 mio. kr., der over de næste fem år er allokeret til AUH’s 5 fokusområder, kan ikke kompensere herfor,« skriver overlægerådene til regionspolitikerne.

Aarhus Universitetshospital er for anden gang i år i gang med en sparerunde. Denne gang skal der findes 75 mio. kr. på budgettene fra 2017. Den øverste hospitalsledelsen har tidligere i JP Aarhus konstateret, at det ikke kommer til at ske uden personalereduktioner.

Årsagen til de seneste besparelser er bl.a., at prisen for at behandle patienter fra andre regioner er faldet fra 2015 til 2016. Derfor mangler AUH nu 22 mio. kr. på budgettet. Samtidig har hospitalet ikke sparet så meget på vareindkøb som forventet. Dertil kommer årlige effektiviseringskrav samt konsekvenser af udrednings- og behandlingsgarantien.

Ond cirkel

I denne uge har tillidsmandskollegiet for sygeplejerskers og radiografer på AUH også henvendt sig til regionsrådet om udfordringerne.

»Besparelserne og den forventede merproduktion kommer for tiden i en lind strøm og udløser en ond cirkel, som giver yderligere dårligt arbejdsmiljø og et endnu mere presset personale. Besparelserne og mængden af merproduktion medfører yderligere fald i normeringer, forstået på den måde, at opgavemængden ikke passer til normeringen, og dette truer kvaliteten af sygeplejen og behandlingen,« skriver tillidsfolkene til regionsrådet.

Sygeplejerskerne og radiograferne vurderer, at »vi er tæt på en nedsmeltning af sundhedsvæsenet«.

»Vi kan ikke løfte problemstillingerne selv, men vi kan klæde jer på, så prioriteringerne kommer på det rette niveau. Vi ønsker et bæredygtigt offentligt sygehusvæsen, hvor der er kvalitet i kerneopgaven, og hvor medarbejdere har mulighed for at løse opgaverne fagligt forsvarligt, men sådan er hverdagen og virkeligheden ikke i dag,« skriver medarbejderne.

Regionsrådsformand Bent Hansen (S) mener, at medarbejderne på AUH skal huske på, at regionsrådet i det seneste budget for 2017 har taget særligt økonomiske hensyn til AUH.

»Vi vil gerne se på, om der er områder med særlige udfordringer, men vi skal ikke tale AUH helt ned i et hul nu,« siger Bent Hansen, som understreger, at sundhedsvæsenet har klare forpligtigelser over for borgerne i forhold til at levere den bedste behandling.

Budgetter overskrides

Venstres regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen påpeger, at en del af årsagen til AUH’s økonomiske problemer skyldes, at hospitalet tidligere har overskredet sit budget.

»Det er Christiansborg, der bestemmer, hvilke behandlinger sundhedsvæsnet skal yde borgerne. Derfor kan vi ikke hjælpe med at skære opgaver væk. Vi er ikke blinde og døve i forhold til udfordringerne, men vi kan ikke bestemme, hvilke behandlinger der skal leveres på AUH,« siger Anne V. Kristensen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.