Psykiatriansatte slår alarm

Alle faggrupper på Aarhus Universitetshospital i Risskov skal mødes tirsdag for at drøfte arbejdsmiljøet, som ifølge dem har nået et kritisk punkt.

Arbejdsmiljøet på Aarhus Universitetshospital i Risskov har ifølge medarbejderne nået et kritisk punkt.

Antallet af episoder med vold og trusler vokser, og sagerne bliver grovere, oplyser fællestillidsmand Bent Lykke.

»Vi har oplevet en stigning i de voldsomme episoder, hvor folk virkelig kommer til skade – brækker en arm, flækker et øjenbryn eller brækker kæben. Der er sket en forråelse, som påvirker arbejdsmiljøet meget negativt,« fortæller Bent Lykke, som på det psykiatriske hospital repræsenterer omkring 100 sosu-assistenter og ufaglærte.

Han mener, at situationen spidser til på grund af lav bemanding og stadigt sygere patienter.

»Det er de allerdårligste, vi har tilbage, og det kræver noget normeringsmæssigt. Men det er der ikke penge til,« siger han.

Må hente hjælp

En opgørelse viser, at personalet på hospitalets sengeafsnit i fjor i gennemsnit næsten otte gange om dagen måttet rekvirere hjælp fra andre afdelinger i forbindelse med tvangsmedicinering eller andre indsatser, hvor patienterne kunne forventes at reagere voldeligt.

»Det kan vare 10 minutter, men det kan også vare halvanden time. Det gør det samme ved folk som en almindelig alarm. Adrenalinen kommer i kog, og folk er oppe i gear,« fortæller Bent Lykke.

Kritisk lav normering

Samtlige faggrupper på hospitalet er tirsdag indkaldt til fyraftensmøde for at drøfte situationen.

Ifølge FOA Aarhus’ konstituerede formand, Inge Jensen Pedersen, er normeringerne blevet kritisk lave til skade for medarbejdernes sikkerhed.

»Folk går ned med stress, og mange er on-off. De melder sig syge i en periode og får et pusterum, inden de vender tilbage igen. Og så er der nogle, som aldrig vender tilbage. De har simpelthen fået nok af at være bange og hele tiden at skulle kigge sig over skulderen,« fortæller hun.

Sygeplejerskernes fællestillidsmand, Henrik Ørskov, Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland, kan berette om en tiltagende forværret situation hen over sommeren på grund af mangel på personale.

»En af forklaringerne er, at der har været mange meget syge patienter, der skulle skærmes. Det kræver mere personale. Det har været svært at skaffe kvalificerede vikarer, fordi en del af dem, som var i den regionale vikarordning, blev fyret som led i spareplanen. De vikarer, vi kan få, mangler ofte erfaring og er ikke altid uddannet i konflikthåndtering,« siger Henrik Ørskov.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.