92-årig: »Min medicin er golf«

Der er slidgigt i knæene, men ellers er hun rask og rørig og tager to gange ugentligt turen fra hjemmet i Risskov til Aarhus Golf Club i Højbjerg for at gå ni huller.

Den 92-årige Agathe Rehdin Jönsson er nemlig vild med den slagkraftige sport. Hun kalder golfen for »sin medicin«.

»Jeg skal jo helst ud og røre mig. Det er så dejligt, og jeg glæder mig hver eneste gang. Hvis der er en uge, hvor jeg ikke kommer af sted, bliver jeg helt rastløs,« siger hun.

»Der er mange, som ikke forstår det her med at spille golf. ”Du går jo bare og triller med en kugle,” siger de, men det er jo møg-svært, og du skal altså bruge den hér,« fortsætter hun, mens hun peger på sit hoved og smiler.

»Fatter ikke, at jeg er 92«

Det er 46 år siden, at Agathe Rehdin Jönsson begyndte med golf. Hun startede, da Aarhus Golf Club holdt til i Mollerup.

Hun flyttede sidenhen med klubben, da den rykkede til sin nuværende placering i Højbjerg i 1986.

»Det var jo bare en brakmark i begyndelsen, så vi gik allesammen rundt og samlede sten. Men i dag er her jo trimmet over det hele. Der er så lækkert og flot herude,« siger senior-golferen, som i øvrigt har et handicap på 21,7.

»Det har tidligere været nede på 14, men man bliver jo også ældre, selv om det ikke er til at forstå,« tilføjer Agathe Rehdin Jönsson.

Men du er trods alt 92 år. Var det ikke på tide at tage den lidt mere med ro?

»Jamen, jeg er ikke 92 år! Jeg kan slet ikke forstå det,« slår Agathe Rehdin Jönsson fast.

Så du bliver ved at spille golf?

»Ja, selvfølgelig – indtil jeg falder om,« siger hun stålfast.

Men hvad er det, der er så fedt ved golfen?

»Man kan blive helt euforisk. Man tænker kun på den lille kugle og glemmer helt, hvis man nu er ked af det. Man har bare fokus på at lave et ordentligt drive og få kuglen i hul. Jeg vil anbefale det til alle. Jeg synes, at man skal prioritere tiden til det,« siger Agathe Rehdin Jönsson, som er uddannet designer og stadig bruger meget tid på at være kreativ.

Med passionen for golfen overrasker det ikke, at hun, på trods af et fald på golfbanen som kostede hende adskillige trykkede ribben, bestemt ikke er blevet for skræmt til fortsat at gå ni huller.

»Jeg har fået lov at køre rundt i en vogn på banerne. Det er fornemt, men det er der ikke megen motion ved, så jeg skal naturligvis selv gå rundt igen, når kroppen er ovenpå.«