Livets karrusel vejer tre tons

Værkstederne på Aarhus Teater fik en helt særlig opgave, da de skulle kreere scenografien til en ny forestilling på Scala-scenen.

Artiklens øverste billede
Karrusellen på Scala har krævet kreative idéer. Fotos: Joachim Ladefoged

»Jeg har været her i 23 år, så jeg har prøvet lidt af hvert.«

Jens Andersen er ikke sådan at slå ud af kurs.

Han er snedker og tømrer på Aarhus Teater og tog det bare som endnu en udfordring, da der indløb endnu en bestilling fra det kreative team på teatret: En tivolikarrusel med tag, hest og hængesofa, som skulle kunne stå farverig og festlig på Scalas scene og dreje rundt, når teatret den 2. september har premiere på Oscar Wilde-stykket ”En kvinde uden betydning”.

Det er et af de stykker, hvor Wilde spidder den victorianske overklasses snobberi og fordømmende menneskesyn, så hvad ville være mere oplagt end en ”tilværelsens karrusel”.

Karrusellen har en indre jernkonstruktion, forklarer Jens Andersen om den vægtige scenografi. Det har taget to måneder at bygge de enkelte dele med jern og krydsfiner på teatrets værksted. Derpå blev de fragtet ind på teatret, hvor man hejste taget på plads og derefter arbejdede sig nedefter.

En ny scene på hjul

Nu står den der på scenen, mindst tre tons tung og udstyret med 500 pærer, som teatret har fundet i Tyskland, til at lyse den op og 1,5 km ledning til at holde den kørende med sine tre motorer og mange hjul.

Den mangler stadig et gulvtæppe, noget malerarbejder og de sidste detaljer, plus det som scenografen Christian Albrechtsen vil have med for at fuldende værket, hvor der skal være plads til 13 skuespillere på én gang.

Jens Andersen peger på nogle af de detaljer, der er på plads. På et tidspunkt skal der drysse efterårsløv ned over scenen, så i taget på karrusellen er der monteret rullegardiner, som bladene ligger på. Når de trækkes ud, daler bladene langsomt ned.

»Vi har et par idémænd – vi kalder dem ”spøg og skæmt-holdet”,« siger han om dem, der udtænker de snedige løsninger.

Sådan nogle har også malerværkstedet trukket op af hatten, fortæller teatermaler Ruth Grønborg.

»Vi har opfundet en vakuummaskine, som vi kan lave forme i,« fortæller hun.

»Det var en stor lettelse, da vi fandt ud af, at den faktisk virkede. Formene bliver fyldt op med byggeskum, så de er lettere at håndtere, og derefter maler vi dem,« siger hun om de 600 enheder, de har haft gennem værkstedet.

Modellervoks med lim

Andre figurer er lavet i modellervoks, som er malet med hvid lim, hvilket gør dem mere holdbare. I midten af karrusellen er der en grotte med lange hår, der stritter ud fra væggen og ser lidt kønsbehåringsagtig ud.

»Jeg var i Lidl og faldt over et string-gardin, som man hænger op i døren for at forhindre insekter i at flyve ind. Det var lige det, vi skulle bruge til grottens indre, tænkte jeg, så nu har vi splittet gardinerne ad, dyppet dem i lim og indfarvet dem,« smiler hun.

Så er der hesten, som er bygget op af træplader og flamingo, der er forstærket med armeringsspartel og derefter malet, så den ligner en Barbie-drøm.

»Vi undersøgte, om vi kunne købe en antikvarisk hest, men den koster omkring 100.000 kr. Så vi lavede en kopi af en lille porcelænshest, som nu står her og kan bære en skuespiller,« siger Ruth Grønborg.

Hvad så, når forestillingen er slut, og Scala skal bruges til noget helt andet?

»Tja, det var så det. Vi undersøger muligheden for, om den på en eller anden måde kan bruges igen. Det er jo en decideret drejescene, der er bygget til Scala. Men det er ikke sikkert, og sådan er det med scenografier. De passer til de enkelte forestillinger,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.