Rådmand afviser borgerligt krav om et stop for flygtninge til byen

Kvote: Aarhus har så store integrationsudfordringer, at V og DF vil kæmpe for, at kommunen ikke skal modtage flygtninge i fremtiden. Det er urimeligt over for landets øvrige kommuner, mener rådmand Thomas Medom (SF).

Artiklens øverste billede
»Jeg synes, det er urimeligt over for andre kommuner og ren symbolpolitik at sige, at vi ikke skal modtage nogen flygtninge,« siger SF’s politiske leder og socialog beskæftigelsesrådmand Thomas Medom.

Verden står i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig.

Jeg synes, det er urimeligt over for andre kommuner og ren symbolpolitik at sige, at vi ikke skal modtage nogen flygtninge.

Thomas Medom, rådmand (SF)

Derfor er det kun fair, at Aarhus Kommune tager sin del af ansvaret for at integrere de flygtninge, som kommer til Danmark.

Sådan lyder argumentet fra social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) som svar på, at V og DF i Metroxpress i denne uge har fremsat krav om, at Aarhus Kommune skal fritages for at modtage flygtninge.

»Aarhus er blandt de 10 kommuner, som modtager færrest flygtninge sammenlignet med størrelsen. Jeg synes, det er urimeligt over for andre kommuner og ren symbolpolitik at sige, at vi ikke skal modtage nogen flygtninge,« siger Thomas Medom, der dog ikke mener, at det er rimeligt, at Københavns Kommune er fritaget for at modtage flygtninge i år.

»Vi har taget imod utrolig mange flygtninge gennem årene, og nu må de blive delt ud i de mere tyndtbefolkede områder af landet,« siger Knud N. Mathiesen (DF).

V: Negligerede udfordringer

Der har været stor usikkerhed om, hvor mange flygtninge, Aarhus skal modtage. I sommeren 2015 blev det meldt ud, at kommunens flygtningekvote for 2016 var 587.

I december i fjor blev tallet sat op til 607. Men efter Udlændingestyrelsen i midten af juni nedjusterede det forventede antal af nyankomne flygtninge til Danmark i år fra 17.000 til 9.500-13.500, forventer Sociale Forhold og Beskæftigelse, at der kun kommer omkring 400 flygtninge til Aarhus.

Alligevel fastholder de borgerlige partier kravet om at friholde Aarhus Kommune for flygtninge næste år.

»I Aarhus har vi så store udfordringer med integrationen, at man burde fritage kommunen. Det skal vi arbejde hen imod. Selvom flygtningekvoten bliver skruet ned, er der ikke balance, i forhold til de udfordringer vi har i Aarhus,« siger Venstres politiske ordfører Gert Bjerregaard og kritiserer Thomas Medom for at tage for let på byens integrationsarbejde:

»Rådmanden skyder helt forbi. Han burde om nogen kende de enorme integrationsudfordringer, som han ikke har formået at løse. Man negligerer de udfordringer, Aarhus står i, og jeg synes ærligt talt, at vi skal have styr på problemerne med parallelsamfundet i vestbyen, inden vi åbner døren for flere.«

Aarhus har taget sin tørn

DF’s Knud N. Mathiesen understreger, at man stadig kun kan gisne om det endelige antal boligplacerede flygtninge.

Han mener, at Aarhus Kommune har taget sin tørn af arbejdet med at integrere landets flygtninge.

»Vi har så mange integrationsproblemer, at vi nu må sige stop og rette op på tingene. Vi har taget imod utrolig mange flygtninge gennem årene, og nu må de blive delt ud i de mere tyndtbefolkede områder af landet,« siger Knud N. Mathiesen.

»Selvom flygtningekvoten bliver skruet ned, er der ikke balance i forhold til de udfordringer, vi har i Aarhus,« siger Venstres politiske ordfører, Gert Bjerregaard.

56 pct. selvforsørgende

Mens der i gennemsnit ankom 43 flygtninge om måneden i 2015, hvor flygtningekvoten var 515, er der i årets første måneder ankommet og anmeldt i gennemsnit 30.

Ifølge Thomas Medom giver det et pusterum til social- og beskæftigelsesforvaltningen, hvor der nu er tid til at evaluere bl.a. beskæftigelsesindsatsen og holde temamøder om, hvordan kommunen udnytter aarhusianernes store interesse for at yde frivilligt arbejde.

På trods af at flygtningekvoten ser ud til at blive skåret med en tredjedel, mener Thomas Medom, at Aarhus fortsat modtager mange flygtninge.

Men kommunen er gearet til integrationsopgaven, især på beskæftigelsesområdet, mener rådmanden.

Ifølge en rapport fra 2015 af analysefirmaet LG Insight, som har specialiseret sig i kommunernes integrationsarbejde, var 26,8 pct. af flygtningene selvforsørgende 52 uger efter ankomsten til Aarhus.

Det er over landsgennemsnittet på 23 pct., og ved slutningen af den treårige integrationsindsats er andelen ifølge Thomas Medom 56 pct.

»Vi ser ind i en virkelighed, hvor vi i Aarhus er hjulpet meget på vej af, at der efterhånden er stor efterspørgsel på arbejdskraft,« siger Thomas Medom.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.