Dokk1 nomineret til fornem pris

Sammen med tre andre biblioteker er Dokk1 nomineret til verdens bedste folkebibliotek.

Artiklens øverste billede
Dokk1 er hurtigt blevet et samlingspunkt for mange aarhusianere. Det gamle hovedbibliotek i Mølleparken havde hvert år besøg af omkring en halv mio. gæster. Arkivfoto: Kenneth Koustrup

Dokk1 er blevet nomineret til en fornem pris. Sammen med tre andre biblioteker fra henholdsvis USA og Australien, dyster hovedbiblioteket i Aarhus om prisen ”Systematic – Public Library of the Year 2016”, der giver biblioteket ret til at kalde sig verdens bedste folkebibliotek.

Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.

At Dokk1 er nomineret som det eneste danske bibliotek blandt to australske og et amerikansk bibliotek vækker glæde og stolthed hos Rolf Hapel, der er forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker i Aarhus.

»Vi ser nomineringen som en stor anerkendelse af, at Aarhus med Dokk1 har formået at skabe et helt unikt tilbud, som vækker respons meget langt ud over Danmarks grænser,« siger Rolf Hapel.

Biblioteket er hurtigt blevet et samlingspunkt for mange aarhusianere. Det gamle hovedbibliotek i Mølleparken havde hvert år besøg af omkring en halv mio. gæster. Ni måneder efter åbningsdagen den 20. juni nåede Dokk1 gæst nr. 1 mio. I nomineringen fremhæver dommerkomitéen bl.a. også Dokk1 som et samlende og livsgivende element på havnen.

»Vi er også glade for, at der i begrundelsen for vor nominering indgår både arkitektoniske elementer som bygningens unikke og centrale placering i byen, tilgængelighed og sammenhæng mellem ude- og indearealer, men også i høj grad det, at biblioteket har mange muligheder med sine ”rum til forvandling”. At komitéen også har noteret sig det høje aktivitetsniveau og vort fokus på børn og familier, er vi naturligvis også meget tilfredse med,« siger Rolf Hapel.

Prisen uddeles på den internationale bibliotekssammenslutning, IFLA’s, årsmøde i Columbus, Ohio i USA den 15. august. ”Systematic – Public Library of the Year” er en del af Slots- og Kulturstyrelsens og Realdanias projekt ”Modelprogram for Folkebiblioteker”. Prisen sponsoreres af it-virksomheden Systematic. Biblioteket skal være nybygget eller indrettet i bygninger, der ikke tidligere har været brugt som bibliotek. Åbningen af det ny bibliotek skal være foretaget i perioden mellem d. 1. januar 2014 og d. 1. juni 2016.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.