Flere økonomiske hug til udsatte

Ved bl.a. at beskære ledsagerordningen og serviceniveauet på døgninstitutioner foreslår socialforvaltningen at reducere udgifter for 15,4 mio. kr. på voksenhandicapområdet.

Artiklens øverste billede
Socialforvaltningens besparelsesplaner rammer bl.a. institutionen Birkebakken i Skødstrup. Foto: Sebastian Buur Gunvald

Fem handicaporganisationer slog for tre uger siden alarm, da et ansættelses- og indkøbsstop blev indført på Voksenhandicap i Aarhus. Men de dårlige nyheder for nogle af byens mest udsatte borgere er ikke ovre.

Mens socialforvaltningen regner med at spare omkring 4,5 mio. kr. i år på ansættelses- og indkøbsstoppet, er 12 forslag sendt i høring, som skal hente yderligere 15,4 mio. kr. i 2016.

»Det er ikke sjovt, men jeg har ikke andet valg end at handle. Vi har tidligere prøvet at lade stå til med et alt for stort overforbrug. Det gik rigtig galt, og regningen blev meget værre i sidste ende,« siger socialrådmand Thomas Medom (SF).

Rådmandens forvaltning foreslår at bremse udgifterne på Voksenhandicap ved bl.a. at beskære ledsagerordningen og den personlige assistance, BPA. Serviceniveauet på en række døgninstitutioner skal justeres. Og i visitationen skal der fokuseres på, hvordan tomme pladser udnyttes bedre, og private tilbud skal undgås i videst muligt omfang.

Frygter for beboere

Det mest vidtgående forslag er ifølge Marianne Banner, formand for Landsforeningen for Autisme Østjylland, at flytte borgere til andre bosteder for at spare penge. Bl.a. foreslås det at flytte to unge fra døgninstitutionen Birkebakken til Skødstrup for at spare en halv mio. kr.

»Man tvangsflytter folk fra deres bosted gennem mange år. Det er helt uhørt. Man flytter rundt på folk, som om det var papkasser. Det er, som om at kommunen har glemt, at det er mennesker,« siger Marianne Banner.

Jette Sloth Flohr, formand for Hjerneskadeforeningen, kalder det for uacceptabelt, at det er nødvendigt med et opbremsningskatalog.

»Jeg er bange for, at det vil koste ansatte og beboere på nogle institutioner. Når der ikke er personale nok, vil ansatte gå ned med stress. Og så frygter jeg, at der er beboere, som synes, at livet ikke er værd at leve, fordi de ikke får nok omsorg og hjælp,« siger hun.

Merforbrug på 50 mio. kr.

Handicapområdet i Aarhus er de senere år blevet beskåret med knap en halv mia. kr. Som konsekvens besluttede partierne bag budgetforlig 2016 at undtage Voksenhandicap for besparelser som følge af regeringens nu droppede omprioriteringsbidrag.

Men da flere borgere end forudset har haft brug for bolig og behandling, forventer socialforvaltningen et merforbrug i år på knap 50 mio. kr. Dertil skal lægges, at kommunens Voksenhandicap allerede har en gæld på 54 mio. kr.

Finn Amby, formand for Danske Handicaporganisationer i Aarhus, mener, at kommunen bør hæfte for udgiftsstigningerne solidarisk.

»Jeg anerkender ikke præmissen for at spare. Ingen kan gøre for, at flere har brug for støtte. Derfor burde man finde pengene på tværs af kommunen, så det ikke går ud over de andre borgere med behov,« siger han.

Med opbremsningsforslagene samt ansættelses- og indkøbsstoppet forventer socialforvaltningen at reducere udgifterne med 19,9 mio. kr. Altså et godt stykke fra den akkumulerede gæld i 2016.

»Vi har taget handling for ikke at lade forbruget galopere derudad. Men der er brug for, at andre politikere er med på at finde løsninger. Så jeg har lagt op til et markant budgetløft på området i de kommende budgetforhandlinger,« siger Thomas Medom, der også bebuder temadrøftelser i byrådet om baggrunden for den store stigning i antallet af mennesker med handicap.

Forslagene til at bremse udgifterne på handicapområdet er i høring indtil den 30. juli.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.