Aarhus Ø under massivt trafikpres

Byudvikling: Beboerne i kommunens nye prestigebydel på havnen lever med undertiden kaotiske trafikforhold, der sætter tålmodigheden på prøve. Først næste år, når en ny boulevard står færdig, er der udsigt til bedring.

Artiklens øverste billede
Dagmar Petersens Gade er eneste tilkørselsvej til Aarhus Ø, og den er meget belastet af trafik. Foto: Joachim Ladefoged

Lastbiler og håndværkere, der blokerer hele vejbaner i myldretiden. Entreprenørmaskiner og byggematerialer, der hensættes midt på vejen. Massiv trafik til og fra Mols-Liniens hurtigfærger. Omkørsler og vejindsnævringer. Afspærringer. Manglende fortove og cykelstier.

Tålmodigheden er sat på prøve hos beboerne i kommunens nye prestigebydel, Aarhus Ø, og der er ikke udsigt til en snarlig forbedring af de undertiden kaotiske trafikale forhold.

Et centralt problem er, at der kun eksisterer én tilkørselsvej til samtlige fire øer, som udgør det nye havneområde Aarhus Ø.

Alle trafikanter – uanset om der er tale om lastbiler, håndværkervarevogne, bybusser, private bilister, cyklister eller gående – er tvunget til at bruge den samme rute.

Først skal de på Dagmar Petersens Gade, hvor der ikke er cykelsti og stort set heller ikke fortov, og derefter gennem den smalle sidevej Esther Aggebos Gade, der ikke er dimensioneret til så massiv trafik.

Først næste år åbner bydelens egentlige tilkørselsvej, Bernhardt Jensens Boulevard.

Aarhus Kommune medgiver, at Aarhus Ø er udfordret trafikalt.

»Dagmar Petersens Gade er belastet, hvorfor det er utrolig vigtigt, at alle trafikanter udviser hensyn,« siger ingeniør Helle Svantemann fra Aarhus Kommunes Center for Byens Anvendelse, der har ansvaret for anlæg af veje, trafikregulering og trafiksikkerhed.

Mange flere kommer til

Tusindvis af mennesker er allerede flyttet ind på Aarhus Ø, og mange nye beboere er på vej i de kommende måneder. 1. etape af Z-huset er næsten færdigt, og også byggeriet af Havneholmen med 397 lejligheder bevæger sig mod den afsluttende fase. 118 af boligerne stod klar i april, og flere bliver færdige i de kommende måneder.

Udlejningschef Kim Eiskjær Mogensen fra Datea har ingen problemer med at leje boligerne ud, men netop trafikforholdene i bydelen er noget af det, mange interesserede selvfølgelig spørger til, fortæller han.

»Vi fortæller ærligt, at der er trafikale problemer. Men det er meget attraktive lejligheder, og hvis man vil bo der, må man tage det med. Men vi kunne da godt tænke os, at de aktuelle tilkørselsforhold var bedre,« siger Kim Eiskjær Mogensen.

Østjyllands Politi er klar over, at der er udfordringer med de trafikale forhold i forbindelse med de omfattende byggerier på Aarhus Ø, siger lederen af færdselsafdelingen, vicepolitiinspektør Kristian Juliussen.

Politiet har i samme anledning taget kontakt til alle vognmænd, som har lastbiler i området, dvs. omkring 25, og der føres løbende tilsyn, siger vicepolitiinspektøren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.