Han er 192 cm høj, taler ikke engelsk og spiller i røde støvler

Flere nye er hentet ind for at forstærke AGF og gøre det bedre end 10.-pladsen i den forgangne sæson. En af dem er den serbiske landsholdsmålmand Aleksandar Jovanovic.

Artiklens øverste billede
AGF’s nyindkøbte målmand, Aleksandar Jovanovic, strækker ud. Foto: Jan Dagø

Mandagens træning på anlægget i Fredensvang var sæsonens første i AGF. Efter en yoyo-test i Ceres Arena begav spillerne sig ud på det velkendte græs i det småkølige og blæsende sommervejr, hvor træningen op til sæsonen anno 2016/2017 blev skudt i gang.

Men selv om græsset på Fredensvang er velkendt for de fleste AGF-spillere og staben, bød dagens træning på flere nye ansigter. Et af disse var Aleksandar Jovanovics, den nyligt indkøbte serbiske landsholdsmålmand.

Mandag var nemlig dagen, hvor han for første gang trænede sammen med resten af truppen, efter han smugstartede på egen hånd både fredag og lørdag og trænede individuelt på det tættrimmede græs, som han ej var bleg for at kaste sig ned i denne mandag. Som for at få de første sommerfornemmelser og få duften af det nyslåede danske græs ind under huden.

AGF har en stolt historie, og den håber jeg at blive en del af. ,

Aleksandar Jovanovic, målmand i AGF

Men den nyankomne målvogter er selvfølgelig ikke kommet for at nyde det danske sommervejr.

»Jeg er her for at arbejde hårdt,« sagde Aleksandar Jovanovic efter træningen og pointerede, at han er glad for at være kommet til »en stor klub med en masse gode mennesker«.

Undervejs måtte han lade sig oversætte fra serbisk til engelsk, da han ikke er hjemmevant i det engelske sprog endnu.

»AGF har en stolt historie, og den håber jeg at blive en del af. Den kommende sæson skal dog helst være bedre end den, som klubben lige har haft. Ambitionen er at ende i top-seks,« forklarede 23-årige Aleksandar Jovanovic.

Ny målmandstræner

Et andet af de nye ansigter, der skal hjælpe AGF med at nå målsætningen om at slutte i top-seks, er målmandstræner Lee Baxter, som tager over efter Maciej ”Magic” Wasyniuk, der bestred stillingen i næsten 25 år.

Svensk-skotske Lee Baxter har en fortid som spiller i Japan, Skotland, England og Sverige og har varetaget lignende stillinger i tyrkiske Gençlerbirligi SK, svenske AIK og Supersport United i Sydafrika.

Derfor blev den aarhusianske målmandstrio bestående af Aleksandar Jovanovic, Steffen Rasmussen og Thomas Hagelskjær også coachet på Shakespeares sprog, tilført et snert af skotsk accent. Den 23-årige Lukas Fernandes var ikke til stede, da han netop har sat sin underskrift på en toårig kontrakt med Sønderjyske.

»We’re gonna work like this, guys – short repetitions but high intensity,« forklarede Lee Baxter til de opmærksomme målmænd, der næppe udvekslede mange ord imellem sig.

»Mit første indtryk af ham er, at han virker meget professionel og som en hårdtarbejdende fyr. Det er lige, hvad jeg kan lide, og jeg håber på et godt samarbejde i fremtiden,« sagde en pragmatisk Aleksandar Jovanovic om den nye målmandstræner og tilføjede, at han var tilfreds med sin første træning med resten af truppen.

”Duncan”-forsøg afværget

Efter den specifikke målmandstræning fik Jovanovic også rig mulighed for at vise sig fra sin bedste side, da hele holdet blev samlet til en indbyrdes kamp. Modstanderholdet kreerede eksempelvis en chance, hvor Morten ”Duncan” Rasmussen på smuk vis blev spillet fri og forsøgte sig med et elegant vip over Aleksandar Jovanovic. Men mål blev det ikke til, da den serbiske målmand fik afværget landsholdsangriberens afslutning.

På banen blev der udvekslet væsentligt flere råb end under målmandstræningen.

»Play together, not individually,« råbte den garvede AGF-anfører, Steffen Rasmussen, eksempelvis ud til sit hold, der kæmpede med at få spillet til at fungere.

Netop dysten mellem nyankomne Aleksandar Jovanovic og AGF-anfører Steffen Rasmussen, der tæller over 400 kampe for ”De Hvie’”, bliver spændende at følge, indtil det bliver afsløret, hvilken af de to målmænd der bliver førstevalg.

Umiddelbart efter indkøbet af Jovanovic understregede cheftræner Glen Riddersholm, at serberen skal »spille sig til at være førstemålmand«, selv om han er købt ind til at være førstevalg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.