Gårdbutik åbner i Latinerkvarteret

Artiklens øverste billede
Landmad åbner sin butik i Studsgade den 6. august. Butikken får til huse i en 300 år gammel købmandsgård. Foto: Peter L. Nielsen

Til august kommer der en permanent gårdbutik på 150 kvm i hjertet af Latinerkvarteret. Gårdbutikskæden Landmad åbner nemlig i Studsgade 6.

»Vi har købt en gammel købmandsgård fra 1730, som endda har studepladser i kælderen. Det er ret fantastisk, og jeg kan slet ikke få armene ned,« fortæller en glad Birgitte Bager, der er franchisetager på den aarhusianske butik, og fortsætter:

»Der er ikke et øje tørt, når vi får genskabt den gamle købmandsforretning. Det bliver mig, min søster og min datter, som kommer til at drive butikken, og min far er med i kulissen. Så det bliver et rent familieforetagende.«

Mange tror, at alt er økologisk i Landmad, men det er det ikke.

Louise Dolmer, direktør i Landmad, direktør i Landmad

Og det er ikke svært at forestille sig, hvordan købmandsgården har set ud i gamle dage, når man kigger rundt i de lyse, lavloftede lokaler. Fritlagte bjælker, tydeligt bindingsværk og døre malet i almuefarver sætter stemningen.

Det lå ikke i kortene, at Birgitte Bager skulle være købmand, og faktisk har hun en helt anden baggrund.

»Jeg er ikke fra butiksverdenen, men akademiker. Men det ramte mig lige i maven, da jeg læste om Landmad, for jeg går meget op i fødevarer. Jeg har allerede været ude og lave aftaler med nogle fantastiske, lokale producenter,« forklarer Birgitte Bager og tilføjer:

»Skulle der sidde nogen derude, som er verdens bedste et-eller-andet, må de endelig sige til.«

»Landmad er den nye måde at få de lokale, danske fødevarer ud til forbrugerne på. Jeg bor selv på et landbrug, og jeg har altid været frustreret over, at man som bonde ikke belønnes for kvaliteten af den vare, man producerer,« siger Louise Dolmer, som står bag kæden.

I første omgang vil Landmad i Latinerkvarteret kun være en gårdbutik, men planen er hurtigst muligt at etablere en café også.

»Det er en fantastisk mulighed for at undgå madspild,« påpeger Birgitte Bager.

Et voksende marked

Kæden Landmad har tre år på bagen og findes i forvejen i seks byer landet over – med butikker i Aarhus og Aalborg på trapperne.

»Landmad er den nye måde at få de lokale, danske fødevarer ud til forbrugerne på. Jeg bor selv på et landbrug, og jeg har altid været frustreret over, at man som bonde ikke belønnes for kvaliteten af den vare, man producerer,« siger Louise Dolmer, som står bag kæden, og fortsætter:

»Da børnene var blevet store, besluttede jeg mig for, at jeg ville gøre noget ved det. Jeg ville skabe en seriøs platform, som kan sælge kvalitetsvarer. Med lokale franchisetagere, så butikkerne bliver lokalt forankret.«

Landmad sælger både friske råvarer og forarbejdede produkter i butikkerne, og en vigtig del af konceptet er en lille café i butikken, hvor man kan smage de forskellige varer.

»Mange tror, at alt er økologisk i Landmad, men det er det ikke. Vi sælger ikke sprøjtede afgrøder, men det er altså ikke alle vores producenter, som er økologisk certificerede,« forklarer Louise Dolmer og fortsætter:

»Det er smag og kvalitet, som er alfa og omega for os. Og vi kender vores producenter og deres produkter indgående, så vi ved, at vi kan stå inde for det hele.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.