AGF mister forsvarstalent
Josip Elez skifter til en endnu ukendt klub efter et års lejemål i AGF.
AGF havde håbet på at kunne fastansætte den kroatiske forsvarsspiller Josip Elez, som man har haft på en lejeaftale i den forgangne sæson, men det lader sig ikke gøre.
Kroaten blev lejet i Lazio i den italienske serie A sidste sommer, og han har stort set spillet som fast mand i midterforsvaret hele sæsonen, det seneste halve år i et fint samarbejde med svenskeren Niklas Backman.
Kroaten nåede at spille 29 kampe og score et mål for AGF, som nu skal ud at lokalisere en ny forsvarsspiller som erstatning for den teknisk velfunderede Josip Elez.
I forvejen har AGF nok at gøre i transfervinduet, hvor klubben har planer om at finde en håndfuld nye spillere. Indtil videre har AGF hyret målmanden Aleksandar Jovanovic og den unge angriber Kasper Junker, der er hentet i Randers FC.