»Jeg ved ikke, hvor mange timer, jeg mangler«

Per Clausens kontanthjælp bliver reduceret, hvis han ikke skaffer arbejde nok. Han glæder sig over at få hjælp via Aarhus Kommunes daglejerprojekt

Artiklens øverste billede
Den jobsøgende Per Clausen mener, at kontanthjælpsreformen er mere stressende end motiverende. Han risikerer at miste en del af sin kontanthjælp, når reformen træder i kraft. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Det føles som et kapløb med tiden. Per Clausen er ikke sikker på, at han vinder, men kampen er taget op.

Siden Per Clausen, der er uddannet kontorassistent, i 2000 mistede sit arbejde hos Aarhus Sporveje, er det ikke lykkedes ham at finde et fast arbejde.

Tiden frem til i dag har han brugt på at sende talrige jobansøgninger og møde op til nyttejob, virksomhedspraktikker og jobafprøvning.

Men i marts fik Per Clausen travlt. Som følge af en ny kontanthjælpsreform bliver hans kontanthjælp reduceret, hvis det ikke lykkes ham at skrabe 113 timers ordinært arbejde sammen inden den 1. oktober.

»Jeg troede, jeg havde optjent over 70 timer, men fordi jeg først kan tælle timerne fra den 1. april, er det mindre. Jeg ved ikke, hvor mange timer jeg mangler,« siger Per Clausen og anslår, at han mister omkring 500 kr. før skat om måneden, hvis han ikke når timemålet.

Heldigvis har Per Clausen fået hjælp til at hive arbejdstimer hjem via det såkaldte dag til dag-projekt – et slags daglejerprojekt under Jobcenter Aarhus, som blev lanceret i januar i fjor.

Vigtige timer

Projektet gik oprindeligt ud på at skaffe korte ansættelser på ordinære vilkår til ledige, der som motivation fik modregnet en mindre del af lønnen i kontanthjælpen. Håbet var, at borgere langt fra arbejdsmarkedet fik en tro på, at de kunne opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Men efter kontanthjælpsreformen har projektet fået fornyet mening, da det hjælper ledige som Per Clausen, med at optjene de nødvendige timer. I alt har 250 borgere været tilknyttet projektet, som løber året ud. 30 til 40 har vist sig at være for dårlige til at tage ordinære job, mens 21 af de ledige ikke længere er på kontanthjælp.

Per Clausen har hidtil haft korte ansættelser hos Badgeland i det vestlige Aarhus og i udlejningsafdelingen i Brabrand Boligforening.

»Jeg er meget glad for projektet, fordi f.eks. nyttejob og virksomhedspraktik ikke er ordinært arbejde, og derfor hverken giver mulighed for at komme ind i dagpengesystemet eller at optjene de 113 timer. Jeg har før undværet 500 kr. i mit budget, men med et rådighedsbeløb på 1.400-2.500 kr. om måneden, er det vigtigt for mig at tjene nok timer ind,« siger han.

Informerer virksomheder

Kontanthjælpsreformen indebærer et krav om 225 timers arbejde om året for at undgå at blive trukket i offentlig ydelse. Reglen træder i kraft den 1. oktober med halv effekt – altså skal modtagerne her have haft et almindeligt arbejde i 113 timer.

»Vi arbejder målrettet med at fortælle virksomheder om muligheden for at ansætte ledige i korte perioder til at løse opgaver, de ikke vil bruge fuldtidsansatte til. Samtidig giver det de ledige muligheden for at tjene penge og undgå at blive ramt af 225-timersreglen,« siger Annette Gadegaard Tychsen, virksomhedskonsulent hos Jobcenter Aarhus med ansvar for dag til dag-projektet.

En dråbe i havet

Samtidig med 225-timersreglen træder et kontanthjælpsloft i kraft. Og fra den 1. juli overgår ledige fra kontanthjælp til integrationsydelse, hvis de ikke har boet i Danmark i mindst syv af de seneste otte år.

Beskæftigelsesforvaltningen vurderer, at 600-800 aarhusianere vil modtage den lavere integrationsydelse, og i Gellerupparken og Toveshøj bliver ca. hver sjette voksne beboer ramt af kontanthjælpsreformen.

Derfor arbejder også Brabrand Boligforening på at oprette småjob til områdets kontanthjælpsmodtagere, fortæller sekretariatsleder Henning Winther:

»Vi arbejder på at få så mange som muligt ind på det ordinære arbejdsmarked med småfunktioner, vi kan løse i driften, opgaver i det boligsociale arbejde og andre steder. Men det er jo en dråbe i havet.«

Henning Winther konstaterer, at sådanne stillinger, svarende til fem timer om ugen, koster 70.000 kr. om året. Til formålet har boligforeningen en række projekter støttet af Landsbyggefonden i den boligsociale indsats, hvor man arbejder på at få beboerne tættere på arbejdsmarkedet. Men hvis der skal ansættes flere, skal pengene hentes i den ordinære drift, som betales af beboerne over huslejen.

»Selvfølgelig vil vi gerne påtage os det sociale ansvar, men vi vil ikke have, at folk der i forvejen er i problemer, skal betale ekstra, for at vi kan understøtte en regerings beslutning,« fastslår sekretariatslederen.

Han vurderer, at nogle af områdets kontanthjælpsmodtagere er »rigtigt langt fra arbejdsmarkedet«, og at der kan være store sproglige barrierer også med hensyn til at kunne løse småjob.

Kommer som et chok

Den manglende sproglige forståelse kan også betyde, at det ikke er gået op for byens ca. 8.500 kontanthjælpsmodtagere, at integrationsydelsen, 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet træder i kraft til efteråret.

Anders Rønnebro, formand for byens boligorganisationer og direktør for Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) forventer, at boligforeningerne står over for et stort informationsarbejde.

»Jeg tror, at der er mange af de mennesker, det berører, som slet ikke har fulgt debatten. For dem vil det komme som et stort chok, når de ser en regulering den 1. oktober. Folk vil opleve, at deres husleje stiger voldsomt, og deres rådighedsbeløb dermed bliver mindre. Og så henvender man sig selvfølgelig til sin udlejer eller sin boligorganisation. Vi vil sandsynligvis få mange henvendelser, og det er vi ved at gøre klar til,« siger han.

Anders Rønnebro vil ikke råbe ”ulven kommer”, da han endnu ikke har et overblik over konsekvenserne, men han frygter, at en svag tendens til, at færre bliver sat ud af deres lejligheder, vil blive påvirket negativt af reformen.

Orienterer og vejleder

Hos Aarhus Jobcenter er man i fuld gang med at varsle alle de ledige borgere, som kan se frem til en nedsat ydelse. Det forklarer chefen for jobcentrets Sundhed og Ydelse, Anna Marie Mikkelsen, der understreger, at det ikke er muligt at sige præcist, hvor mange aarhusianere der bliver påvirket af reformerne.

»Vi er i en forberedende proces, hvor vi orienterer og vejleder om, hvad kontanthjælpsreformen og integrationsydelsen betyder for borgerne. Det er en kæmpe opgave for vores medarbejdere. Senere laver vi statistik på, hvor mange borgere, der bliver påvirket af ændringerne,« siger hun.

Reform motiverer ikke

Fra sin lejlighed i Bispehaven bruger Per Clausen meget af sin tid på at skrive sine 5-10 ugentlige jobansøgninger. Han føler sig motiveret til at finde et godt fast arbejde. I København, hvis det er nødvendigt.

Men den nye kontanthjælpsreform er ikke en motivation – snarere tværtimod.

»Den giver mig stress. Jeg lider af mild social angst, så jeg har svært ved arbejdspladser med mange mennesker og stor udskiftning. Jeg frygter, at jeg bliver presset ud i noget arbejde, jeg hverken kan klare fysisk eller psykisk,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.