Unge på Northside: Det er helt vildt fedt

En fin lørdag i Aarhus i selskab med unge hipstere, lidt ældre jævnaldrende, børn, andet godtfolk og støvsugere er slet ikke dårligt.

Artiklens øverste billede
Musikken er væsentlig, men også miljøet og de bæredygtige tanker trækker veninderne (fra venstre) Julie Ajstrup, Andrea Maagaard, Ellen Ydekjær og Astrid Nørgaard til Northside. Og så betyder det noget, at festivalen emmer af en fed atmosfære, som man føler sig godt tilpas i, siger de. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Det er lyden af en støvsuger, der først fanger min opmærksomhed.

Mest fordi det ikke lige er den lyd, jeg forventer at høre, bedst som jeg er trådt indenfor på Northside lige inden åbningstid.

I de tidlige nattetimer fredag lå jeg hjemme i min seng flere kilometer fra festivalen og kunne høre basrytmerne fra først Iggy Pop og derefter The Chemical Brothers slå i takt med mit hjerte. Sådan føltes det i hvert fald.

Derfor er det med forventning om et vist kaos, at jeg for første gang tager på denne musikfestival nærmest lige midt i Aarhus. Det finder jeg ikke, tværtimod er der så rent og ryddeligt, som min mormor kaldte det, på hele pladsen, at en hel del haveejere godt kan tage ved lære af det. Om det så er cigaretskodder, bliver de samlet op og dumpet i en plastikbeholder med et skilt på: Gæt på, hvor mange skodder vi samler. Ikke ret mange, ser det ud til på denne dag, festivalgæsterne forstår åbenbart, at man ikke bare kan smide de brugte cigaretter på jorden. Eller andet affald for den sags skyld.

»Det vildeste fredag aften var, at skraldespandene blev fyldt, så der lå lidt på jorden ved siden af,« siger fotografen med et grin.

Hipsterfestival

Man kan godt se det på publikum. Det er hipster-segmentet og det, der er bedre.

Pæne og ordentlige kommer gæsterne først på eftermiddagen i alle aldre og større og større tal ind på pladsen for at få lidt udsøgt at spise – pizza bagt i stenovn, gourmethotdogs og sushi – og drikke – champagne bl.a. – og samtidig høre moderne musik i den rockede genre. At solen oven i købet skinner gør bare deres oplevelse endnu bedre.

Leif Skov fortæller de frivillige i Rom & Cigar-baren, hvordan de skal håndtere en af de cigarer, som hver anden af deres gæster kommer for at smage på i selskab med et godt glas rom. Foto: Tobias Nicolai

Så er der støvsugeren. Den bruges i Rom & Cigar-baren.

»Der må gerne lugte af røg, men det skal ikke ligne en svinesti,« siger Mikkel Sass, der står i El Commandante-baren i et afslappet hjørne af festivalpladsen.

Han havde travlt fredag aften, fortæller han. Mange gæster trængte til en slapper, så det fik de her i ”UdkantsNorthside” i selskab med et glas rom fra bl.a. Guatemala og Venezuela og en god cigar fra lige så eksotiske lande.

»Vi har også en enkelt dansker,« indskyder en anden bartender, Leif Skov.

Det er en rom fra Ørbæk Bryggeri, økologisk og lige ung nok, men den er sjov at have med, siger han og åbner for en cigar, Flor de Caplan, som tager tre kvarter at ryge.

»Så sidder de og snakker, nogle småsover også, mens andre møder en gammel skolekammerat,« siger han ved sin atmosfæreskabende bar, hvis overskud går til at hjælpe bl.a. hjemløse, andre socialt udstødte og sidste år også Café Kaffegal i Aarhus.

Man sidder i bløde stole, som er hentet ind fra diverse marskandisere, her på rom-baren.

Cocktail i æggeform

Anderledes stram er indretningen hos Njord Gin Club. Her står Hasse Bank Johansen, normalt bartender på St. Pauls Apothek, denne dag pop-up-bartender på Northside, og blander en cocktail, Eggpressionism, af gin og forskellige japanske likører. Cocktailen er lavet i et æggeformet bæger, som meget kunstfærdigt står i en skål med mos, som han forsigtigt dækker med varm kinesisk te, så dampen står op .

»Det skaber stemning og dufte,« forklarer han.

Bartender Hasse Bank Johansens hensigt er ikke bare at ryste en god cocktail, men også festivalgæsterne sammen, på den såkaldt hemmelige Njord Gin Bar. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Den rette stemning

Han har ret. Det er nemt at komme i den rette stemning her, hvor festivalgæsterne dasker rundt, slapper af og nyder musikken i deres eget og andres gode selskab.

»Det er helt vildt fedt, og et megafedt line-up af musik,« siger Astrid Nørgaard og Andrea Maagaard, begge 17 år, der er på Northside for henholdsvis første og anden, men ikke for sidste gang.

Miljøet tiltaler dem, og selv om deres skrabede studenterbudget, efter at de har købt en billet til 1.400 kr., ikke er til al den økologiske mad – de tager i stedet et break og går i Netto – betyder det noget, at det er et omfavnende signal, der sendes. Og så er det bare et ekstra plus, at det hele foregår lige midt i byen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.