Dansk Byggeri: Vi har fulgt alle anbefalinger

Erhvervsorganisationen mener, at landets entreprenører havde god grund til at tro, at MgO-plader var velegnede som byggemateriale. Byggeskadefonden mener dog, at branchen alt for ukritisk har brugt et nyt materiale, som der ikke var nok erfaring med ved mange store projekter.

Dansk Byggeri, erhvervsorganisationen for byggeri, anlæg og industri, venter spændt på, at de første sager om ansvaret for MgO-pladerne bliver afgjort. Jurist Henrik Fausing har dog svært ved at forestille sig, at regningen ender hos hans medlemmer.

»Entreprenørerne har fulgt anbefalingerne fra Statens Byggeforskningsinstitut, Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet, som har fremhævet alle de gode egenskaber ved pladerne,« siger han.

Flere milliarder kroner

Dansk Byggeri har ikke noget samlet overblik over, hvor mange sager, der verserer, fordi ikke alle virksomheder melder sig hos dem. Men Henrik Fausing vurderer, at sagen på landsplan kommer til at koste flere milliarder kroner.

»Der er så mange penge i det her, og det er også derfor, det er svært at håndtere for de involverede. Jeg ved, at en del allerede har lavet forlig, men det kommer meget an på den konkrete sag og omfanget. Meget kan bero på de konkrete aftaler,« fortæller han.

Håndværksvirksomhederne har i perioden fra 2010 til 2015 monteret omtrent 1 mio. kvm. MgO-plader på danske bygninger.

»Det springende punkt er, at man i 2013 skrev et Byg Erfa-blad (byggebranchens tekniske erfaringsformidling, red.), hvor man beskrev de her MgO-plader, og da anbefalede man brugen. Først i begyndelsen af 2015 fandt man ud af, at det var noget skidt,« siger Henrik Fausing.

»Det er vurderingen af byggetidens viden, som spiller ind. Hvis entreprenøren har valgt MgO-plader, og man finder frem til, at han var berettiget til at vælge en MgO-plade, så er det en bygherrerisiko,« mener han.

Ukritisk branche

Teknisk chef Jens Dons, Byggeskadefonden, som omfatter alle offentligt støttede boligbyggerier, mener dog, at det er en forhastet konklusion.

»Det er klart, at Dansk Byggeri siger det, men der ligger det i det, at man, når man bygger alment, skal være varsom med at bruge nye materialer eller konstruktioner. Og gør man det, skal det være i meget begrænset omfang, og så skal man have dokumentation for, at materialerne har lang levetid, og at de kan sidde ude i det danske vejr,« siger Jens Dons, som mener, at byggebranchen har været alt for ukritisk i brugen af MgO-plader.

»Man har i stor stil kastet sig ud i kæmpeprojekter med et nyt materiale, som man faktisk ikke havde dokumentation for, var egnet til det danske klima,« mener han.

Vil gerne nå frem til forlig

Ifølge Jens Dons har bygherrerne – i dette tilfælde almene boligforeninger – ofte ikke været med til at vælge de specifikke materialer. Det behøver dog ikke fritage dem for ansvar, understreger han.

»Som det ser ud nu, er det for det meste et entreprenørvalg. Det kan godt være, at bygherre ikke har været med til at vælge materialerne, men det kan være problematisk, hvis man på et byggemøde har nikket ja til brugen af bestemte materialer. For så har man jo indvilget i at bruge pladerne,« siger han.

Byggeskadefonden vil ifølge Jens Dons derfor gerne i visse sager forsøge at nå frem til en forligsskitse med rådgivere og entreprenører.

»Vi har ingen interesse i, at nogle firmaer går nedenom og hjem. Vi har en interesse i, at der stadig er firmaer, der kan lave et ordentligt stykke arbejde,« siger han.

»Men skal vi indgå forlig, skal det være på nogle ordentlige vilkår, og det kan ikke altid lade sig gøre, f. eks. fordi rådgiverne eller entreprenørfirmaerne ikke er interesseret. Så må vi kigge på, om der er grundlag for at gå videre med det ved domstolene,« siger Jens Dons.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.