Kæmpe konferencecenter og højhus færdiggør Aarhus Ø

Et markant vartegn på mindst 110 meter og arealer til byens største hotel- og konferencecenter kommer nu i udbud i Aarhus Ø.

Artiklens øverste billede
På havnebyens yderste spids, hvor et 142 meter højt Lighthouse-fyrtårn for over to år siden blev opgivet bl.a. pga. svære jordbundsforhold, forsøger kommunen med en ny runde. Her skal opføres et mindst 110 meter højt boligbyggeri, der med en stærk arkitektur skal stå som et markant vartegn for Aarhus Ø. Arkivfoto

10 år efter at de første bidder af Aarhus Ø blev udbudt, kommer de sidste arealer nu på markedet. Og der er store forventninger til de centrale byggefelter, som Aarhus Kommune planlægger at sende i udbud til september.

På havnebyens yderste spids, hvor et 142 meter højt Lighthouse-fyrtårn for over to år siden blev opgivet bl.a. pga. svære jordbundsforhold, forsøger kommunen med en ny runde. Her skal opføres et mindst 110 meter højt boligbyggeri, der med en stærk arkitektur skal stå som et markant vartegn for Aarhus Ø.

Længere inde ad Bernhard Jensens Boulevard, på Ø4, hvor BIG-projektet, AARhus og havnebadet skyder op, skal der bygges byens største hotel- og konferencecenter med plads til minimum 2.000 gæster.

Desuden skal Aarhus Ø have en stor dagligvarebutik. Det fremgår af en indstilling fra Teknik og Miljø.

»Det er helt fantastisk at aflevere en indstilling, hvor vi sætter de sidste udbud i gang i Aarhus Ø efter at have arbejdet med det i 11 år. Og med de her tre udbud er der tale om projekter, som understøtter visionen for Aarhus Ø, så det er stort,« siger chef for Bolig og Projektudvikling Bente Lykke Sørensen, der forventer, at Aarhus Ø er færdigudbygget inden for tre-fem år.

Hun oplyser, at kommunen er i kontakt med flere interesserede investorer til projekterne.

Store milepæle

Byudvikler Rune Kilden bekræfter, at han og Claus Hommelhoff, der stod bag de første etaper af Lighthouse-byggeriet og skrinlagde fyrtårnet, atter byder ind på projektet. Desuden arbejder Rune Kilden og stjernearkitekten Bjarke Ingels, der begge står bag udviklingen af Ø4, på et konferencehotel med over 315 værelser.

»Vores ambition er at lave det største hotel i byen både på antal værelser og kvadratmeter,« siger han.

Teknisk rådmand Kristian Würtz (S) kalder udbuddene for store milepæle.

»Det mest banebrydende er, at vi forsøger at sikre Aarhus byens største konferencecenter og hotel. Det gør, at vi kan række ud efter konferencer, som i dag går forbi Aarhus,« siger han.

Magistraten og byrådet skal tage stillingen til udbuddene i næste uge.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.