Slagsmål om grænseværdier

Landbruget skal sikre, at vi får mad på bordet. Kommunen skal sikre rent drikkevand. Nu er de to interesser kommet i modstrid. Kommunen siger nul pesticider. Landbruget siger nej.

Artiklens øverste billede
Ifølge rådmand for teknik og miljø Kristian Würtz er man nødt til at handle nu, hvis man skal sikre, at der er rent drikkevand om 20-30-40-50 år. Det er nemlig den tid, det tager for pesticider at nå fra overfladen til grundvandet, alt efter dybde og jordbundsforhold. Arkivfoto: David Bering

Når Todbjerg Vandværk inden længe lukker sine boringer ned, er det ikke de første vandboringer i Aarhus-området, der er sat ud af drift på grund af forurening. Hos Aarhus Vand, der står for 86 pct. af vandudvindingen i området, har man målt pesticidindhold over det tilladte i en sjettedel af alle vandboringer, og pesticidindhold i 34 pct.

Hos Aarhus Vand og Aarhus Kommune har man et ønske om, at der ikke skal være forurening i drikkevandet, og derfor anvender man ikke forurenede boringer, heller ikke selvom de er under grænseværdierne.

Aarhus vokser – prognoserne siger, at der i 2030 vil være omkring 375.000 aarhusianere, og samtidig er der ikke noget overskud af vand i kommunen. Man bruger det, der er. Og det er i det lys, man skal se Aarhus Kommunes pesticidforbud, eller hvad der på kommunalt hedder et påbud om pesticidfri drift i de såkaldte sårbare områder udpeget af kommunen. Det er derfor, man er villig til gå fra forhandling til tvang. Fra frivillighed til ekspropriation.

Ifølge rådmand for teknik og miljø Kristian Würtz er man nødt til at handle nu, hvis man skal sikre, at der er rent drikkevand om 20-30-40-50 år. Det er nemlig den tid, det tager for pesticider at nå fra overfladen til grundvandet, alt efter dybde og jordbundsforhold.

»Det, vi finder nu, er ikke niveauet senere, og vi ved ikke, hvor meget der kommer de næste mange år. Det ville være tudetosset at vente, til vi har fyldt kilderne til grænsen,« siger han.

Lave grænseværdier

Grænseværdierne for pesticider i drikkevand er meget lave og er ikke fastsat ud fra en egentlig sundhedsfaglig vurdering. Man har fra politisk side ønsket at signalere, at pesticider simpelthen er uønskede i drikkevandet. Samtidig er det ikke alle pesticidfund, der stammer fra landbruget, og landmænd vil gerne have ret til at dyrke deres jord. Det er i det lys, man skal se landbrugets nej.

Hos Dansk Landbrug Midt-Østjylland mener man, at Aarhus Kommunes forsigtighedsprincip er langt ud over det nødvendige. Sekretariatschef Helge Kjær Sørensen medgiver, at kommunens ambitioner om nul pesticider er prisværdige.

»Men det er sådan, at der er en risiko ved alt, hvad vi gør. Hvis man alle steder brugte Aarhus Kommunes model, ville det slet ikke være muligt at drive landbrug i Danmark,« siger han. Samtidig mener han, at mange af de fund, man gør i dag, skyldes fortidens synder, og at landmændene i dag er meget bedre til at dosere, ligesom en del af de stoffer, man i dag finder i grundvandet, har været forbudt længe og med tiden vil forsvinde. En rapport, som Alectia har lavet for Aarhus Kommune sidste år, viser dog, at forskellen mellem fund af de nu forbudte stoffer og tilladte stoffer er ved at udlignes, hvilket tyder på, at der er en fortsat nedsivning.

Godtgørelse

Selv om kommunen nu skruer bissen på, får de enkelte landmænd en godtgørelse fra kommunen. Forbuddet svarer nemlig til en ekspropriation, hvor myndighederne forringer værdien af privat ejendom.

»Det er selvfølgelig en lidt barok situation, at vi skal betale dem for ikke at forurene. Men pesticider er ikke ulovlige, og jeg kan selvfølgelig godt se, at vi indskrænker deres muligheder,« siger Kristian Würtz, som ikke forstår landbrugets modvilje, da de efter hans mening også burde være interesserede i rent drikkevand.

De nye regler kan først føres ud i livet til efteråret, da proceduren omkring en ekspropriation tager tid. Landbruget har tidligere truet med at lægge sag an mod Aarhus Kommune, og den trussel står ifølge Jens Gammelgaard, formand for Dansk Landbrug Midt-Øst, ved magt.

Aalborg Kommune har tidligere vundet lignende sager over landbruget.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.