6,1 mio. kr. til politifolk for overarbejde

Politifolk i Østjylland har fortsat omkring 20.000 timers afspadsering til gode.

Artiklens øverste billede
I de seneste knap to-et-halvt år har lokale politifolk bidraget med godt 112.000 arbejdstimer til opgaver uden for politikredsen – bl.a. som følge af terrorberedskabet og grænsekontrollen – og det har givet masser af overarbejde. Arkivfoto

Når betjente fra Østjylland hjælper til i andre egne af landet, koster det på overarbejdskontoen.

I de seneste knap to-et-halvt år har lokale politifolk bidraget med godt 112.000 arbejdstimer til opgaver uden for politikredsen – bl.a. som følge af terrorberedskabet og grænsekontrollen – og det har givet masser af overarbejde.

På et tidspunkt var der ophobet en så stor afspadseringspukkel i landets politikredse generelt, at regeringen besluttede at afsætte over 150 mio. kr. til ekstraordinært at udbetale de mange overarbejdstimer, som landets betjente havde oparbejdet.

I Østjylland er der i den forbindelse udbetalt 6,1 mio. kr. til 579 politifolk – dvs. i gennemsnit ca. 10.500 kr. pr. mand, viser en opgørelse, som Østjyllands Politi har lavet til JP Aarhus.

Østjyllands Politi ved ikke umiddelbart, hvor stor en del af den lokale afspadseringspukkel det lykkedes at afvikle gennem den ekstraordinære bevilling. Man kan kun sige, at de lokale politifolk pr. 1. april i år fortsat havde godt 20.000 afspadseringstimer til gode. Der er ca. 700 polititjenestemænd ansat ved Østjyllands Politi målt i årsværk.

Chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen fra Østjyllands Politi oplyser, at der er konstant fokus på at holde antallet af afspadseringstimer på så lavt et niveau som muligt.

»Det er bl.a. derfor, at vi i forbindelse med de nuværende assistancer til grænsen kører med en ordning, hvor man sikrer, at de ekstra timer, medarbejderne oparbejder under assistance i andre kredse, afspadseres umiddelbart efter, så vi undgår, at der sker en ophobning,« lyder det fra Klaus Arboe Rasmussen.

Pres på politiet

Dansk politi er generelt under stort pres, og det er årsagen til, at folketinget har bevilget næsten 2 mia. kr. til at styrke politiet over de kommende år – bl.a. skal der etableres endnu en politiskole. Men det løser ikke mandskabsproblemerne her og nu, og derfor er det nødvendigt, at politikredsene prioriterer ressourcerne, mener justitsminister Søren Pind.

Vi kommer ikke uden om, »at der ude i kredsene sker en omprioritering – altså en løbende vurdering af, hvilke opgaver der skal løses, og hvilke der må vente,« forklarede Søren Pind, da han for nylig talte på Politiskolen i København.

Hos Østjyllands Politi har man ingen planer om at nedprioritere på specifikke områder, siger Klaus Arboe Rasmussen.

»Vores assistance til Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke betydning for vores patruljedækning – vi har det samme antal patruljer på gaden, som vi hele tiden har haft. Der er ikke nogen konkrete sagsområder, der er nedprioriteret. Vi prioriterer dag-til-dag i de sager, der ligger, og her vil personfarlig kriminalitet såsom vold, voldtægt og drabssager altid blive prioriteret forud for ikke-personfarlig kriminalitet. Vi kan ikke udelukke, at der vil være sager, hvor borgerne vil opleve længere sagsbehandlingstid, men vi har fokus på at behandle alle sager så hurtigt som overhovedet muligt,« siger Klaus Arboe Rasmussen.

»Benhård prioritering«

Selv om politikredsen ikke ønsker at udpege specifikke områder, der skal nedprioriteres, vil der ske en »benhård prioritering« i det daglige, er formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, ikke i tvivl om.

»Siden 1. januar 2015 er der på landsplan brugt 1.250 flere årsværk på nye opgaver – bl.a. forhøjet beredskab og grænsekontrol. Det er klart, at det kan mærkes ude omkring,« siger Claus Oxfeldt.

Han mener, at det vil være »dagsformen« i den enkelte politikreds, der afgør, hvad der er ressourcer til – og hvad der eventuelt må nedprioriteres.

Politiforsker, lektor Adam Diderichsen fra Aalborg Universitet peger på, at det er svært at sige nøjagtigt, hvordan politiet vil håndtere situationen med pres på mandskabet, da der hverken er statistik på området eller klare udmeldinger fra politiet om, hvordan prioriteringerne skal foregå.

»Det er givetvis også sådan, at der er store forskelle fra den ene politikreds til den anden og måske også mere specifikt fra den ene afdeling til den anden i forhold til, hvad man ikke når, og hvordan man håndterer dette ressourcepres,« siger Adam Diderichsen.

At politiet vil prioritere, er han ikke i tvivl om:

»Min mavefornemmelse siger mig, at der nok ikke er så meget tid til at efterforske indbrud og lignende sager, som der ville have været for tre eller fem år siden. Har du en arbejdssituation, hvor der er færre hænder på en given vagt, er du nødt til at vælge, hvad der skal køres ud til, og hvor meget der skal gøres ud af de sager, der kommer ind.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.