»Når vi når hen til november, driver vandet ned ad pladerne«

Artiklens øverste billede
Skaderne er allerede omfattende på Dokk1, som dette billede viser. Foto: Teknologisk Institut

Inden for to år bør de fugtsugende MgO-plader på Dokk1 skiftes ud.

Sådan lyder den sikkerhedsmæssige vurdering fra Tommy Bunch-Nielsen, direktør og rådgiver i Bunch Bygningsfysik A/S.

»Jo længere man skubber udskiftningen, jo flere følgeskader vil der opstå,« siger han og tilføjer, at udskiftningen af de 6.400 kvm vindspærreplader samt udbedring af følgeskaderne ifølge hans vurdering vil tage omkring et halvt år og koste op mod 26 mio. kr.

I en rapport, Teknologisk Institut har foretaget for Aarhus Kommune, nævnes det, at skruer, dele af aluminiumsbeklædningen samt isolering ligeledes anbefales at blive skiftet ud, da det er blevet beskadiget pga. MgO-pladerne, der har vist sig at tiltrække fugt med rust og råd til følge.

Udskiftning ikke fastlagt

Ifølge Niels Højberg, stadsdirektør for Aarhus Kommune og formand for styregruppen for anlægsprojektet Urban Mediaspace Aarhus, som Dokk1 er en del af, er det endnu ikke fastlagt, hvornår arbejdet med at udskifte de mange MgO-plader samt udbedring af følgeskaderne kan begynde.

»Vi håber at kunne gå i gang snarest muligt, men vi starter ikke, før vi har forsikringsforholdene på plads,« siger han.

Kommunen har rejst krav over for totalrådgiveren Schmidt Hammer Lassen og entrepenøren NCC.

Skaderne er allerede omfattende på Dokk1, som dette billede viser. Foto: Teknologisk Institut

JP Aarhus har forsøgt at få totalrådgiveren til at svare på en række spørgsmål bl.a. om, hvornår det stod klart, at MgO-pladerne var problematiske, og hvorvidt kommunen er blevet informeret herom, hvilket det ikke har været muligt at få svar på.

»Schmidt Hammer Lassen Architects har ikke mulighed for at udtale os, da det drejer sig om en erstatningssag,« lyder det fra Pia Dandanell Parrot, presseansvarlig hos arkitektfirmaet.

Hun henviser til styregruppens formand, Niels Højberg, Aarhus Kommune, som altså kan vise sig at blive firmaets modpart i en evt. retslig strid om skaderne.

Hos NCC, der er entreprenør i Dokk1-projektet, sagde sektionschef Jens Thamdrup tirsdag, at han er ærgerlig over den situation, byggesagen er havnet i, og at firmaet har opsat pladerne i god tro og dermed anser sagen på Dokk1, der bl.a. huser hovedbiblioteket og borgerservice, som en udviklingsskade.

Skaderne er allerede omfattende på Dokk1, som dette billede viser. Foto: Teknologisk Institut

Burde have været hurtigere

I rapporten fra Teknologisk Institut fremgår det, at Aarhus Kommune ønskede at få undersøgt vindspærrepladerne på Dokk1 efter de fugttekniske problemer med MgO-pladerne blev en offentlig problemstilling. Det førte til, at der d. 9. februar blev holdt indledende møde og besigtigelse med Teknologisk Institut.

Ifølge Tommy Bunch-Nielsen, der er førende ekspert på området, burde Aarhus Kommune dog have reageret allerede i foråret 2015, da bl.a. erfaringsbladet BYG-ERFA advarede mod at bruge visse MgO-plader, da det havde vist sig, at pladerne var fugtsugende.

Skaderne er allerede omfattende på Dokk1, som dette billede viser. Foto: Teknologisk Institut

»Det havde helt klart været klogere, hvis kommunen var gået i gang sidste år, da man så kunne have undgået følgeskaderne,« siger han og tilføjer, at fugtproblemerne er værre i vinterhalvåret:

»Når vi når hen til november, driver vandet ned ad pladerne.«

Adspurgt hvorfor Aarhus Kommune ikke har reageret på advarslen mod MgO-plader noget tidligere, svarer stadsarkitekt Niels Højberg, at kommunen ikke på daværende tidspunkt var klar over, at der var opsat MgO-plader på Dokk1. Det fik kommunen oplyst af sine rådgivere, fortæller Niels Højberg, der af hensyn til kommunens retsstilling i forsikringssagen og ved en mulig voldgift ikke vil gå i nærmere i detaljer med, hvornår kommunen blev orienteret. Han vil således heller ikke svare på, hvornår og hvordan kommunen reagerede på, at der var problematiske plader. Om skaderne på Dokk1 som følge af MgO-pladerne, siger stadsdirektøren dog, at han mener, at kommunen har gjort, hvad den kan for at forhindre dem i at udvikle sig:

»Det, mener jeg faktisk, vi har gjort ved, at vi har fået lavet undersøgelser og har fået aftalt med rådgivere, hvordan processen skal være.«

Tidslinje

Vindspærreplader med handelsbetegnelserne Promat Mastershield og MgO Windbreaker bliver monteret i januar-maj 2014 på Dokk1s niveau nul samt tre.

Arkivfoto

Erfaringsbladet BYG-ERFA beskriver i maj 2015 – måneden før indvielsen af Dokk1 – problemer med MgO-pladerne og advarer mod, at de anvendes. I en rapport i september 2015 konkluderer Byggeskadefonden, at pladerne er uegnede som vindspærre i det danske klima.

Aarhus Kommune ønsker i forlængelse af den offentlig udmeldte problemstilling vedr. uhensigtsmæssige fugttekniske egenskaber af MgO-vindspærreplader undersøgt, om anvendelsen af pladerne på Dokk1 giver anledning til skader.

Der bliver holdt indledende møde og besigtigelse den 9. februar 2016, hvor repræsentant fra Aarhus Kommune samt Jørgen Nymark Klavsen fra Teknologisk institut deltager. Der bliver bl.a. konkluderet »stedvis mørke belægninger på sokler og belægninger herunder.«

Arkivfoto

Den 2. marts 2016 bliver der holdt opfølgende møde, hvor prøveudtagning koordineres. Den 5. april 2016 udføres besigtigelse og prøveudtagning af Jørgen Nymark Klavsen fra Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut konkluderer i en rapport, som Aarhus Kommune modtager d. 4. maj, at MgO-pladerne på Dokk1 bør skiftes snarest muligt, samt følgeskader  udbedres. Aarhus Byrådbliver d. 7. juni orienteret om problematikken med MgOpladerne på Dokk1.

Arkivfoto

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.