»Alle kan lære at spille eller synge«

Forskning: Musik er ikke kun for fødte genier. Alle kan opnå musikalsk ekspertise ved at øve sig, viser ny forskning lavet af pianist og hjerneforsker Niels Chr. Hansen.

Artiklens øverste billede
Niels Chr. Hansen er uddannet klassisk pianist under professor Anne Øland, men forsker nu i forståelsen af musikkens psykologi. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

»Peter har bare ikke en tone i livet.«

»Anna er helt tonedøv.«

Forældre-nedsættende kommentarer som ovenstående kan godt pakkes væk, for selv om Peter og Anna ikke kan ramme tonerne lige nu, betyder det ikke, at deres evner for musik skal afskrives for altid.

For alle mennesker har hjerner, der kan lære at synge og spille med den rette læring. Nogle har ganske vist større medfødt talent end andre, men den såkaldte musikalske ekspertise er ikke en ting, som alene er forbeholdt fødte genier.

Det viser ny forskning, som klassisk pianist og hjerneforsker Niels Chr. Hansen netop har præsenteret i sin ph.d.-afhandling lavet ved Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitetshospital og Det Jyske Musikkonservatorium.

»Min forskning viser, at hvor man traditionelt har set på musikalitet som et medfødt talent eller genialitet, at enten har man det, eller også har man det ikke, så er musikalsk ekspertise noget, vi alle sammen kan opnå. Det handler om en læringsproces, for vores hjerne er indstillet til det. Det er bare et spørgsmål om træning,« siger han.

Musik binder sammen

Derfor er det ifølge forskeren afgørende, at Peter og Anna ikke bliver holdt ude af det musikalske fællesskab.

»Hvis man siger til Peter og Anna, at de ikke behøver at komme til musikundervisningen, så vil det være en katastrofe, for de kan også lære at spille eller synge. Musik er vigtigt for os alle og noget, der binder os sammen som mennesker, så hvis man lukker Peter og Anna ude fra det musikalske fællesskab, så lukker man dem ude fra en vigtig del af det at være menneske,« siger han.

Ifølge Niels Chr. Hansen handler det ikke blot om at lytte til musik, for den dybere forståelse kommer først for alvor, når man selv spiller eller synger.

»Det at lytte til musik er meget anderledes end selv at spille eller synge, og vi ser flere og flere eksempler i neurovidenskaben på, at ved at gøre noget bliver man bedre til at opfatte noget. Man taler om en kobling mellem perception og aktion,« siger han.

Flyttede med Øland

31-årige Niels Chr. Hansen er født og opvokset i Jyllinge nord for Roskilde og gik på Skt. Annæ Gymnasium i København. Her opstod drømmen om at blive klassisk pianist og allerhelst med den nyligt afdøde pianist og professor Anne Øland som underviser. Hun flyttede imidlertid til Aarhus på samme tid, og det samme gjorde Niels Chr. Hansen, der fik sin bachelor ved Det Jyske Musikkonservatorium med samme Anne Øland.

Men hans karriere som udøvende musiker skiftede retning undervejs mod forskervejen på grund af interessen for musikteori.

»Det var en glidende overgang for mig. For at kunne spille musik, skal man også forstå, hvordan musik virker, og hvordan man fortolker musik, for at det kan forstås af andre, og det drev mig over mod musikteorien. Det er interessant at studere, hvordan man komponerer og fortolker musik, men det, der gør musik til musik, er jo først og fremmest, at der en person, der opfatter det som musik – at der er en lytter. Det har ledt mig over i den mere psykologiske og neurovidenskabelige retning for at forstå, hvordan musikken virker på lytteren,« siger han.

Årsagen til musik

Han spiller stadig musik som organist-afløser i kirker og i diverse andre sammenhænge og som underviser, men lige nu er det forskningen, der lokker.

Efter afsluttet ph.d.-afhandling venter der et år som såkaldt postdoc, der er en midlertidig forskerstilling. Derefter er det Niels Chr. Hansens mål at hente yderligere forskningspenge, så han kan fortsætte som forsker ved Center for Music in the Brain, og idéer er der nok af.

Et af hans fikspunkter er det helt basale spørgsmål om, hvorfor mennesket til alle tider har spillet musik.

»Lige så langt tilbage, der har været mennesker, har der også været musik. Men hvorfor egentlig? Vi forstår godt, hvorfor vi har sprog, så vi kan kommunikere, men hvorfor har vi brugt så meget tid på musik?« funderer forskeren.

Musik og kultur

Det handler måske om fællesskaber – og et andet område, som Niels Chr. Hansen interesserer sig for, er musikken i forskellige kulturer.

»Det er lidt som sprogforskning, at man studerer en hel masse forskellige sprog i forskellige kulturer, som har fællestræk, men også forskelle. Det samme kan man gøre med musikken, og det vil netop give ekstra mening i en multikulturel verden,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.