Vejlby Skole solgt: Nye boliger på vej

Skolen på Vikærsvej er solgt for 79 mio. kroner til tre købere, der vil rive skolen ned.

Artiklens øverste billede
»Jeg er glad for, at Vejlby Skole er solgt. Det giver os mulighed for at udvikle arealerne til glæde for området, og det giver os mulighed for at bruge pengene til glæde for byens børn,« siger han. siger børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek.

Efter at have været sat til salg i godt et år er Vejlby Skole nu blevet solgt.

Det bekræfter rådmand for børn og unge Bünyamin Simsek (V) over for Lokalavisen Aarhus.

»Jeg er glad for, at Vejlby Skole er solgt. Det giver os mulighed for at udvikle arealerne til glæde for området, og det giver os mulighed for at bruge pengene til glæde for byens børn,« siger han.

Der er flere skoler, der får glæde af salget.

Stensagerskolen i Viby får 32 mio. kr., mens der er 6 mio. kr. på vej til de tre fusionsskoler Ellevangskolen, Tranbjergskolen og Bavnehøj Skole, så de hver får 2 mio. kr.

Der er tre købere, som har givet 79 mio. kr. for skolen på Vikærsvej.

Det er K/S Resireal NSF Aarhus-Vejlby Rækkehuse, Resireal NSF Aarhus-Vejlby Etagebyg I ApS og Resireal NSF Aarhus-Vejlby Etagebyg II ApS.

Fordelingen mellem de tre købere følger byggefelter i salgsmaterialet, og som det fremgår af købernavnene, vil den ene køber stå for opførelse af rækkehuse, mens de to andre købere hver varetager en del af det forventede etagebyggeri på adressen.

Hele byggeprojektet udvikles i samarbejde med Horsens-virksomheden CASA, der er en større dansk entreprenør- og ejendomsudviklingskoncern, som udvikler, bygger og udlejer både boliger, erhvervsejendomme og offentlige byggerier i hele Danmark.

Elever flyttes til Lisbjerg

I øjeblikket huser skolen på Vikærsvej HU-elever (heltidsundervisning, et alternativ til de unge, der er undervisningspligtige, og hvor der vurderes, at de har brug for længere tid, red.), og det er planen, at de skal flyttes til den gamle Lisbjerg Skole, som står tom.

Den videre proces er, at køberne nu skal få udarbejdet en lokalplan for området, og når det er på plads, indstiller Teknik og Miljø lokalplanen til byrådet.

Når lokalplanen er godkendt, overtager køberne ejendommen i to etaper. Det betyder, at betalingen også falder i to etaper.

Etape 1 udgør 46.750.885 kr. og etape 2 udgør 32.249.232 kr. og forfalder 22 måneder efter betaling for etape 1, oplyser rådmanden. Så Vejlby Skole, der blev bygget i 1954, skal altså rives ned.

Klogt at vente på lokalplan

»Vi kender ikke datoen for nedrivning. I princippet kan køberne begynde nedrivning nu, men reelt vil det nok ikke ske, før lokalplanen er vedtaget, for ellers risikerer firmaerne at stå med en regning for nedrivning, før lokalplanen er godkendt,« siger Bünyamin Simsek.

Der er ikke krav i salgsmaterialet til, om det skal være ejer- eller lejerboliger.

Der vil typisk blive bygget ejerboliger, men der er altså mulighed for at udleje, hvis de nu ikke kan afhændes. Der er ingen krav om almene boliger.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.