Forbud: Fremsynet eller overreaktion?

55 jordbesiddere kæmper imod Aarhus Kommunes planer om at forbyde brugen af sprøjtemidler omkring Beder.

Artiklens øverste billede
»Men bundlinjen er, at foruroligende mange pesticider stadig siver ned i grundvandet. Seneste opgørelse viser, at 98 pct. af pesticider håndteres af landbruget. Sammen med kortlægning af de sårbare områder vurderer vi, at der er dokumentation for, at det er et problem for grundvandet.« siger Mogens Bjørn Nielsen, afdelingschef hos Aarhus Kommunes Center for Miljø og Energi.

Er det et udtryk for fremsynet miljøpolitik eller en overreaktion, når Aarhus Kommune vil forbyde brugen af sprøjtemidler omkring Beder? Det strides 13 landmænd bistået af en landbrugsorganisation og Aarhus Kommune om. Striden er så tilspidset, at den formentlig skal afgøres i retten.

»Kommunen har fundet pesticider i lokale boringer, men det er fortidens synder. Det skal man ikke lave straffeaktioner for i dag,« siger formanden for Odder-Skanderborg Landboforening, Jens Gammelgård, med henvisning til, at der siden 2010 er fundet pesticider i 87 vandboringer i Beder-området.

Naturstyrelsen udpeger løbende områder i Aarhus, hvor jorden er sårbar over for nedsivning af pesticider. Herefter er kommunen forpligtet til at lave indsatsplaner for at beskytte grundvandet. Sådan en plan blev udarbejdet for Beder-området i 2013, hvor det blev vurderet, at 623 hektarer landbrugsjord skal beskyttes. Siden er der indgået frivillige aftaler med jordbesiddere om at stoppe brugen af sprøjtemidler mod en kompensation. Men 13 landmænd og 33 øvrige ejendomsejere har nægtet, og onsdag var et flertal i byrådet klar til at udstede forbud.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer er klar til at støtte landmændene i en eventuel retssag.

»Fund af pesticidrester enkelte steder giver ikke grundlag for at udstede sprøjteforbud i bred forstand. Det er en overreaktion,« siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt og tilføjer:

»Kommunen er nødt til at bevise, at den enkelte landmand er skyld i pesticidfund. Det kan de ikke, fordi moderne sprøjtemidler ikke siver ned i grundvandet med de metoder, landmænd bruger i dag.«

Aarhus må ikke gå for langt

Ifølge Mogens Bjørn Nielsen, afdelingschef hos Aarhus Kommunes Center for Miljø og Energi, kan man ikke i alle tilfælde med sikkerhed fastslå, hvorfra pesticidresterne stammer:

»Men bundlinjen er, at foruroligende mange pesticider stadig siver ned i grundvandet. Seneste opgørelse viser, at 98 pct. af pesticider håndteres af landbruget. Sammen med kortlægning af de sårbare områder vurderer vi, at der er dokumentation for, at det er et problem for grundvandet.«

Naturstyrelsen står for at lave nationale kortlægninger af sårbare jordtyper, og det er op til kommunerne at afgøre, hvorvidt det er nødvendigt med restriktioner på brugen af f.eks. sprøjtegifte. Men restriktionerne må ikke være strammet mere end nødvendigt, oplyser Naturstyrelsen. Derfor kan afgørelser ved domstolene være med til at bestemme kommunernes rækkevidde af restriktioner.

»Når der er afgørelser på sager, der f.eks. er indgribende for folk, kan det give retningslinjer for, hvor langt man kan gå. Det kan give kommunerne en rettesnor,« siger Inger Bergmann, kontorchef i Naturstyrelsen.

Herbert Ravn er en af de landmænd, som har nægtet at indgå en frivillig aftale. Han mener, at kommunens kompensation er for lille.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.