Borgmester: Flygtninge er byens største udfordring

Ved torsdagens nytårsbriefing på Aarhus Rådhus appellerede borgmester Jacob Bundsgaard (S) til erhvervslivet om hjælp til at integrere flygtninge. Nye virksomheder og en skærpet international profil er fokusområder i 2016.

Artiklens øverste billede
Borgmester Jacob Bundsgaard appellerede til de aarhusianske erhvervsledere om at tage godt imod flygtninge.

Flygtninge sneg sig ind blandt de traditionelle temaer som vækst, infrastruktur og fokusområder i udviklingen af Aarhus, da borgmester Jacob Bundsgaard (S) torsdag morgen bød velkommen ved den årlige nytårsbriefing for byens erhvervsledere.

I sin tale i rådhushallen udråbte han den aktuelle integrationsopgave som den største udfordring lige nu.

Borgmesteren konstaterede, at Aarhus skal tage sin del af ansvaret for de mange flygtninge, som Danmark modtager. De skal hjælpes med boliger, tøj, mad og på længere sigt uddannelse og arbejde, så de kan komme til at bidrage positivt til samfundsøkonomien, fastslog Jacob Bundsgaard, som appellerede til de ca. 600 fremmødte erhvervsledere om sammen med kommunen at hjælpe til med opgaven.

Også beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) bad om opbakning fra erhvervslivet i fht. at få integreret flygtninge på det aarhusianske arbejdsmarked.

»Jeg vil gerne rette en appel til jer: åben døren,« sagde rådmanden i sit indlæg, hvori han tilføjede, at der i år ser ud til at komme 600 flygtninge til Aarhus.

Infrastrukturen betegnede borgmesteren som den vigtigste rammebetingelse for vækst og udvikling i øjeblikket. Presset på infrastrukturen er stigende, og det er afgørende, at der en god infrastruktur både til og fra og inden for Aarhus, lød det fra Jacob Bundsgaard, der forsikrede, at byen var i gang med tiltag.

Således fremhævede han, at der i de kommende år bliver investeret over én milliard kroner i infrastrukturen. Bl.a. med udvidelser af Viborgvej og ringgaden, tilkobling af Oddervej til ringgaden og letbaneprojektet.

Borgmesteren understregede, at han godt forstår, at folk af og til bliver frustrerede over at holde i kø, men forsikrede, at forbedringerne nok skal komme.

Han kom også ind på arbejdet for en udvidelse af E45, undersøgelsen af en mulig ny lufthavn ved Thomasminde og Kattegatforbindelsen.

Af erhvervspolitiske fokusområder i 2016 fremhævede Jacob Bundsgaard, at Aarhus i højere grad skal udvikle sig til en international by og skærpe sin internationale profil. I år bliver et af tiltagene således at udvikle et såkaldt International House i Dokk1. Lige som det Europæiske Kulturhovedstads projekt i 2017 og et internationaliseringsudvalg også skal præge den ønskede udvikling.

Et andet fokusområde er at skabe nye virksomheder. Derfor skal der sørges for gode rammer for iværksættere, der skaber mange arbejdspladser, fastslog byens førstemand.

Netop rammerne for iværksættere spillede ind på, at iværksætteren Moonis Kamil, der bl.a. har solgt Onfone og iposen.dk, flyttede til Aarhus for at etablere sig.

»Jeg så på, hvor er det, du har den største koncentration af unge mennesker med høj kompetence, superfedt studiemiljø og ”nede- på-jorden- mentalitet”. Der var noget, der virkede rigtigt ved Aarhus,« fortalte Moonis Kamil, da han under nytårsbriefingen talte om sine erfaringer med iværksættermiljøet og tilbuddene i Aarhus.

Herefter gav teknisk rådmand Kristian Würtz (S) og Aarhus Kommunes erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen deres betragtninger omkring, hvordan og hvorvidt Aarhus er gearet til at udvikle sig fra stor by til en storby.

Lone Ryg Olsen, direktør for Danish Food Cluster, der ligger i Aarhus, kom også på scenen og var i sit oplæg inde på, hvordan basen har betydning for udviklingen af fødevareklyngen.

»Aarhus er stor nok til at have viden i verdensklasse, men også lille nok til at have det personlige touch,« fastslog hun.

Festugedirektør Rikke Øxner og Mads Nipper, koncernchef for Grundfos var ligeledes på scenen, hvor de gav deres syn på Aarhus’ styrker og svagheder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.