Pres øger risikoen for mobning

Mobning: Selvom virksomheder arbejder på at forebygge og øge fokus på mobning på arbejdspladsen, trækker omstruktureringer og pressede chefer i den modsatte retning.

Artiklens øverste billede
11,2 pct. af borgerne i Aarhus Kommune har oplevet at blive mobbet på arbejdspladsen, og det tal er for stort, lyder det enstemmigt fra fagfolk og eksperter på området. Men det er desværre ikke et usædvanligt tal. Det er det samme, hvis man kigger over hele landet, og det har ligget stabilt i de seneste år.

Forestil dig, at du aldrig inviteres med til møder med din chef. At al samtale straks forstummer, når du kommer ind på kontoret. Eller at din chef indikerer, at du har et alkoholproblem og beder dig om at tage til læge for at få taget en alkoholtest – også selvom du ikke har drukket alkohol i flere dage. Forestil dig, at din chef eller nærmeste kollega taler grimt om dig til andre eller overfuser dig, når han skal give en besked.

11,2 pct. af borgerne i Aarhus Kommune har oplevet at blive mobbet på arbejdspladsen, og det tal er for stort, lyder det enstemmigt fra fagfolk og eksperter på området. Men det er desværre ikke et usædvanligt tal. Det er det samme, hvis man kigger over hele landet, og det har ligget stabilt i de seneste år.

Forskerne taler om mobning som »når negative handlinger gentagne gange over længere tid rettes mod en person, der har svært ved at forsvare sig imod dem«.

2 pct. af disse mobningsramte er udsat for så massiv en mobning, at der er fare for, at de udvikler en depression, angst eller symptomer på posttraumatisk stress, forklarer Eva Gemzøe Mikkelsen, organisationspsykolog i Crecea, forsker i mobning på arbejdspladsen og hovedforfatter til bogen ”Mobning på arbejdspladserne – årsag og løsninger.” Men igennem sit job ved hun, at mange virksomhedsledere tager problemet alvorligt, selvom nogle finder det svært at nå frem til den rette løsning.

»Der er kommet mere fokus på mobning ude i virksomhederne. Jeg har set en positiv udvikling i, hvor professionelt virksomhederne arbejder med det. Ledere tager kurser i konflikthåndtering, og mange virksomheder har en mobbepolitik. Det er også på virksomhederne, at det væsentligste forebyggende arbejde skal finde sted. Men der er samtidig nogle mekanismer i samfundet, der trækker i den modsatte retning – eksempelvis de mange forandringer, der sætter ledere og medarbejdere under pres.«

Spørg ind til hinanden

Pia Hartvig er arbejdsmiljøvejleder og sagsbehandler hos HK Østjylland og kender til alle typer af sager om mobning fra både private og offentlige arbejdspladser.

Hun mener ligesom Eva Gemzøe Mikkelsen, at utryghed som følge af omstruktureringer kan være en bagvedliggende årsag til mobning, og hvor man i mangel på kontrol over situationen forsøger at passe sig selv. Pia Hartvig oplever fra sine sager, at en anden årsag til mobning kan bunde i uvidenhed over for sine kolleger:

»Vi har en tendens til ikke at være så nysgerrige på vores medmennesker. Spurgte vi lidt ind til, hvordan det kan være, at kollegaen gør eller mener, som han eller hun nu gør, fandt vi måske en forståelse for vedkommende.«

Blev sendt til alkoholtest

En dag blev Pia Hartvig ringet op af et medlem, der var ordblind, og som derfor arbejdede langsommere end sine kolleger. Hun var blevet opsagt fra tre arbejdspladser og var tæt på at miste sit fjerde job. Efter at have stillet nogle spørgsmål blev Pia Hartvig mere sikker i sin sag og bad derfor kvinden om at skrive de ting, hun havde svært ved, ned på en seddel og vise den til sin læge. Nogle dage senere ringede kvinden og sagde, at lægen havde diagnosticeret hende med svær ADHD. Hun blev udredt og tildelt et flexjob, der foregår på hendes præmisser.

»Det var det, hun havde brug for. Men ingen vidste det, for de havde ikke spurgt ind til hendes problemer.«

Det er meget ofte svært at fastslå, hvornår der er tale om reel mobning. Især for den mobbede. Som regel begynder det som indirekte eller skjulte handlinger; Man bliver bagtalt, mødt med kold luft, får ikke nok information eller får de mindre gode opgaver. Når mobning foregår som indirekte negative handlinger, kan det være svært for de mobbede at blive klar på, hvad der foregår. Og det gør det svært at reagere i tide - f.eks. at sige fra over for mobningen, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Et eksempel på den type mobning kender Pia Hartvig fra en sag, hun har kørt i HK Østjylland. Den mobbede kvinde arbejder på en privat arbejdsplads og chikaneres med Pia Hartvigs egne ord groft af lederens hjemmelavede anklager. Senest oplevede medarbejderen det, da lederen under et møde begyndte at snuse hen mod medarbejderen for derefter at sige, at hun lugtede af alkohol. Hun forklarede forvirret, at hun da havde mødtes med nogle venner aftenen forinden og drukket en øl, men hun kunne ikke forstå, at det stadig kunne lugtes. Lederen forklarede, at der var indført en alkoholpolitik, som alle burde kende til. Den havde medarbejderen dog aldrig hørt om.

»Det er ikke medarbejderens pligt at kende til de regler. Det er lederens pligt at fortælle det, hvis der indføres en alkoholpolitik. Desuden har det vist sig, at de regler blev lavet en måned forinden og lagt ind på en Dropbox, som ingen var informeret om,« siger Pia Hartvig.

Lederen bad kvinden om straks at cykle hen til lægen for at få taget en alkoholtest. Da lægen hørte historien, sagde han, at hun nok burde kontakte sin fagforening. For en chef kan ikke beordre en alkoholtest. Kun politiet har bemyndigelse til det.

»Lederen udsatte sin medarbejder for disse ting udelukkende for at retfærdiggøre en fyring af hende,« forklarer Pia Hartvig.

Rådet fra både hende og Eva Gemzøe Mikkelsen er, at hvis virksomheden ikke reagerer på gentagne klager om mobning, så handler det om at komme væk. For det sker næsten aldrig, at man får det bedre af at blive.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.