Mere liv i Latinerkvarteret

Detailhandel: Latinerkvarteret efterlyser flere kunder i gaderne. Fraværet af kunder skyldes bl.a. manglende markedsføring. Et nyt initiativ fra Aarhus City Forening er på vej.

Artiklens øverste billede
Latinerkvarteret savner kunder og føler sig presset af kædebutikkerne i andre dele af byen. Men et evt. nyt samarbejde med Aarhus City Forening kan styrke markedsføringen af kvarteret. Arkivfoto: Casper Dalhoff

»Latinerkvarterets butikker er vigtige at bevare, for kædebutikker finder du i alle byer, og der bliver flere og flere af dem, så byerne er ved at blive ens og kedelige.«

Sådan lyder det fra Torsten Bo Jørgensen, detailhandelsekspert hos Cowi, og Katrine Hensberg, indehaver af Moshi Moshi Mind i Latinerkvarteret, oplever, at advarslen er ved at blive til virkelighed.

»Der er folk, der drejer nøglen om hernede, fordi her ikke er kunder nok. Vi kan godt lide at være små og lidt anderledes, men det er begyndt kun at handle om gule udsalgsskilte i resten af byen. Det bliver sværere og sværere at få nye folk til at tro på, at det godt kan lade sig gøre at drive butik hernede,« siger Katrine Hensberg, der efterspørger flere p-pladser i Latinerkvarteret, efter p-pladserne på Bispetorvet og i det nye byggeri i Borggade forsvandt.

»Navitas og Dokk1 ligger for langt væk, hvis du bare lige skal et ærinde, og de koster i øvrigt 30 kr. i timen. Det er for meget. Kommunen bør tillade flere p-pladser, hvor man bare lige kan holde en halv time,« siger Katrine Hensberg og understreger, at hun kun udtaler sig på egne vegne.

Markedsføring mangler

Ifølge Dorrit Bøilerehauge, selvstændig brandingekspert, ligger problemet i den manglende markedsføring af Latinerkvarteret.

»Latinerkvarteret er et stort aktiv for Aarhus, men historien bliver ikke fortalt. Når jeg går i kvarteret, får jeg den gode oplevelse, men hvis jeg skal finde kvarteret online, er den der ikke. Kun i små spredte stykker,« siger hun.

Katrine Hensberg erkender, at det er svært at samle Latinerkvarterets små handlende om en fælles markedsføring. Der er for få penge og for lidt tid.

»Vi er mange, der kun bruger Facebook. Foreningen Latinerkvarteret har undersøgt, hvad det ville koste at få et bureau til at lave markedsføring for hele kvarteret, men de skulle have 2 mio. kr., og det var der ikke stemning for hos medlemmerne,« siger hun.

Iben Leth, medindehaver af Caroll & Carmen i Volden, er godt tilfreds med salget i sin butik, og hun påpeger, at en fælles markedsføring ikke nødvendigvis er løsningen.

»Vi er meget forskellige hernede, det er vores styrke, men det er også vores svaghed, for vi står ikke knivskarpt i markedsføringen. Forskelligheden er svær at kommunikere. Vi markedsfører os på andre flader. Vi laver vores egne events, og hver dag er der glade kunder, der fortæller om os på de sociale medier. Det giver mere, end hvis der står i en brochure, at her er fedt,« siger Iben Leth.

Markering af indgangene

Katrine Hensberg mener, at kunderne har svært ved at finde ned til kvarteret, derfor drømmer hun om en bedre markering af indgangene til kvarteret, evt. med porte lavet af en lokal kunstner til Volden og Badstuegade.

»Det kunne også være festligt med specielle blomsterkummer som dem foran Dokk1 til at skabe opmærksomhed og trække folk til,« siger Katrine Hensberg.

Dorrit Bøilerehauge ser den manglende markedsføring som et symptom på den manglende overordnede branding af Aarhus.

»Vi havde en brandingproces for år tilbage, lavet af et bureau fra London, men den blev aldrig implementeret af byen, fordi bl.a. butikkerne ikke var tæt nok på processen. Vi skal have igangsat en brandingproces af lokale kræfter, der kender byen og aktørerne. En proces, der foregår indefra, så vi får et autentisk brand for Aarhus, som også Latinerkvarteret kan se sig selv i,« siger Dorrit Bøilerehauge.

Nyt initiativ fra cityforening

Aarhus City Forening har en fælles markedsføring for sine medlemmer, men kun få af Latinerkvarterets butikker er medlemmer af Aarhus City Forening, fordi kontingentet er for dyrt.

»Aarhus City Forening vil så gerne os. Den har gentagne gange spurgt, om vi vil være med, og det vil vi egentlig gerne, men mange har ikke råd til det. Hvis vi kunne lægge de tusinder af kroner, som strøgbutikkerne lægger, kunne vi måske få julebelysning herned, men det kræver en virkelig god forretning,« siger Katrine Hensberg.

Torsten Bo Jørgensen peger på vigtigheden af, at alle byens butikker bliver markedsført.

»Det er vigtigt at få hele byen med i markedsføringen, og handelsstandsforeningen skal skabe markedsføring og events, som skaber direkte værdi for alle butikkerne, men det enkelte kontingent skal afspejle den nytteværdi, butikkerne har af medlemskabet,« siger Torsten Bo Jørgensen.

Claus Bech, direktør i Aarhus City Forening, oplyser, at foreningen netop er på vej med et nyt initiativ.

»En perle i byen«

»Vi vil invitere til et møde med repræsentanter for bestyrelsen for Latinerforeningen og præsentere dem for en række nye idéer om et muligt samarbejde. Vi har i forvejen differentierede medlemskontingenter, som der er meget elastik i, udregnet efter placering og butiksstørrelse. Vi lægger op til, at et kontingent for en butik i Latinerkvarteret vil komme til at ligge på få tusinde kroner om året,« fortæller Claus Bech, der meget gerne vil have flere i Latinerkvarteret med.

»Latinerkvarteret er en perle i byen, som vi gennem årene har markedsført så godt, vi kunne, men nu vil vi invitere kvarteret til selv at være med til at sætte sit helt eget præg på, hvordan den markedsføring skal se ud. Vi skal også have et nyt medlem til bestyrelsen for Aarhus City Forening til marts, så hvis det har interesse, vil vi gerne drøfte det på mødet også,« siger Claus Bech.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.