Tidligere rollemodel roser idé om debathær

Antiradikalisering: Myndighedspersoner har ringe gennemslagskraft i kampen mod radikalisering, mener Deniz Serinci, som er tidligere rollemodel i Aarhus Kommune og forfatter til bogen ”Terrorens Kalifat” om Islamisk Stat.

Artiklens øverste billede
Deniz Serinci, som er tidligere rollemodel i Aarhus Kommune og forfatter til bogen ”Terrorens Kalifat”, mener, at der er brug for unge debattører, som kan blande sig i diskussioner om f.eks. Islamisk Stat på internettet. Foto: Niels Hougaard

Der er brug for unge debattører, som kan blande sig i diskussioner om f.eks. Islamisk Stat på internettet.

Det mener Deniz Serinci, som i 2008 og 2009 var rollemodel i Aarhus Kommune i Gellerup-indsatsen Unge4Unge og tidligere i år udgav bogen ”Terrorens Kalifat” om terrororganisationen Islamisk Stat (IS).

For myndighedspersoner gør ingen forskel, når det gælder om at overbevise unge muslimer om, at propagandaen fra IS er netop propaganda, fastslår han. Udmeldingen kommer, efter at JP Aarhus i sidste uge kunne fortælle, at Aarhus Kommune og Østjyllands Politi overvejer at uddanne lokale unge til at forebygge radikalisering online, og Deniz Serinci bygger sin påstand på egne erfaringer.

»En god idé«

»Debatholdet er en god idé. Det er det, der var brug for, da jeg var rollemodel i 2008 og 2009. Der var brug for, at det ikke var en myndighedsperson, som kom fra kommunen og talte ned til de unge,« siger han og mener, at behovet for stærke stemmer mod radikalisering kun er blevet større gennem de seneste år.

»Der er brug for unge moddebattører, som kan tale imod propaganda og nuancere tingene.«

I 2009 var der ikke mange, som bekymrede sig om IS – eller Isil, som organisationen tidligere kaldte sig – men al-Qaeda fyldte meget og appellerede til nogle unge mennesker i byen, husker Deniz Serinci. Alligevel var situationen en ganske anden; f.eks. var sociale medier som Facebook og Twitter ikke, hvad de er i dag. Det var kommunikationen heller ikke.

Propaganda på flere sprog

»Dengang skulle man kunne arabisk for at forstå disse gruppers propaganda. Og det på et højt niveau. Hvor mange unge i Gellerup kunne læse det? Ikke ret mange. I dag målretter IS sin propaganda meget mere mod vestlige muslimer og udkommer på vestlige sprog, fransk, engelsk, norsk osv. På sprog, folk kan læse. Derfor er problemet endnu mere alvorligt nu,« mener Deniz Serinci, der til ”Terrorens Kalifat” har interviewet flere personer, som har været i Syrien i forbindelse med den verserende konflikt.

»Næsten alle, jeg interviewede til min bog, sagde, at sociale medier spillede en rolle for, at de rejste. De havde set videoer med sunnimuslimske børn, som blev sprængt i småstykker, og det ophidsede dem. Propagandaen viser ikke, at IS selv bruger det meste af tiden på at bekæmpe rivaliserende sunnimuslimske grupper i Syrien.«

Deniz Serinci mener generelt, at IS fremstiller kalifatet og krigen mod de vantro alt for romantisk – eksempelvis i det digitale magasin Dabiq, hvor han konstaterer, at solen altid skinner, faldne krigere er helte, og børnene altid smiler.

Interviews med afhoppere

Mangen en myndighed arbejder nu for at afmontere den romantiske fremstilling, som har lokket tusinder af unge fra Europa til Syrien.

I slutningen af november fortalte Stevie Hamilton fra Center for Strategic Counterterrorism Communications (CSCC) i USA om de amerikanske erfaringer med online forebyggelse ved en international konference i Aarhus om radikalisering.

CSCC har bl.a. udgivet interviews med IS-afhoppere på Youtube, som giver deres version af forholdene med korruption og undertrykkelse. Erfaringerne fra CSCC er en del af baggrunden for de aarhusianske myndigheders arbejde med at udvikle lokale tiltag.

Uden for rækkevidde

Selvom han roser idéen, mener Deniz Serinci dog ikke, at en indsats online kan afhjælpe alt. Nogle unge er ganske enkelt uden for myndighedernes rækkevidde, konstaterer han.

»Man kan ikke stoppe manden, som overvejer at blive jihadist. Han er så langt ude, at han ikke vil lytte til nogen rollemodel. Han vil ikke lytte til mig eller dig. Han vil tænke, at Deniz får penge for at sige, hvad han gør,« siger han.

»Men den unge person, som ikke er radikaliseret endnu, men måske kan blive det i fremtiden, vil måske lytte. Der kan man gøre en forskel.«

Forebyggelsen af radikalisering varetages i Aarhus af Østjyllands Politi i samarbejde med magistraterne for børn og unge samt sociale forhold og beskæftigelse.

Ledere fra Aarhus Kommune skal mandag eftermiddag mødes og bl.a. beslutte, om man går videre med idéen om en lokal online debathær.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.