Og her kommer så en by…

Byudvikling: Anlæggelsen af en helt ny landsby nord for Aarhus går nu i gang. Landsbyen Nye kan med tiden vokse til 20.000 indbyggere.

Artiklens øverste billede
Direktør i Tækker Group Jørn Tækker (tv) peger ud over pløjemarken for at vise rådmand Kristian Würtz (th.), hvor landsbyen Nye skal ligge. Foto: Rune Aarestrup Pederse

»Det her bliver så Nye,« fastslår direktør Jørn Tækker, Tækker Group, stående i blå gummistøvler på en traktortrukket trailer, mens han med synlig stolthed laver en 180 graders panorering med armen ud over en let kuperet pløjemark midt mellem Lisbjerg, Lystrup og Elev.

Knap 10 års arbejde med at udvikle en ny storbynær landsby har nået et foreløbigt højdepunkt. På mandag skal et lokalplanforslag og et kommuneplantillæg for området til behandling i magistraten i Aarhus Kommune. Dermed er der håb om, at gravemaskinerne snart kan sætte skovlene i jorden, og opførelsen af de første 650 boliger i første etape kan gå i gang.

Moderne og gennemtænkt

Visionen for Nye er ifølge ejendoms- og projektudvikleren at skabe en moderne og gennemtænkt by med fokus på bæredygtighed, aktivt byliv, natur, fællesskab og god infrastruktur.

Noget, som gerne skulle tiltrække lige dele unge familier og folk over 50 år, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og hvor det store hus og haven efterhånden er blevet for svære at overskue.

»Vi gør op med den firkantede matrikel. Man ejer kun den jord, huset står på. Og eventuelt en terrasse. Alt det andet ejes af ejerforeningen,« fortæller Jørn Tækker.

»Idéen, som er blevet til gennem utallige møder og workshops, er at indrette de forskellige boligområder, så der opstår fællesskaber. Vi tror nemlig, at der skal meget lidt til, før mennesker kommer tættere på hinanden og skaber relationer,« lyder forklaringen.

Man skal møde hinanden

I modsætning til de fleste nye udstykninger, sælges der derfor ikke i første omgang små parceller til enfamiliehuse i Nye. Villaen med hæk og parkering på egen grund afløses af tættere byggeri – rækkehuse og etageboliger.

»Der bliver ikke parkering ved husene, og skal man af med affald eller hente post, skal man lidt væk fra sin bolig. På den måde får man lejlighed til at møde hinanden og tale med naboen,« forklarer han.

Et banekøretøj kører langsomt tværs gennem den brune mark få hundrede meter mod syd, og hvis alt går vel, vil letbanen være i fuld drift og have en perron netop der i oktober 2017.

»Nyes borgere behøver ikke eje deres egen bil. De vil kunne komme nemt til Aarhus og vil også være med i delebilsordninger, hvor de kan reservere en bil, når de har brug for det,« fortæller Jørn Tækker.

Både ejere og lejere

En række boligforeninger har ifølge bygherren allerede vist interesse for at overtage ejendomme, når de er opført. For at sikre forskelligheden i beboersammensætningen, vil der blive ejere og lejere i hver opgang.

Sideløbende med lokalplanprocessen har en række arkitektfirmaer arbejdet med at indrette syv bydele, så de er tænkt ind i helheden, men stadig har hver sit arkitektoniske særpræg og indretning.

»Fordelen ved at være bygherre for det hele er, at vi har kunnet sikre sammenhængen. Og skulle jeg miste fodfæstet, er lokalplanen tilstrækkeligt stram, så man ikke kan bryde de rammer, der nu er sat i samarbejde med kommunen,« fortæller han.

Rådmand for teknik- og miljøforvaltningen i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S), forventer, at Nye bliver en vigtig brik i udviklingen af Aarhus Nord.

Den nye landsby Nye skal skabes med fokus på bæredygtighed, aktivt byliv, natur, fællesskab og god infrastruktur. Illustration: Tækker Group

»Det er meget interessant at samarbejde om et privat udviklingsprojekt, som går så godt i spænd med de visioner og den plan, vi har for byudviklingen i Aarhus, hvor nøgleordene netop er aktivt byliv, gode byrum, tæt bebyggelse og lokalt engagement. Og Nye er et fantastisk godt eksempel på, hvordan de nye byområder i Aarhus bliver betjent af fremtidens letbane,« siger han.

Rådmanden håber også, at de – ifølge planen – lidt billigere boliger, kan være med til at holde på unge familier, som ellers i stor stil flytter væk fra Aarhus Kommune.

»Aarhus suger alle de unge ud af Jylland, men senere bliver de priset ud af det aarhusianske boligmarked. En ny by med nogle andre kvaliteter og en klar fællesskabskultur, kan forhåbentlig få mange unge til at forblive aarhusianere,« siger Kristian Würtz.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.