Videotolkning skaber rum til opkvalificering

Kommunens tolkeservice er begyndt at tilbyde tolkning via webkamera. Idéen bliver positivt modtaget på en fødeafdeling. Men afdelingsleder hos tolkeservicen efterlyser løsninger på området.

Artiklens øverste billede
Mimi Nasser mener, at videotolkning er »mere neutralt og professionelt«. Samtidig skaber det luft i hendes kalender, at hun skal bruge mindre tid på at transportere sig fra opgave til opgave.

De seneste 10 år er det blevet hårdere at være tolk i Aarhus, siger Mimi Nasser.

Opgaven er den samme – oversæt en samtale mellem f.eks. en kommunal medarbejder og en udlænding så ordret som muligt. Men især de seneste to år, hvor der er sket en stor stigning i antallet af nytilkomne flygtninge til Aarhus, har tolkene fået mere travlt. Samtidig har tolkeopgaverne ændret karakter, forklarer Mimi Nasser, der siden 1999 har været fastansat tolk med arabisk som hovedsprog hos Aarhus Kommunes Tolkeservice.

»Det er anderledes at tolke for de mange nye flygtninge, fordi de har oplevet en masse forfærdelige ting. Det er hårdt at være vidne til deres oplevelser, og derfor skal man være bedre rustet end før,« siger hun.

En del af arbejdspresset blev imødegået, da de omkring syv fastansatte og 40-50 freelancere hos Aarhus Kommunes Tolkeservice for nylig begyndte at tolke via webkamera.

»Nu kan vi arbejde fra kontoret. Det sparer tid og frigiver ressourcer til f.eks. mere sparring mellem medarbejderne. Men det har også vist sig at beskytte tolkene og borgerne, fordi videotolkningen skaber afstand til borgeren,« siger Mimi Nasser.

Frabeder sig tolke

Der er tilsyneladende brug for nyskabelse inden for tolkefaget. I dagens JP Aarhus beskriver fagfolk og en ekspert, at tolkenes niveau kan være bekymrende lavt. Og niveauet bliver fortsat udvandet, fordi Aarhus Kommune er gået fra at modtage et par dusin flygtninge om året til 515 i år og 587 næste år. For at følge med efterspørgslen må tolkebureauerne hente stadig mere uerfaren arbejdskraft, og det risikerer at gå ud over integrationen og patient- og retssikkerheden, lyder bekymringen.

Fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital benytter to af de mange private tolkebureauer, der findes i Aarhus. Afdelingsjordemoder Marianne Raundal understreger, at nogle tolke har et højt niveau, men medarbejderne oplever også tolke, som f.eks. indgår i diskussioner med en patient uden at oversætte indholdet af samtalen, og at relativt omfattende forklaringer oversættes med bekymrende få ord eller omvendt. I grelle tilfælde kontakter fødeafdelingen bureauerne og frabeder sig bestemte tolke.

Mindre intimiderende

Marianne Raundal ser dog videotolkningen som et skridt i den rigtige retning for at hæve tilliden.

»Patienter til gynækologiske undersøgelser har f.eks. udtrykt, at det er mindre intimiderende, at tolken ikke er til stede. Men jeg tør ikke sige, om videotolkning giver mere korrekte oversættelser,« siger hun.

Der findes ingen tolkeuddannelse i Danmark, og enhver, der mestrer et fremmedsprog, kan derfor ernære sig som tolk. Det møder kritik fra organisationen for statsautoriserede tolke, Translatørforeningen, som står bag en undersøgelse, der viser, at 92,2 pct. af landets tolkebrugere oplevet mangelfuld tolkning.

Efterspørger pointsystem

Det kan sætte patient- og retssikkerheden over styr, mener tolkeforsker på Aarhus Universitet Tina Paulsen Christensen, som især beskæftiger sig med tolkning i forbindelse med retssager. Hun anser det for sandsynligt, at Aarhus følger tendensen på landsplan.

»Behovet for tolke vil stige i takt med den øgede indvandring til Danmark. Som følge af en mangel på uddannede tolke vil danske myndigheder og institutioner være nødsaget til at tage til takke med ukvalificerede tolke,« siger hun.

Marie Bregenov-Jensen, afdelingsleder i Aarhus Kommunes Tolkeservice, mener, at private bureauer har hårde økonomiske vilkår, fordi de skal skabe overskud på et marked med stor konkurrence. Hun mener, at prisen for en tolketime er presset så meget i bund, at bureauerne reelt er forhindret i at opkvalificere medarbejderne.

Desuden ser Marie Bregenov-Jensen gerne, at man fra politisk hold indfører et system, hvor tolke får point ud fra bl.a. erfaring, kursusforløb og uddannelse. Tolke med få points kan sættes til at udføre simple opgaver, mens de tunge sager tilfalder tolke med mange points.

Indtil sådan et system er indført, må erfarne tolke som Mimi Nasser fortsætte med at hjælpe de nye tolke til rette på et presset arbejdsområde.

»De skal lære at forstå en lang række begreber og fagtermer og en hel masse om den kommunale opbygning. Det er hårdt arbejde, og den oplæring skal vi fastansatte være med til at løfte,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.