Flere østjyske tog i ny DSB-køreplan

Transport: Østjylland får fire tog i timen i myldretiden, mens stationen i Viby får halvtimesdrift i DSB’s nye køreplan.

Artiklens øverste billede
DSB vil som noget nyt indføre kvartersdrift mellem Fredericia og Aarhus H i myldretiderne morgen og eftermiddag. I dag kører der tre tog i timen, men de to togafgange ligger imidlertid så tæt, at passagerne i praksis oplever det som halvtimesdrift.

DSB’s nye køreplan, som træder i kraft den 13. december, rummer en række forbedringer for østjyske rejsende og pendlere – bl.a. vil regionaltogene stoppe ved stationen i Viby i myldretiden.

»Østjylland bliver bundet bedre sammen med flere, bedre og hurtigere forbindelser,« fastslår informationschef Tony Bispeskov, DSB.

DSB vil som noget nyt indføre kvartersdrift mellem Fredericia og Aarhus H i myldretiderne morgen og eftermiddag. I dag kører der tre tog i timen, men de to togafgange ligger imidlertid så tæt, at passagerne i praksis oplever det som halvtimesdrift.

»Østjylland får en meget mere jævn struktur, når man fra Aarhus H ved, at der kører tog i de faste minuttal 15, 27, 45 og 57 mod Fredericia. Og herfra får man også flere muligheder for at køre mod syd og øst,« fortæller informationschefen.

Bedre forbindelser med bus

Tog fra nord og syd vil desuden ankomme nogenlunde samtidig i en lang række østjyske byer, og det vil gøre det nemmere for DSB, Sydtrafik og Midttrafik at sikre kunderne de kortest mulige overgangstider mellem tog og bus.

»Korrespondancerne mellem syd- og nordgående tog og busser vil passe perfekt i Børkop, Brejning, Vejle, Horsens, Skanderborg og Viby,« fortæller Tony Bispeskov.

Netop Viby, som i dag alene betjenes af Arriva og Aarhus Nærbane, bliver opgraderet i den nye togplan. Som noget nyt vil regionaltogene mellem Fredericia og Aarhus H standse i Viby hver halve time i myldretiden. Uden for myldretiden vil togene standse en gang i timen.

»Vi forsøger bl. a. at imødekomme et stort ønske fra mange pendlere, som i dag må ind på Aarhus H og derefter tage til Aarhus Syd med f.eks. bus. De kommer til at spare transporttid hver dag,« understreger Tony Bispeskov.

Fra bil til tog

Forbindelserne mellem Aalborg og Aarhus rummer derimod ikke forbedringer og vil fortsætte med to tog i timen.

»Vi styrker den østjyske strækning mellem Fredericia og Aarhus, fordi der er et behov. Strækningen mellem Vejle og Aarhus er den næststørste pendlerstrækning, vi har,« siger han.

Aarhus’ rådmand for teknik- og miljøområdet, Kristian Würtz (S), håber, at forbedringerne vil få flere bilister over i togene.

»Jeg tror, at enhver, som er afhængig af at pendle på E45 morgen og eftermiddag, kan se, at det vil være godt, hvis det for flere var oplagt at tage toget,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.