Britt Bager går fra barsel til Borgen

Britt Bager (V) fra Favrskovkredsen fik 7.306 personlige stemmer ved valget i torsdags. Lørdag fejrede hun sit valg til Folketinget med barnedåb af sin søn.

Artiklens øverste billede
Trods en iøjnefaldende valgplakat, som sandsynligvis har sikret en del mandlige stemmer, har Britt Bager dog bevidst forsøgt at appellere til de kvindelige vælgere. Foto: Sebastian Buur Gunwald

Med 7.306 personlige stemmer bragede den hidtil politisk ukendte 38-årige jurist Britt Bager fra Favrskovkredsen ind i Folketinget. Den tidligere stewardesse og nuværende presserådgiver for Skatteministeriet opnåede mere end tre gange så mange stemmer som Venstres politiske ordfører i Aarhus Byråd, Gert Bjerregaard, og knap 2.300 flere stemmer end den tidligere minister og politiske ordfører Troels Lund Poulsen.

Årsagen er ifølge Venstre-kvinden, at hun har kæmpet bredt og målrettet.

»Jeg har dækket et stort område i min valgkamp. Og så har jeg brugt mange forskellige platforme, plakater, bannere, annoncer og husstandsomdeling. Og så har jeg nok som den eneste Venstre-politiker i Østjylland brugt Facebook til annoncering og mod betaling sikret, at 40.000 aarhusianere jævnligt så mine opdateringer. Det har også været min eneste mulighed, for som ukendt kandidat har jeg ikke fået taletid nogen steder,« fortæller Britt Bager, som lørdag fejrede sit flotte valg med barnedåb af sin fem måneder gamle søn, Winston Jacob Juul.

Trods en iøjnefaldende valgplakat, som sandsynligvis har sikret en del mandlige stemmer, har Britt Bager dog bevidst forsøgt at appellere til de kvindelige vælgere.

Gik efter Friis-vælgere

»Jeg er strategisk uddannet og har arbejdet som kampagnemedarbejder før for Venstre og nu i Skatteministeriet. Min analyse var, at Jakob Ellemann-Jensen ville tage nogle af de mandlige stemmer, så jeg har kørt meget på bløde sager som en bedre folkeskole og bedre institutioner ud fra den tanke, at det var kvinder, som ville stemme på mig.«

Britt Bager gik også bevidst efter den populære stemmesluger Lykke Friis’ tidligere vælgere.

»Der har været nogle ledige vælgere, og jeg tror, at Fatma Øktem og jeg har fået en del af dem. Og så tror jeg, at mange vælgere ligner mig og kan identificere sig med mine holdninger,« siger hun.

Netop Fatma Øktem mistede trods fremgang fra 3.130 stemmer ved valget i 2011 til 4.379 personlige stemmer denne gang sin plads i Folketinget.

»Mit liberale hjerte bløder, og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er ked af det. Både på partiets vegne og mine egne vegne. Sidst vandt jeg som nr. 7 på listen. Denne gang tabte jeg som nr. 5, fordi vi går tre mandater tilbage,« siger Fatma Øktem.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.